Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter Aa:

Contra responsiones per uos inclitum principem dominum Haquinum regem Swecie et Norwegie ad articulos nostras datas nos consules ciuitatum taliter obicimus replicando\

<1> Primo contra hoc quod scribitis quod legatos uestros propter offensam per regem Dacie ciuitatibus alias illatam in Alemaniam miseratis ad placitandum cum eis ut ipse uellent se cum domino patre uestro et uobiscum unire contra regem Danorum etcetera sic obicimus. quod uenerunt ad ciuitates nuncii portantes secum litteras credenciales domini patris uestri atque uestro necnon consiliariorum regnorum uestrorum sigillis sigillatas talem continentes effectum quod pater uester et uos et regna uestra firmissime obseruare uelletis omnia et singula quecumque cum ciuitatibus placitarent uel attemptarent ad que omnia in dictis uestris litteris ipsis contulistis plenariam uestram potestatem tamquam personaliter presentes fuissetis sicut hec cum eisdem litteris uestris probare et ostendere. uolumus quociens et quandocumque requisiti ♦ Super hiis igitur et cum illis litteris taliter negociabantur ex parte patris uestri et uestra. necnon regni uestri quod nos uellemus nos uobiscum contra regem Dacie conbinare et propter uos et illatum uobis et nobis iniuriam uobiscum confederare ♦ Nos igitur sepedictis uestris litteris et dictorum uestrorum nunciorum negociis et dictis non immerito fidem adhibentes quandam specialem uobis cum contra regem Danorum iniuimus unionem super placitis in litteris uestris articulatim comprehensis ♦ Huiusmodi igitur placita sequebamur et uenimus ad passagium. Oressund cum gente nostra deputata ultra quam eciam adduximus bene mille armatos et satis fortes fuissemus ad obsidendum castrum Copmanhauene ♦ Sed quia per uestros nuncios et litteras nos rogari feceratis ut ad Helsingbhorch diuerteremus fecimus iuxta rogatum. uestrum et iacuimus ante Helsingborch cum magnis expensis bene ad xii septimanas aduentum uestrum expectantes et quia non ueneratis illas quas prediximus incurrimus iacturas. eo quod non eramus per omnia satis robusti ad obsidendum in terra et ad defendendum mare.

<2-4> .....

<5> Item hoc quod nuncii uestri ad uos tam repente non fuerunt reuersi non poterit uos excusare de eo quod ad nos uersus Helsingborch. non ueneratis ♦ Nos enim diutine uos expectauimus et si illi numquam ad uos rediissent nichilominus uos cum aliis uestris hominibus uenire debuistis prout nobis demandastis et promisistis ♦ Quod quia minime fecistis causa fuistis dampnorum nobis irrogatorum ♦ Quod autem filius regis noluit uobiscum treugas firmare et quod subiugauit Finnidiam fuit causa et culpa uestri ipsius ut nobis uidetur

<6> Item quod in vita responsione uestra petitis fieri documenta de iniuriis et talliacionibus per homines uestros nostratibus illatis ipsi porrigent uobis de hiis notulas et scripturas

<7> Contra viiam ubi dicitis articulos istos absque scitu uestro esse placitatos obicimus ut prius quod ipsi per consiliarios uestros habentes plenam uestram potestatem fuerunt placitati quapropter ipsos merito adimplebitis ut uidetur ♦ Sed ad hoc quod dicitis quod ciuitates iniere confederacionem et treugas cum rege Danorum prius quam uos hoc modo respondemus quod nullam cum eo fecerant confederacionem ♦ .Uerum. quia ciuitatenses occasione absencie uestre a suis emulis prostrati capti et nauibus atque bonis et rebus suis priuati et adeo debilitati fuerunt quod non poterant ulteriorem facere resistenciam eo quod rex Dacie iacuit in passagio Oressund cum maxima multitudine et potencia ita quod nec uictualia nec ho- mines pro adiutorio afferendo poterant eis adduci et quia non poterant salua uita recedere oportuit eos licet inuitos cum rege treugas inire inter quas tamen uos et uestros placitando constituerunt sicut et hoc per suos nuncios uobis statim post intimabant ♦ Quas quidem treugas si non firmastis cum rege hoc non fuit culpa nostra cum nos omne et totum quod debuimus et potuimus ex toto feceramus

<8> .....

<9> Ceterum apparet nobis quod excausacio illa quam facitis super restitucione bonorum per Gotschalcum Scharpenberg dominum Porsonem Absalonem Katilli et Torkillum Barun nostratibus ablatorum sit minus sufficiens tum quia uestri erant familiares et uasalli tum quia eos statueratis capitaneos in castris et terris uestris et licet uobis fuerant inobedientes tamen quia castra qui custudiebant erant uestra et merito uos oportuit respicere quos castris uestris capitaneos preficeretis tum quia bona illa extra et in iurisdictiones uestras stante pace et securitate sunt abstracta

<10> Ad alios articulos residuos replicare uolumus uiua uoce

Ex premissis igitur petimus dominacionem uestram quam attente quatinus omnia et singula premissa bona et alia per uos et uestros in districtibus uestris stante pace et amicicia nobis et nostris desumpta reddere curetis cum refusione dampnorum et expensarum que et quas incurrimus et fecimus propter uos in priori lite contra regem Danorum cumque resarcione sumptuum atque dampnorum de castro Borcholm facientes nobis pariter de hiis et de aliis in quibus tenemini condignam equitatem sic et uestre gracie et amicicie mutua karitate participes efficiamur quodque unio pridem incepta unione finali et perfecta concludatur ♦ Et nos Lubicenses petimus singulariter ut nobis sine prolixiori delacione soluatis illa duo milia marcarum Lubicensium denariorum minus xxxvi solidis quas in anno lxii uobis ad usum uestrum mutuauimus pro diuersis uictualibus uobis et uestris per dominum Hermannum de Vitzen procuratis et quod nobis restituere studeatis pecunias quas intuitu uestri pro expedicione quinque nauium dominis comitibus Holtzacie ordinatarum exposuimus prout uestre patule littere quarum transsumptum uobis obtuleramus inde nobis date limpidius hec declarant.

27 conbinare = combinare.

18 subiugauit] herefter overstreget sibi Aa.

13 custudiebant=custodiebant. 28 xxxvi]) herefter overstreget marcis Aa.

Angående de svar der af Eder, berømmelige fyrste herr Håkon, konge af Sverige og Norge, er fremført på vore artikler, fremsætter vi rådmænd i stæderne dette som replik:

<1> Først angående det, som I skriver, at I på grund af de overgreb, der i sin tid blev tilføjet stæderne af kongen af Danmark, havde sendt Eders udsendinge til Tyskland for at forhandle med dem, om de vilde slutte forbund med Eders herr fader og med Eder mod de Danskes konge o.s.v., replicerer vi således: Udsendingene kom til stæderne medbringende akkreditivbrev, som var beseglet med segl tilhørende Eders riger, og indeholdt den realitet, at Eders fader og I og Eders riger urokkeligt vilde overholde alt og hvert, hvad de dagtingede om med stæderne eller indgik på; og angående alt dette gav I dem i Eders nævnte brev Eders uindskrænkede fuldmagt, som om I personligt måtte være til stede, således som vi vil bevise og godtgøre dette med samme Eders brev, så ofte som og når vi bliver opfordret dertil. Derfor blev der i anledning af dette og i overensstemmelse med hint brev forhandlet sådan på Eders faders, Eders egne og Eders riges vegne, at vi skulde slå os sammen med Eder mod kongen af Danmark og på grund af den Eder og os tilføjede uret indgå et forbund. Idet vi derfor ikke uberettiget nærede tillid til Eders nævnte brev og Eders nævnte udsendinges forhandlinger og tilsagn, indgik vi en klar overenskomst med Eder mod de Danskes konge på grundlag af de forhandlinger, der artikel for artikel er indeholdt i Eders brev. Vi efterkom altså disse forhandlinger og kom til farvandet Øresund med det for os fastlagte antal krigsfolk, ud over hvilke vi endda førte godt 1000 væbnede mænd i marken, og vi skulde have været stærke nok til at belejre borgen København. Men da I ved Eders udsendinge og breve havde ladet os anmode om, at vi skulde vende os mod Helsingborg, handlede vi efter Eders opfordring og lagde os foran Helsingborg og ventede næsten 12 uger under store udgifter på Eders komme; og fordi I ikke kom, løb vi ind i den modgang, som vi tidligere har omtalt, eftersom vi ikke var stærke nok i alle henseender til at gennemføre en belejring til lands og til at forsvare os til vands.

<2-4> .....

<5> Fremdeles dette: At Eders udsendinge ikke tilstrækkeligt omgående sluttede sig til Eder, kan ikke undskylde Eder i dette, at I ikke kom til os ved Helsingborg. Thi vi ventede længe på Eder, og selv om de aldrig sluttede sig til Eder, havde I alligevel skullet komme til stede med Eders andre mænd, således som I havde tilbudt og lovet os. Men eftersom I slet ikke gjorde det, var I årsag til de tab, der påførtes os. Men at kongens søn ikke vilde beedige våbenstilstanden med Eder, og at han undertvang Finnveden, var, som det synes os, Eders egen skyld og forseelse.

<6> Fremdeles, at I i Eders sjette svar beder om at få dokumenter vedrørende den uret og tvangsbeskatning, der er påført vore af Eders mænd, vil de overrække Eder notater og optegnelser herom.

<7> Mod det syvende, hvor I siger, at disse artikler er blevet forhandlet uden Eders viden, indvender vi som tidligere, at disse blev for handlet af Eders råder, der havde Eders fuldmagt, hvorfor I med rette, som det synes, skal opfylde dem. Men angående dette, at I siger, at stæderne indgik et forbund og en våbenstilstand med de Danskes konge, førend I gjorde det, svarer vi på den måde: At vi ingen overenskomst havde indgået med ham. Men eftersom stæderne i medfør af Eders fravær af deres fjender blev slagne, fangne og frarøvet deres skibe, gods og ejendele og i den grad svækket, at de ikke kunde gøre yderligere modstand, fordi kongen af Danmark lå i farvandet Øresund med en såre stor og talrig styrke, således at hverken fødevarer eller mænd kunde tilføres dem til undsætning, og eftersom de ikke uden fare på livet kunde trække sig tilbage, var det nødvendigt, at de — omend ugerne — indgik våbenstilstand med kongen, under hvilken de dog holdt fast ved forhandlingerne med Eder og Eders, således som de straks efter underrettede Eder om ved deres udsendinge. Hvis I ikke har bekræftet den våbenstilstand med kongen, var dette ikke vor skyld, da vi havde gjort alt og hvert, hvad vi helt og fuldt skulde og kunde gøre.

<8> .....

<9> Iøvrigt forekommer det os, at den af Eder fremsatte undskyldning vedrørende tilbagegivelse af det gods, der blev frataget vore af Godskalk Skarpenberg, herr Porse, Absalon Kjeldsen og Torkil Barun, er mindre fyldestgørende, dels fordi de var Eders mænd og vasaller, dels fordi I havde indsat dem som høvedsmænd på Eders borge og i Eders lande; og selv om de skulde have været ulydige mod Eder, burde I dog, eftersom de borge, de vogtede, var Eders og stod under Eders ansvar, tage hensyn til, hvem I indsatte som høvedsmand på Eders borge, da det gods er blevet røvet uden for og i Eders jurisdiktionsområder, mens der herskede fred og tilsikret lejde.

<10> På de andre tilbageværende artikler vil vi svare mundtligt.

Ifølge det fornævnte beder vi altså Eder, herre, så indtrængende som muligt, at I sørger for at udlevere alt det fornævnte gods og andet, der under fred og venskabelige forhold er frataget os og vore af Eder og Eders i Eders områder, sammen med erstatning for de tab og udgifter, vi har påtaget og sat os i for Eders skyld under den forrige strid mod de Danskes konge, og med godtgørelse for udgifter og tab i anledning af borgen Borgholm; og som I således viser os en rimelig billighed i dette og i andet, som I er forpligtet til, således kan vi under sådanne omstændigheder både opnå Eders nåde og skabe venskabets gensidige kærlighed, og det tidligere påbegyndte forbund kan afsluttes med et endeligt og fuldkomment forbund. Og vi fra Lübeck beder særskilt om, at I uden længere tøven betaler de 2000 mark lybske penninge minus 36 skilling, som vi i år (62 lånte Eder til Eders brug til køb af forskellige fødevarer, og som blev skaffet Eder og Eders mænd gennem herr Herman v. Vitzen, og at I skal beflitte Eder på at give os de penge tilbage, som vi med henblik på Eder har udredet til udrustning af fem skibe, der blev stillet til rådighed for de herrer grever af Holsten, således som Eders åbne brev — hvoraf vi havde tilbudt Eder en transsumpt — der blev givet os derom, klart beviser I skal.