Dette er klageartikler, som rådmænd, borgere og købmænd i søstæderne i den østlige del, nemlig i Lübeck, Hamburg, Bremen, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Anklam, Star gard og Kiel formulerer og fremsætter mod de berømmelige fyrster, de herrer Magnus og hans søn Håkon, konger af Norge og Sverige, samt mod deres fogeder, officialer og vasaller.

<1> Først, at de nævnte herrer konger i det Herrens år 1361 gennem deres udsendinge og gesandter, som de havde sendt til Tyskland, gjorde mange og indtrængende forestillinger hos de nævnte rådmænd og borgere, idet de bad om, foreslog og lagde dem på sinde, at de burde værdiges at indgå et fast forbund med dem mod den stormægtige fyrste herr Valdemar, de Danskes konge. Fremdeles at de fornævnte stæder sluttelig bøjede sig for de nævnte kongers bønner og efter deres henstilling og for deres skyld sluttede et forbund og indgik en overenskomst med dem mod de Danskes nævnte konge, hvilket fast blev bekræftet ved breve og garantier fra begge sider, gensidigt og vekselvis. Fremdeles at disse fornævnte herrer konger ved det forbund lovede stæderne og bandt sig til, at de skulde følge dem i krigen og stille med 2000 riddere og bevæbnede svende sammen med skibe og andre nødvendige og hensigtsmæssige redskaber for at angribe de Danskes konge, hans fæller, følgesvende og sørøvere. Og at disse med deres hær sammen med stæderne skulde drage til og angribe Skåne, Gotland og Oland. Fremdeles at de fornævnte herrer konger ved deres udsendinge og breve anmodede og bad stæderne om, at de skulde vende sig mod borgen Helsingborg og angribe den, de vilde komme dem til hjælp så hurtigt som muligt med deres folk. Af den grund fremsætter de nævnte stæder klage over og fremfører, at det fornævnte forbund, de fornævnte breve, forhandlinger og løfter ikke er blevet overholdt eller opfyldt af nævnte herrer konger, fordi de ikke sluttede sig til stæderne, således som de havde lovet og var forpligtet til, selv om stæderne, der mødte fuldtalligt op der med de hertil aftalte folk, længe ventede på deres komme. Men da nævnte herrer konger ikke stødte til med deres hær, blev disse stæder tvunget til at kæmpe alene mod deres fjender; og da de ikke ene var i stand til at modstå dem, løb de dér ind i overordentligt store, uoprettelige og umådelige tab og skader, eftersom de blev slået og taget til fange af deres modstandere og led umådelige tab i skibe, på gods og i andre ting, som de mistede, og ved betaling af de aftingede løsepenge for fangerne og på mange andre måder. Alt dette lægger de på de nævnte herrer kongers skuldre, hvis fravær var og er årsag til og skyld i det fornævnte tab. Thi disse stæder var ikke gået med til denne krig og strid alene, hvis de ikke havde set hen til, troet og stolet på de fornævnte herrer kongers hjælp og følgeskab.

<2-4>N .....

<5> Fremdeles har de lovet dem, at de aldrig vilde eller skulde slutte forlig med de Danskes konge, medmindre han havde gjort dem alle ret med hensyn til forvoldte tab. Det har de dog ikke opfyldt, fordi de har sluttet forlig med de Danskes konge, og i modstrid med løftet i nævnte forbund, hvor de lovede stæderne, at de for hele deres levetid aldrig nogensinde skulde eller vilde blive fjender af fornævnte stæder eller nogen af dem, har de knyttet sig til ham mod stæderne.

<6> Desuden fremsætter de, at de oftnævnte herrer konger i det oftnævnte forbund, som blev indgået med stæderne, har lovet dem — og har bundet sig hertil — at hvis de skulle lide nederlag i nogen strid eller komme ud for en eller anden ulykke — af hvad art den kunne være — så de ikke formåede at underkaste sig Skåne, skulde stæderne dog alligevel beholde borgene Bohus og Varberg i deres værge, indtil de (havde fået erstatning) for alle deres udgifter og omkostninger, for tab og interesse, og at de herrer konger fornuftigvis og med rette skulde være forpligtet til at yde erstatning for fornævnte udgifter og tab, der var lidt og indtruffet under denne strid.

Og staden Lübecks udgiftsbeløb i den strid er 38.000 mark lybsk. Men stadens udgiftssum for løskøb af fanger er 11.000 mark i samme penge, Stralsundborgernes udgifter og fanger under eet er 70.000 mark stralsundsk, Rostockborgernes udgifter og fanger under eet er 80.000 mark rostocksk, Wismarborgernes udgifter og fanger under eet er 30.000 mark lybsk. Ikke medregnet er de andre føromtalte stæders udgifter og tab; og deres regnskab for tab og udgifter, som der ikke blandt de nærværende udsendinge er kendskab til, er forbeholdt (til anden lejlighed) og er ikke glemt.

<7> Fremdeles fremsætter de, at disse stæder og deres borgere, tjenere og handelsmænd under ovennævnte overenskomst, mens der var aftalt fred, forbund og sikkerhed, svarligen og ofte er blevet berøvet deres skibe, købmandsvarer, gods og andre ejendele uden for og inden for nævnte herrer kongers havne, lande, borge og jurisdiktioner, er blevet tagne til fange, tvangsbeskattet og ilde behandlet imod ret og fornuft, mod overenskomst og mod de fornævnte kongers breve og løfter, således som de har ladet optegne de tab, der på den måde er påført dem, som følger:

<1> Først at Torkil Barun i det Herrens år 1363 i havnen Gethekær har taget et skib tilhørende Arnold den unge; summen af det tagne gods beløber sig til 1083 mark og 6 skilling i lybske penninge.

<2> Fremdeles tog samme Torkil år (N64 om vinteren i Gethekær et skib tilhørende Grawetop, og summen af det bortførte gods er 731 1/2 mark i lybske penninge.

<3> Fremdeles tog herr Narve, da høvedsmand på Bohus, i året (N66 på apostlen Jakobs dag i Marstrand gods til en sum af 1552 mark i lybske penninge fra Nicolaus Drivots skib.

<4> Fremdeles tog den herre kongen af Norges vasaller i året (N65 et skib tilhørende Engelke. Summen af det derfra tagne gods er 806 1/2 mark i lybske penninge.

<5> Fremdeles tog Absalon Kjeldsen og herr Peter Porse i året 1366 om vinteren i Skardeholm nær Refsund et skib tilhørende Tideke Witte. Summen af godset i det skib er 432 mark og 10 skilling i lybske penninge.

<6> Fremdeles tog herr Narve, herr Peter Fleming og Absalon Kjeldsen og deres medskyldige samme år (N66 dagen før St. Jakobs dag i Marstrand et skib, der sejlede fra Ålborg til Bergen. Summen af det derfra tagne gods er 200 mark minus 4 mark i lybske penninge.

<7-9> .....N

<10> Endvidere i det Herrens år 1365 fratog Godskalk Skarpenberg borgerne i Stralsund 14 læster sild i Kalvsund i Boldewin Blavots skib.

<11> .....N.

<12> Fremdeles på den tid, da kongen af Norge var i København, tog han et skib tilhørende Mosseke fra Stralsund, som han dog gav tilbage sammen med godset undtage 25 pund safran, der tilhørte Jakob Grudener, borger i Stralsund, til en værdi af 45 mark i stralsundsk mønt.

<13> Der er også adskillige andre borgere og købmænd fra Lübeck, Stralsund, Rostock, Wismar og fra andre omtalte stæder, hvem der under fornævnte overenskomst er påført såre mange tab af den herre konge af Norge og hans mænd. Beregningen heraf er dog ikke blevet specificeret på grund af deres fraværelse, men vi vil ikke lade dem være glemt.