Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Dyt sint de degedinghe, de de eddele greue Hinrick van Holsten vnde van Stormeren, vnse leue om, vnde syn rad af ener sid vnde Kersten Kule, Iohan Hummersbutle vnde Herman van Tralow, riddere, af ander sid vor vns, van godes gnaden Magnuse, hertoghe to Brunswich vnde to Luneb(urg) ghehandelet hebbet in desser wise, dat vnse vorbenomde om, greue Hinrik, bad vns, dat we ene myd rechthe wolden irscheden myd en vmme de breue, de eme gheuen sint vppe de slote Alholm vnde Rauensborgh, vnde vmme alle de deghedinghe, de vor Alholme ghedegedinghet worden. ♦ Des beden se vns dar wedder en ieghen, dat we se wolden vorscheden myd eme vmme de suluen breue vnde slote vnde degedinghe vnde vord vmme alle schelinghe, deghedinghe vnde breue, dar se eme vmme to spreken wolden vnde mochten beyde van des konighes weghene van Dennemarken vnde ok van erer eghenen weghene. ♦ Dar drughen se ouer entwye. ♦ Des sprak vnse vorbenomde om, greue Hinrik, id en scholde dar nicht ane schelen, dat se antworden Hartwighe Tzabel ofte enen anderen bedderuen manne de slote Alholme vnde Rauensborgh. ♦ Worden eme de slote tosproken myd rechte, dat men eme de slote vnde land antworde. ♦ Worden se to en toghesproken, dat me de slote vnde land en wedder antworde na vtwisinghe der breue vnde deghedinghe, de vor Alholme ghedeghedinghet worden, vnde so wolde he en vortdon alle, des he en plichtich were na vnser besegginghe vmme alle breue vnde deghedinghe, dar se eme vmme tospreken wolden vnde mochten. ♦ Des spreken se dar wedder en ieghen, se en wolden der slote nicht van sik antworden, se en weren erst myd eme vmme alle deghedinghe vnde breue gansliken irscheden. ♦ Bouen alle desse ding bod en vnse om auer enes, dat se eme deden vmme breue vnde lofthe also vele, als vns duchthe, dat recht were, he en wolde nicht riden vt vnseme houe, he en hedde en erst wedder dan vmme alle deghedinghe vnde breue, dar se eme vmme tospreken wolden beyde van des konighes weghene vnde ok van erer eghenen weghene also vele, als vns ok duchte, des recht were. ♦ Dyt is gheschen to Bardewik na godes bord drutteynhundert iar an deme souenteghesten iare an deme negesten dingsedaghe na sunte Mathei daghe, vnde dat desse deghedinghe aldus vor vns ghehandelt sint, hebbe we vnse inghesegel to tůghe gedrucket laten an desse schrift.

22 rechthe] med sidste h tilf. o.l. Aa.

10 duchthe] med sidste h tilf. o.l. Aa.

Dette er de dagtingninger, som den ædle greve Henrik af Holsten og af Stormarn, vor kære onkel, og hans råd på den ene side og Kristian Kule, Johan Hummersbüttel og Herman v. Tralow, riddere, på den anden side har afholdt i nærværelse af os Magnus, af Guds nåde hertug af Braunschweig og af Lüneburg, på denne måde, nemlig at vor fornævnte onkel, grev Henrik, bad os om, at vi med ret og skel for ham vilde træffe en afgørelse i forholdet til dem angående de breve, der er givet ham vedrørende borgene Ålholm og Ravnsborg, og om alle de dagtingninger, der blev plejet foran Ålholm. Heroverfor beder disse os om, at vi måtte ville forlige dem med ham om de samme breve og borge og dagtingninger og fremdeles om alle stridigheder, dagtingninger og breve, angående hvilke de vilde og ønskede at tiltale ham både på kongen af Danmarks vegne og ligeledes på deres egne vegne. Herom var de uenige. Så sagde vor fornævnte onkel grev Henrik, at det ikke skulde skille dem ad, at de overgiver Hartvig Zabel eller en anden retskaffen mand borgene Ålholm og Ravnsborg. Blev borgene tilkendt ham med rette, da overgiver man ham borg og land. Blev de tilkendt dem, da overgiver man dem borg og land igen efter bestemmelserne i de breve og dagtingninger, som var aftalt foran Ålholm, og så vilde han i fremtiden gøre alt det, som det var hans pligt over for dem ifølge vor kendelse vedrørende alle breve og dagtingninger, om hvilke de vilde og ønskede at tiltale ham. Heroverfor siger de så, at de ikke vilde give borgene fra sig, førend de helt og holdent var blevet forligt med ham angående alle dagtingninger og breve. Oven på alt dette tilbød vor onkel dem sammenfattende, at de angående brevene og løfterne skulde give ham så meget, som vi syntes var ret, han vilde ikke ride ud af vor gård, førend han forinden havde gjort dem fyldest i den udstrækning, som også vi syntes var ret, angående alle de dagtingninger og breve, hvorom de vilde tiltale ham både på kongens vegne og også på deres egne vegne. Dette er sket i Bardowick år 1370 efter Guds fødsel den nærmeste tirsdag efter St. Mathæus' dag, og til vidnesbyrd om, at denne dagtingning er afholdt således over for os, har vi ladet vort segl påtrykke dette skriftstykke.