Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Van der ghenade godes wy hertoghe Henrik van Iůtlande enbedet heyl in gode al den de dessen breyf seyt vnde horet lesen. vnde betughet openbare vnder vnsem ingheseghele. dat wy hebbet ghelenet vnde vorpendet vrowen Konegunde vnser echten vrowen. vnse kerspel tho Øsby tho ener rechten morghengaue vnde hebbet er dat vorpandet vor vyf hundert lodighe mark siluers. Colscher wichte vnde witte. mit aller slachten nůt. mit alleme rechte. mit aller tobehoringhe. mit velde. mit holte. mit ackere. mit weyde. mit vysscherye. mit broke. mit bede. mit gherichte. vnde mit deme kericlene dar sulues. also were dat de kerke los worde. so mach se de lenen eneme erme capellane wem se wil. ♦ Were ok dat wy af ghenghen van dodes weghen. des got nicht en wille. so en scolen vnse rechte eruen/ ofte vnse nakomelinghe. se dar nicht ane hindern/ ofthe ane enghen nenerley wys. men en hebbe vrowen Konegunde vorghenomen vyf hundert lodighe mark suluers also vor ghescreuen is ghensliken vnde al betalet vnde beret. ♦ Op dat al desse vorghescreuenen stucke stede vnde vast syn. so hebbe wy hertoghe Henrik vorghenant ghebeden vnse man. riddere vnde knapen dat se dessen breyf mit vns tho eyme tughe beseghelen de hir na bescreuen stat. vnde wy her Ludgher van dem Lembeke her Erik Holk. her Erik Nikelson. her Iøns Dunk. her Ianke. her Peter Knutsson riddere Gotscalc van dem Lembeke vnde Sonke knapen bekennet vnde betůghet in dessem suluen breue. dat wy vm bede willen vnses herren hertoghen Henrikes vorghenant. vnse ingheseghele to eme tůghe an dessen breyf ghehanghen hebbet. vnde is gheschen na der bort godes dusent. drehundert. in de<m> seuentighesten iare des mandaghes na sunte Mathies daghe.

6 de(m)] de A.

Vi af Guds nåde hertug Henrik af Jylland ønsker alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, helse i Gud og bevidner offentligt under vort segl, at vi som ret morgengave har forlenet og pantsat vort sogn Øsby til vor ægtehustru fru Kunigunde og har pantsat hende det for 500 lødige mark efter kølnsk vægt og lødighed, med al udbytte, med alle rettigheder, med alt tilliggende, med mark, skov, ager, eng, fiskeri, mose, med bøder og domsmyndighed og med patronatretten sammesteds på den måde, at hvis kirken bliver ledig, så kan hun efter sin vilje forlene den til en hvilken som helst af hendes kapellaner. Hvis vi skulde afgå ved døden — det Gud forbyde — så skal vore rette arvinger eller vore efterfølgere ikke hindre eller anfægte hendes pant på nogen måde, medmindre man fuldt ud har betalt og udredt de foranskrevne 500 lødige mark sølv til fornævnte fru Kunigunde. For at alle disse fornævnte punkter kan forblive stadige og faste, har vi fornævnte hertug Henrik bedt alle vore mænd, riddere og væbnere, som herefter er anført, om, at de til vidnesbyrd sammen med os besegler dette brev, og vi herr Lyder Limbæk, herr Erik Holk, herr Erik Nielsen, herr Jens Dunk, herr Janneke, herr Peder Knudsen, riddere, Godskalk Limbæk og Sønnike, væbnere, erkender og bevidner i dette samme brev, at vi efter vor herre, fornævnte hertug Henriks bøn har hængt vore segl under dette brev til vidnesbyrd. Og det er sket i det Herrens år 1370 mandagen efter St. Mathias' dag.