© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A ifølge Hanserec., kollationeret med Aa og B, indledningen i halvspalte efter A og B:
A:
Witlik sy alle den genen de dessen bref seen vnde horen lesen dat wy Henningh van Pudbuzk houetman des rykes tho Denemarken. Hanes Theerbach houetman tho Werdyngborgh. Vicke Molteke houetman. tho Nebbe. Peter Grubbe Iacob Olauisson Olaf. Børnsson. Benedic Bůgge. houetman to Holebeke Nicclis Clementesson. Otze van Bůdelsbagh van Iungeshouede Sten Basse riddere Iacob Nicclisson houetman tho Seborgh. vnde tho Ghorgø Ruyt houetman tho Korsøre Erik Nicclisson van Hørninghesholm knapen gesethen in Selande. Nicclis Mus houetman tho Kalfø. Kersten Wendelbo houetman tho Schandelenborgh Yons Andersson houetman tho Bůggeholm riddere geseten yn Iůtlande. Heyno Kabolt ridder vnde Hennyngh Køtelbergh houetlude tho Ørkele Henneke Molteke houetman tho Nuborgh vnde Henneke Voghet Thuue Nicelisson knapen gheseten in Vůne Hennyngh Meynerstorp ridder houetman tho Tranecker yn Langgelande Kersten Kůle ridder houetman tho Alleholm yn Lalande Cord Molteke houetman tho Wardberghe yn Hallande. Hinrik van der Osten ridder houetman tho Weseborgh in Samsø ratgeuen vnses gnedyghen heren des hogheborn heren vnde vørsten konyngh Waldemers des rikes tho Denemarken by heethe. willen vnde vulbord. vnses heren vorbenomet vnde mit vnses sůlues wol bedachten modis vnd vrygen willen vnde mit rade des menen rikes hebben vp een ghedreghen vnde ghedeghedinghet eyne vaste gantze. stede. ewige s{ov}ne vnde ende alle des kryghes. schelinghe vnde twidracht de gheweset synt twisschen vnseme heren syneme rike vnde syner manne vnde helpere vppe ene syde vnde den steden alse Lubek Rozstok Stralessund Wismer Gripeswold Stetyn Colberghe Nyenstargarde Hamborgh vnde Bremen yn Průcen Colmen Thorun Elbingh Danzk Kønyngesbergh Brunsbergh vnde alle den steden yn Průcen geleghen yn Liflande Ryghe Darbate Reuele Pernowe vnde den anderen steden gheleghen yn Liflande an der Sudersee Campen Deventher Utrecht Swolle Haslet Grønyngen Cyrixee Brele Middelborgh Arremůde Herderwiik Sůtphen Elleborch St{ov}vern Dordrecht Amsterdamme vnde dar tho alle den anderen steden borgheren copluden vnde erem ghe- synde de mit en yn erem ørloghe begrepen syn vnde yn erem rechte vp de andern syde yn aller wiis alse hir naghescreuen steyt.
<1> Tho deme ersten dat alle borghere coplůde vnde ere ghesynde vnde de yn erem rechte syn de nu syn vnd noch thokomende syn møghen søken dat ryke tho Denemarken vnde dat land tho Schone yn allen enden vnde yeghenen vnde dat se moghen to lande vnde tho watere varen vnde keren yn allen yeghenen mit erem ghude vnde copenschop ane yenerleye hinder tho brukende wes se hebben vnde ere kopenschop tho øuende doch eren rechten tollen tho gheuende wor se des plichtich syn. alse de hir naghescreuen steyt.
<2> Ock scholen se den seestrand menliken vrygh hebben in alle deme rike tho Denemarken vnde yn al deme lande tho Schone tho ewighen tiden van allem schipbrøkyghem ghude id hethe wrak edder seevunt edder wo idt hete yn desser wiis. Were dat yeneghe lůde van dessen vorbenomeden steden schip- br{ov}kich wůrden yn yeneghen enden des vorbenomeden rykes edder landes. edder ere schipbr{ov}kyghe ghud wrak edder wo id ghenomet wůrde tho deme ryke vnde lande vorbenomet yn ieneghen enden der lande tho dreue edder queme dat ghud møghen se by sik edder mit helpe andere<r> lude berghen edder berghen laten vnde bruken des na erem willen sunder hinder.
Were ock dat se arbeideslude byhof hadden de moghen se wynnen vmme ere pennynge wor se de hebben moghen sunder brøke edder hynder
Dat en schal ok nicht wesen yeghen vnsen heren den kønyngh vnde dat ryke vnd ere ammetlůde
Were ock dat alsodane schipbr{ov}kych ghud tho desseme vorspr{ov}ken ryke edder lande tho sl{ov}ghe edder dreue vnde de lůde verdrungken edder verghan weren. dat ghud schal de negheste voghet edder de dar waldich is berghen laten vnde wat des gheberghet werd. dat schal he mit witschop bedderuer lůde yn de neghesten kerken brynghen laten vnde laten dat bescriuen wat des ghůdes sy vnde bewaren dat trůweliken tho der hand der eruen edder der ghenen de dat ghud mit rechte vørdern møghen
Wo se bynnen iare vnde daghe bewysynghe bryngen mit erer stad breue. dar se borgher ynne syn. dat se rechte eruen syn tho dem sůluen ghude edder dat sy dat mit rechte vørderen møghen. den schal me dat antwerden vnbew{ov}ren vnde gheuen den arbeydesluden redelik lon
Were yement yn desseme vorsproken ryke. edder lande. de sik alsodanen schipbrøkyghes ghudes vnderwůnde vnde dat nicht wedder gheuen wolde deme de dar recht tho hadde dat schal me richten an syn leuent na rechte vnde dat myd nyneme ghude tho leghernde vnde deme ok nyne gnade tho dønde ane vulbord des kleghers sunder arghelist vnde gheuen dat ghud wedder deme de dar recht tho hefft
Were ok dat ienich schiphere angkere edder thøuwe stan lete yn der see edder hauene van nod weghen dat magh he lůchten edder lůchten laten sunder brøke tho syner behof wan he wil
<3> Vortmer moghen de vorscreuen stede eres sůlues vøghede setten vp eren vitten tho Schonøre vnde tho Valsterbode vnde wor se vitten hebben tho Dennemarken vnde de voghede moghen richthen ouer alle de ghene de mit en vp eren vitten liggen vnde vord ouer al ere børghere vnde ere ghesynde se liggen wor se liggen vnde alle sake vnde br{ov}ke tho richtende ane sake vnde br{ov}ke de na Lubeschem rechte ghan yn hals vnde yn hant vnde ane vulkommene wunden de mit egghe vnde orde wraght syn. id en were dat welke stad høghere bewisinge hadde mit kønynges breue tho Denemarken de scholde des bruken.
<4> Vortmer magh vp eren vitten mit en liggen weme se des ghůnnen van den de oldinges mit en gheleghen hebben vnde scholen bruken des sůluen rechtes vnde vryheyt des se bruken.
<5> Vortmer schal me nymande laden. dat callen yn Denschem rechte het vor dat Densche recht.
Men wil me wene schůldeghen den schal me schůldeghen vor syneme Dudeschen voghede mit syner stad rechte.
<6> Vortmer wolde me wene schuldeghen vmme tichte den schal me schůldeghen vor syneme Důdeschen v{ov}ghede. de schal em richten na syner stad rechte
<7> Vortmer moghen se hebben vppe eren vitten s{oe}s krøghe vppe iewelker vitten tho beere vnde tho mede men wyn mach me tappen vnde setten vppe der vitten wor me wil vnde is dar af nicht plichtigh
<8> Were ok dat ienich vytte verbuwet were. dat de stad bewisen mochte mid breuen edder mit eren eldesten børghern de vppe dat land komen dat buw schal men afbreken
Were dat me dat mit willen nicht affbreke so magh de voghet vp des vitten id is edder syne børghere dat afbreken sunder brøke
Ok scholen ere vitten bliuen vnde wesen in eren scheden. alse se gy ghewesen hebben dat se bewisen moghen mit breuen edder myd eren eldesten borgheren de vppe dat land komen
<9> Vortmer moghen se menliken vppe eren vitten verkøpen want vnde lynewant by lakenen edder by repen edder by stuuen sunder br{ov}ke
<10> Vortmer moghen se yn den wantboden snyden wand vnde lynewand by der elen vnd gheuen van iewelker b{ov}de enen schillyng grote vnde nicht mer
<11> Vortmer moghen de knokenhowere schomakere kremere peltere vnde allerleye ammetlude bruken erer veylinghe vnde eres ambachtes vnde gheuen van iewelker b{ov}de enen schillyng grote vnde nicht mer dit is tho verstande van den de vppe den vitten nicht en liggen
<12> Vortmer moghen de vorscreuen borghere vnde coplude menliken hebben eghene schuten vnde visschere dar tho Schone vnde møghen der bruken vnde visschen na erem willen vnde gheuen dar van ener iewelker schuten enen schillyngh grote vnde micht mer de wile dat se dar wesen willen
<13> Ok moghen se ghemenliken eghene waghene hebben vnde eres vurwerkes bruken na erem willen vnde gheuen van eneme iewelken waghene achte grote vnde nicht mer de wile dat se dar wesen willen
<14> Vortmer were dat ienich waghen vmme størtede vnde schaden dede den waghen mit den perden mach me beholden by dem ghude also langhe wente deme kopmanne vor den schaden vul schen is
<15> Vortmer want vnde wyn dat veer perde theen møghen dar schal me van gheuen ene halue Schonsche mark dem ghenen de dar tho saet werd
Were dat he schaden dar ane dede. de dat gud vpuøret den schaden schal he deme copmanne weder legghen dat twe perde vptheen møghen dat magh en iewelik vpuøren laten alse he sachtest magh
<16> Vortmer magh en iewelk kopman vp vnde vt schepen wan he wil. deste id bi daghe sy
<17> Ok magh en iewelk kopman syne wapene dreghen wen he vppe dat lant kůmpt went yn syne herberghe. des ghelikes wen he wedder tho schepe gheyt sunder brøke.
Breke he ok darane dat he dar bouene syne wapene drøghe dat schal he beteren mit ener mark Schons
<18> Vortmer magh en iewelk kopman schepen bord ouer bord vt eneme schepe yn dat andere yn den hauenen des vorscreuen rykes vnde landes sunder br{ov}ke
<19> Vortmer moghen se hebben eghene prame vnde lůchteschuten vnde gheuen van dem prame ene Schonsche mark vnde van der lůchteschuten ene halue Schonsche mark vnde dar mede møghen se vp vnde vt schepen wen id en euene kůmpt
<20> Vortmer schal neman vor den anderen beteren men we se brekt de schal vor sik suluen beteren. dar schal ok neman des anderen vntghelden.
<21> Ok schal nen knecht synes heren ghud vorslan edder verbreken
<22> Vortmer vørde de kopman ienich ghud twůsschen Schonør vnde Valsterbode dar ghift me nicht af men wor me id anders vøret bynnen landes vppe waghenen so ghift de waghen enen artigh pennynge
<23> Vortmer schal vnses heren des kønynges nye můnte nicht eer vtghan. eer achte daghe vor sůnte Michels daghe
Ok schal eyn iewelk kopman køpen mit des kønynges můnte
Breke dar we ane den me dar mede apenbare begrepe de schal dat beteren mit vif marken Schons
<24> Ok schal der bunden market de tho Valsterbode is wesen vppe der Sundeschen vitten. dar he gy ghewesen heft vnde anders nerghene
<25> Vortmer dit is de tolne den allerleye ghud gheuen schal
Tho deme ersten van herynge bynnen landes. van der last twintigh Schonsche pennynge
De heryng den me schepet vmme land dor den Øressund. de is nenes tollen plichtigh men dat schip dar men den heryng ynne schepet dat gift to tollen eluen schillinge grote. veer grote myn. mit groten edder mit Engelschen edder mid Lubeschen pennyngen alse de ghenge vnde gheue syn tho betalende dar mede es de heryng vryg
Van ener last soltes van deme lande twintigh Schonsche pennynge to tolne
En deker ossenhude edder kohude teyn Schonsche pennynge
En pund speckes twintich Schonsche pennynge
Ene tunne boteren twintigh Schonsche pennynge
Des ghelikes honnech vnde alle vetwar twintigh Schonsche pennynge
Ene tunne kovlesches vif pennynge Schonsches.
En perd dat bouen twintigh mark gecøft is twe øre.
En perd dat benedden twintigh mark ghekoft is twe artigh.
En stůcke wandes van twintigh lakenen edder dar bouene schal gheuen twe øre to tolne
En stucke wandes benedden twintigh lakenen eyn øre to tolne
Vor matten beddecledderen vnde vor kisten darf me nenen tollen gheuen
<26> Vortmer alle Důdesche koepl{ue}de de dar tho Schonøre vnde tho Valsterbode eghene erden hebben de scholen des bruken vryg vnde vnbeworren dat is tho verstande vppe Denscher erde de buten den vitten licht
<27> Vortmer were dat iemant stůrue yn dem vorbenomeden ryke vnde lande so mach ere Důdesche vogeth edder we de møghendeste van en is des doden mannes ghud antwarden den rechten erfnamen edder weren dar nene erfnamen yeghenwordich. so magh he dat ghud vøren tho lande vnde antwarden dat den de dar recht tho hebben
<28> Vortmer schal desse bref nicht hinderlik wesen alle eren anderen breuen vnde vryheyden de se edder erer yenich van kønyngen van Denemarken hebben vnde der scholen se bruken. vnde de scholen by erer vullen maght bliuen.
Vnde alle desse vorscreuene vryheyt. de schal waren tho ewighen thiden
<29> Vnde dar bouene schal me nemande beschatten vnde ok nicht mer afesschen vnde enen iewelken tho latende by alle deme rechte vnde vryheyt alse vorscreuen steyt
<30> Vnde wor me tollen schal. alse vørscreuen steyt dar mach me gheuen enen Lubeschen vor twe Schonesche.
Vortmer alle desse vørbenomeden stůcke vnde articule vnde eyn iewelk by syk l{ov}ue wi by eren vnde by ghuden truwen ane arghelist vor vnsen heren den kønyngh vnde syne nakomelynge vor vns vnde vor vnse nakømelinge vnde vor alle ynwonre des sůluen rikes yeghenwordych vnde tho komende dat dat tho ewighen tiden den vorbenomeden steden vnde eren borgheren. koplůden vnde ghesinde. vaste. stede. vnde vngebr{ov}ken gheholden schal werden ane allerleye hůlperede beyde ghestlik vnde werlik.
Vortmer schal mit dessen vorbenomeden stucken alle twydracht vnde schelinghe de twiůsschen vnseme heren deme kønynge deme ryke tho Denemarken vppe ene side vnde den vorbenomeden steden vnde eren borgheren vp de anderen syde gheweset hebben* gheleghert vnde ghes{ov}net wesen tho ewighen thiden
Vnde dor merer bewarynge willen. vnde sekerheyt so hebbe wi her Hennyngh van Pudbutzk houetman des rikes tho Denemarken vnde riddere vnde knapen alse vorscreuen stan vnser eyn iewelik syn ingheseghel vor dessen bref mit witschop vnde willen anghehenget de ghegheuen vnde ghescreuen is thome Stralessunde na ghodes bord drůtteynhundert iar yn deme neghen vnde sostighsten iare yn sůnte Andreas daghe des hilghen apostels.
B:
In ghodes namen amen.
Witlik sy alle den yenen de dessen bref seen vnde horen lesen dat wy Hennyngh van Pubuzk houetman des rykes tho Denemarken. Hanes Theerbach houetman tho Werdyngborch. Vicke Molteke houetman. tho Nebbe. Peter Grubbe Iacob Olauusson Olaf. Bornsson. Benedic Bugghe. houetman to Holebeke Nicles Clementesson. Otze van Budelsbach van Iuggheshouede Sten Basse ryddere Iacob Niclesson houetman tho Seborch. vnde tho Ghorgø Ruyt houetman tho Korsøre Erik Nicclisson van Hornynghesholm Rykmannus ghesethen yn Selande. Niccles Mus houetman tho Kalfo. Kersten Wendelbo houetman tho Schandelenborch Yons Andersson houetman tho Buggheholm ryddere ghesethen in Iutlande. Heyno Kabolt rydder vnde Hennyngh Kotelberch houetlude tho Ørkele Henneke Molteke houetman tho Nuborch vnde Henneke Voghet Thuue Nicclesson knapen ghesethen in Vůne Hennyngh Meynerstorp rydder houetman tho Traneker yn Langgelande Kersten Kule rydder houetman tho Alleholm yn Lalande Cord Molteke houetman tho Wardberghe yn Hal- lande. Hinrik van der Osten ridder houetman tho Weseborch. yn Samsø ratgheuen vnses ghnedyghen heren des hogheborn heren vnde vørsten konyngh Waldemers des rykes tho Denemarken by heethe. wyllen vnde vulbord. vnses heren vorbenomet vnde myd vnses sulues wol bydachten modes vnde vrygen wyllen vnde myd rade des menen rykes hebben vp een ghedreghen vnde ghedeghedynghet eyne vaste. gancze. stede. ewyghe sone vnde ende alle des kryghes. schelynghe vnde twydracht. de gheweset synt twůschen vnseme heren syneme rike vnde syner manne vnde helpere vppe ene syde vnde den steden also yn Pruczen Colmen Thorun Elbyngh. Danczk Kønynghesberch Brunsbergh. vnde alle den steden yn Pruczen gheleghen. in Liflande. Ryghe. Darbate. Reuele Pernowe. vnde den anderen steden gheleghen yn Liflande vnde erer herscap. vnde Lubek Rozstoch Stralessund Wysmer Grypeswold Stetyn Colberghe Nyenstargarde. Colne Hamborch. vnde Bremen. an der Sudersee. Campen. Deuenther Vtrecht. Swolle. Haslet. Gronynghen. Cyrixee. Brele. Myddelborch. Arremude. Herderwiik. Sůtphen. Elleborch. Stouern. Dordrecht. Amsterdam- me. vnde dar tho alle de anderen stede borgheren. copluden. vnde erem ghesynde. de myd en yn eren orlyghe bygropen syn. erem rechte. vp de anderen syde yn aller wiis also hir na screuen steyt (etc. = A.)
7 nu] nå B. gheghenen B. 8 thokomende] thokomede B.
8-9 møghen søken] moghen suken B.
11 yeghenen] gheghenen B.
14 mit] myd her og i det flg. B.
15 yenerleye] ienegherleye B.
19 alse] also B.
21 Ock scholen] Och sctilen B.
25-26 schipbrøkyghem ghude] scypbrokyghen gude B.
28 dat] Aa, B, mgl. Hanserec. — låde] lude B.
1 wiirden] worden B. 4 ghenomet)] ghenomen B. — wiirde] wurde B.
9 andere(r)] anderen A, rettet således i Hanserec. og i Aa, anderen B. 15 brøke] broke B. 22 slåghe] sloghe B.
23 verdungken] vordrunken B. 24 verghan] vorghan B.
28 bedderuer] B, bedeuer A, Aa, rettet til bederuer i Hanserec.
3-4 og 10 vørdern møghen] vordern moghen B. 11 antwerden vnbewåren] antwarden vmbeworen B. 14 yement] B, yemet A, rettet til yement i Aa og Hanserec. 16 vnderwinde] vnderwunden B. 17 wolde] wolden B. 18an]in B. 20 nyneme] neneme B. 21 nyne] nene B. — dønde] dunde B. 25-26 angkere] ankere B. 26 thøuwe] thiwe B.
2 stilues vøghede] sulues voghede B. 3 Schonøre] Schonore B. 4 Valsterbode] Valsterbude B. 5 Dennemarken] Denemarken B. 8 vord] mgl. B. 17 breue] breuen B. 26 callen] kallen B.
7 sås] søs B. 11 af nicht] nycht af B. 13 vytte] Aa, B, mgl. Hanserec. 14 bewisen] bywyse B. 16 og 26 eldesten] ellesten B. 17 afbreken] Aa, B, breken Hanserec. 29 verkøpen] mgl. B. 30 lakenen edder] lakenen vnde B.
12 verstande] vorstand B. 24 ghemenliken) menlyken B. 31 størtede) stortede B.
2 vul] vål B. 5 veer] B, weer A — perde] perden B — theen] teen B — møghen] moghem B — dar] dat B. 10 vpuøret) vpvåret B. 11 weder] wedder B. 14 vpuøren) vpføren B. 25-26 mark Schons] Schoneschen mark B. 27 iewelk] iewelych B.
1 moghen] moghet B. 6 vnde dar] dar B. 7-8 euene kiimpt] kumpt euene B. 11 brekt) brycht B. 15 verbreken] vorbreken B. 16 vørde] vorde B 17 Schonør] Schonøre B 18 Valsterbode] Valsterbude B. 19 vøret] vuret B. 28 den] dem B 28-29 mede apenbare begrepe] openbare bygrepe mede B. 30 Schons] Schonysch B.
2 Valsterbode] Valsterbude B. 7 herynge] harynghe B. 9 Schonsche] Schonysche her og i det følgende B. 14 tollen) tholn. B. 17 alse] also B. 18 syn) synt B.
2 Schonsches] Hanserec. vil rette til Schonesch. 4 gecøft] ghecoft B. 6 mark ghekoft] marken koft B. 13 nenen tollen] nene tolne B. 16 Schonøre] Schonør B 17 Valsterbode] Valsterbude B. 18 des) der B. 19-20 verstande] vorstande B.
3 vryheyden] vrygheyt B. 15 alse] also B. 29 den) mgl. Aa, B.
10 hebben] hebben schølen A, hebben scholen B. 15 Pudbutzk] Pudbuzk B. 21 ghegheuen] gheuen B. 22 thome] tho dem B.
12: Cf. nr. 192.
A:
I Guds navn amen.
Det skal være vitterligt for alle dem, som ser dette brev og hører det læse, at vi Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, Hannes Teerbach, høvedsmand på Vordingborg, Fikke Moltke, høvedsmand på Næbbe, Peder Grubbe, Jakob Olufsen, Oluf Bjørnsen, Bent Byg, høvedsmand på Holbæk, Niels Klementsen, Otze van Bydelsbak af Jungshoved, Sten Basse, riddere, Jakob Nielsen, høvedsmand på Søborg og Gurre, Rud, høvedsmand på Korsør, Erik Nielsen af Hørsholm, væbnere, bosat på Sjælland, Niels Mus, høvedsmand på Kalø, Kristian Vendelbo, høvedsmand på Skanderborg, Jens Andersen, høvedsmand på Bygholm, riddere, bosat i Jylland, Heine Kabolt og Henning Køtelsberg, høvedsmænd på Ørkild, Henneke Moltke, høvedsmand på Nyborg, og Henneke Foged, Tue Nielsen, væbnere, bosat på Fyn, Henning Meinerstorp, ridder, høvedsmand på Tranekær på Langeland, Kristian Kule, ridder, høvedsmand på Ålholm på Lolland, Konrad Moltke, høvedsmand på Varberg i Halland, Henrik van der Osten, ridder, høvedsmand på Vesborg på Samsø, vor nådige herres, den højbårne herre kong Valdemar af Danmark riges råder, efter vor fornævnte herres påbud, ønske og med hans samtykke og med vor egen velberådte hu og fri vilje og efter tilslutning fra hele riget er kommet overens om en fast, fuld og hel, varig, evig sone og afslutning på al krigens uenighed og tvedragt, som har været mellem vor herre, hans rige og hans mænd og hjælpere på den ene side og på den anden stæderne, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Neu Stargard, Köln, Hamburg og Bremen, i Preussen Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg og alle de stæder, som ligger i Preussen, i Livland Riga, Dorpat, Reval, Pernau og de andre stæder, som ligger i Livland, ved Zuidersøen Kampen, Deventer, Utrecht, Zwolle, Hasselt, Groningen, Zierikzee, Briel, Middelburg, Arnemuiden, Harderwijk, Zutphen, Elburg, Stavern, Dordrecht, Amsterdam, og desuden alle de andre stæder, borgere, købmænd og deres tyende, som er inddraget med dem i deres krig, og som hører under deres ret, og har dagtinget den i alle henseender, som herefter skrevet står.
B:
I Guds navn amen. Det skal være vitterligt for alle dem, som ser dette brev og hører det læse, at vi Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, Hannes Teerbach, høvedsmand på Vordingborg, Fikke Moltke, høvedsmand på Næbbe, Peder Grubbe, Jakob Olufsen, Oluf Bjørnsen, Bent Byg, høvedsmand på Holbæk, Niels Klementsen, Otze van Bydelsbak af Jungshoved, Sten Basse, ridder, Jakob Nielsen, høvedsmand på Søborg og Gurre, Rud, høvedsmand på Korsør, Erik Nielsen af Hørsholm, Rikman, bosat på Sjælland, Niels Mus, høvedsmand på Kalø, Kri stian Vendelbo, høvedsmand på Skanderborg, Jens Andersen, høvedsmand på Bygholm, riddere, bosat i Jylland, Heine Kabolt og Henning Køtelsberg, høvedsmænd på Ørkild, Henneke Moltke, høvedsmand på Nyborg, og Henneke Foged, Tue Nielsen, væbnere, bosat på Fyn, Henning Meinerstorp, ridder, høvedsmand på Tranekær på Langeland, Kristian Kule, ridder, høvedsmand på Ålholm på Lolland, Konrad Moltke, høvedsmand på Varberg i Halland, Henrik van der Osten, ridder, høvedsmand på Vesborg på Samsø, vor nådige herres, den højbårne herre kong Valdemar af Danmark riges råder, efter vor fornævnte herres påbud, ønske og med hans samtykke og med vor egen velberådte hu og fri vilje og efter tilslutning fra hele riget er kommet overens om en fast, fuld og hel, varig, evig sone og afslutning på al krigens uenighed og tvedragt, som har været mellem vor herre, hans rige og hans mænd og hjælpere på den ene side og på den anden stæderne, nemlig i Preussen Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg og alle stæder, der ligger i Preussen, i Livland Riga, Dorpat, Reval, Pernau og de andre stæder, der ligger i Livland og i deres højhedsområde, og Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Neu Stargard, Köln, Hamburg og Bremen, ved Zuidersøen Kampen, Deventer, Utrecht, Zwolle, Hasselt, Groningen, Zierikzee, Briel, Middelburg, Arnemuiden, Harderwijk, Zutphen, Elburg, Stavern, Dordrecht, Amsterdam, og desuden alle de andre stæder, borgere, købmænd og deres tyende, som er inddraget med dem i deres krig, og som hører under deres ret, og har dagtinget den i alle henseender, som herefter skrevet står (o.s.v. = A).
<1> For det første, at alle borgere, købmænd og deres tyende, som er indbefattet i deres ret, nuværende og tilkommende, må søge til Danmarks rige og landet Skåne i hele dets udstrækning og i alle dets egne, og at de må færdes til lands og til vands og drage til alle egne med deres gods og købmandskab, uden at der lægges nogen hindring i vejen for brugen af det, de har, og i udøvelsen af deres købmandskab; dog skal de give deres rette told, hvor de er forpligtet hertil, således som herefter skrevet står. <2> Endvidere skal de allesammen for evigt have kysten i hele Danmarks rige og i hele landet Skåne fri for alt skibbrudent gods, enten det hedder vrag eller strandingsgods, eller hvordan det kaldes, på følgende vis: Hvis nogen fra disse fornævnte stæder lider skibbrud noget sted i fornævnte rige eller fornævnte land, eller hvis deres skibbrudne gods, vrag eller på hvad måde det kaldes, driver eller kommer til noget sted i fornævnte rige og fornævnte land, må de selv bjærge eller lade det bjærge ved andres hjælp og uden hindring råde over det efter deres forgodtbefindende. Og skulde de have behov for arbejdsfolk, kan de fæste dem for deres egne penge, hvor de kan få dem uden at begå lovbrud, eller uden at der lægges hindringer i vejen. Og det skal ikke være gjort mod vor herre kongen og riget og deres fogeder. Men hvis sligt skibbrudent gods bliver slået mod eller driver ind på dette fornævnte riges eller dette lands kyster, og folkene er druknet eller omkommet, skal den nærmeste foged eller den, der har magten der, lade det gods bjærge. Og hvad der bliver bjærget af det, skal han med retskafne mænds vidende lade bringe til den nærmeste kirke og lade optegne, hvad der findes af gods; og han skal i troskab opbevare det for arvingerne eller for dem, som med rette kan kræve det, hvis de inden år og dag kan hidbringe bevis ved brev fra deres stad, hvor de er borgere, at de er de rette arvinger til samme gods eller med rette kan kræve det; til dem skal man frit overdrage det og give arbejdsfolkene en redelig løn. Og er det så, at nogen i dette fornævnte rige eller land tilvender sig sådant skibbrudent gods og ikke vil tilbagegive det til den, som har ret til det, skal man efter loven dømme herom på hans liv; og det skal ikke kunne godtgøres med gods og svigefuldt vises nåde uden klagerens samtykke; og man skal give godset tilbage til dem, som har ret til det. Hvis en skipper i en nødsituation efterlader anker eller tovværk i havet eller i havnen, må han uden retsbrud hæve eller lade det hæve til sit behov, når han vil. <3> Fremdeles kan de foran skrevne stæder indsætte deres egne fogeder på deres fed i Skanør og Falsterbo, og hvor de har fed i Danmark. Og fogederne må dømme over alle dem, som ligger sammen med dem på deres fed; og endvidere over alle deres borgere og deres tyende, hvor de end ligger, og de skal dømme i alle retssager og lovovertrædelser med undtagelse af de retssager og lovovertrædelser, som efter lybsk ret går på hals og hånd, og med undtagelse af fulde sår, som er tilføjet med æg og od, medmindre en stad har en højere adkomst ved brev fra kongen af Danmark; de skal bruge denne. <4> Fremdeles må de ligge sammen med dem på deres fed, som de giver lov hertil blandt dem, som fra gammel tid har ligget sammen med dem, og de skal nyde samme rettigheder og friheder, som de selv nyder. <5> Fremdeles skal man ikke stævne nogen — hvad der hedder »kalde« i dansk ret — for dansk domstol. Men vil man anklage nogen, skal man anklage ham for hans tyske foged; han skal dømme ham efter sin stads ret. <6> Og vil man anklage nogen for falsk beskyldning, skal man anklage ham for hans tyske foged; han skal dømme ham efter sin stads ret. <7> Fremdeles må de på deres fedområde have seks kroer på ethvert fed til øl- og mjødudskænkning; men vin må man tappe og udskænke på fedet, hvor man vil og er ikke afgiftspligtig deraf. <8> Fremdeles hvis nogen stads fed er blevet ulovligt bebygget, og en stad kan bevise det med breve eller ved deres stads ældste borgere, som kommer til landet, skal man nedbryde den bygning. Hvis man ikke godvilligt vil nedbryde den, så må fogeden, på hvis fed den ligger, eller hans borgere nedbryde den uden at begå retsbrud. Ligeledes skal deres fed have og beholde deres skel, som de altid har været, og som de kan bevise med breve eller ved deres ældste borgere, som kommer til landet. <9> Fremdeles må de allesammen på deres fed sælge klæde og lærred i lagen eller i reb eller i rester uden retsbrud. <10> Fremdeles må de i klædeboderne skære klæde og lærred i alen, og af enhver bod skal gives en skilling grot og ikke mere. <11> Fremdeles må slagterne, skomagerne, kræmmerne, buntmagerne og alle slags håndværkere udøve deres handel og deres håndværk, og de skal af enhver bod give en skilling grot og ikke mere; det skal forstås således: dette skal betales af dem, som ikke bor på fedet. <12> Fremdeles må alle de foran skrevne borgere og købmænd have egne skuder og fiskere i Skåne og må benytte dem og fiske efter deres eget forgodtbefindende; og de skal herfor give en skilling grot af enhver skude og ikke mere, så længe de vil være der. <13> Fremdeles må de i almindelighed have egne vogne og bruge deres køretøj efter deres vilje; og de skal give otte grot af enhver vogn og ikke mere, så længe de vil være der. <14> Fremdeles hvis nogen vogn vælter og volder skade, må man tilbageholde den vogn sammen med hestene og godset, indtil købmanden har fået erstatning for den skade. <15> Fremdeles skal man af så meget klæde og vin, som fire heste kan trække, give en halv mark skånsk til den, som bliver sat til at køre det. Hvis den, der kører med godset, forvolder skade på det, skal han erstatte købmanden den skade. Hvad to heste kan trække, det må enhver transportere, som han bedst kan. <16> Fremdeles så må enhver købmand lade ind- og udskibe, når han vil, hvis det er ved dag. <17> Endvidere må enhver købmand bære sine våben indtil sit herberg, når han kommer i land, ligeledes når han igen går til skibet, uden at begå retsbrud. Hvis han begår retsbrud ved, at han bærer sine våben derudover, skal han bøde det med een mark skånsk. <18> Fremdeles må enhver købmand losse fra bord til bord, fra det ene skib til det andet i det foran skrevne riges og lands havne uden retsbrud. <19> Fremdeles så må de have egne pramme og lægterskuder og skal give en mark skånsk af prammen og af lægterskuden en halv mark skånsk; dermed må de ind- og udføre, når det er dem belejligt. <20> Fremdeles skal ingen bøde for en anden, men den som forser sig, skal bøde for sig selv; ingen skal ej heller betale for en anden. <21> Ej heller skal nogen svend underslå eller forvirke sin herres gods. <22> Fremdeles hvis købmanden fører noget gods mellem Skanør og Falsterbo, skal der deraf ikke betales nogen afgift; men hvis man fører det andetsteds hen på vogne, betaler vognen en ørtug penning. <23> Fremdeles skal vor herre kongens nye mønt ikke udgå før otte dage før St. Mikkels dag. Og enhver købmand skal købe med kongens mønt. Hvis nogen forbryder sig herimod og gribes heri på fersk gerning, skal han bøde det med fem mark skånsk. <24> Endvidere skal bondemarkedet, som holdes i Falsterbo, holdes på det Stralsundske fed, hvor det altid har været holdt, og intet andet sted. <25> Fremdeles er dette tolden, som skal gives af al slags gods: For det første af sild inden for landet 20 skånske penninge for læsten. Den sild, som man gennem Øresund sejler »vmme land«, er ikke toldpligtig, men for det skib, i hvilket man fragter silden, skal man i told give 11 skilling grot minus 4 grot, at betale i groter eller i engelske eller i lybske penninge, således som de er gængse og gangbare til betaling; dermed er silden fri. Af en læst salt, at udføre fra landet, 20 penning skånsk i told. For ti stykker oksehuder eller kohuder 10 skånske penning. For et pund flæsk 20 skånske penning. For en tønde smør 20 skånske penning. For honning og alle fedevarer ligeledes tyve skånske penning. For en tønde oksekød fem penning skånsk. For en hest, som har kostet over tyve mark, to øre. For en hest, som har kostet under tyve mark, to ørtug. For et stykke klæde under tyve lagen een øre i told. For tæpper, sengeklæder og for kister behøver man ikke at give told. <26> Fremdeles skal alle tyske købmænd, som har egen jord i Skanør og Falsterbo, bruge den frit og uhindret, det skal forstås således: på dansk jord, som ligger uden for fedene. <27> Fremdeles hvis nogen dør i det fornævnte rige og i fornævnte land, så skal deres tyske foged eller den af dem, som formår mest, overgive den døde mands gods til de rette arvinger. Eller hvis der ikke er nogen arvinger til stede, så må han føre godset til hjemlandet og overgive det til dem, som har ret til det. <28> Fremdeles skal dette brev ikke være til hindring for alle deres andre breve og friheder, som de eller nogen af dem har fra konger af Danmark; og de skal bruge dem, og de skal forblive ved deres fulde magt. Og alle disse foran skrevne friheder skal vare til evig tid. <29> Og imod dets ordlyd skal man ikke beskatte nogen og ej heller forlange mere, og man skal lade hver og en blive ved alle de rettigheder og friheder, som foran skrevet står. <30> Og der hvor man skal betale told, som foran skrevet står, kan man give een lybsk for to skånske. Fremdeles lover vi på vor ære, i god tro og uden argelist på vor herre kongens og hans efterkommeres, på vore og vore efterkommeres og på alle indbyggeres vegne i samme rige, de nuværende og de tilkommende, at alle disse fornævnte punkter og artikler, og hver især af dem, til evige tider skal blive fast, varigt og ubrydeligt overholdt i forholdet til de fornævnte stæder og deres borgere, købmænd og tyender uden tilflugt til nogen ret, hverken gejstlig eller verdslig. Fremdeles skal med disse fornævnte artikler al tvedragt og uenighed, som har rådet mellem vor herre kongen af Danmarks rige på den ene side og de fornævnte stæder og deres borgere på den anden, være bilagt og udsonet til evig tid. Og til yderligere forvaring og sikkerhed så har vi herr Henning Podebusk, høvedsmand for Danmarks rige, og de riddere og væbnere, som står skrevet foran — hver og en af os — med sit vidende og vilje hængt sit segl under dette brev, som er givet og skrevet i Stralsund i det Herrens år 1369 på den hellige apostel St. Andreas' dag.
Toldsatserne er endvidere afskrevet på bagsiden af recessen 1371 25. maj, Rostock Stadtarchiv, Hanseatica vol. I nr. 7148, trykt Hanserec. II 26 nr. 15.