Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Leuen heren. ♦ Als ik Iohan. Wartberch. dicke vnde vele. v{ov}r. iů weset hebbe vnde. claghet also claghe ich. noch. dat to der tiid dat de meynen. stede leghen. vor. Helsinchborch. do quemen. mine selschap seghelen. vt. Pr{uv}tzen. mit eynem. schepe vol meles. in den. Ørssund de schiphere hete Eler. Grawer{oo}k ♦ Dar. quemen de Denen. van. Copenhauene. vnde nemen. dat schip ♦ Do de Dudeschen. dat seghen. de vor Helsincborch. leghen. do bemanneden. se twe. schepe. in deme. seluen. daghe. vnde nemen. den. Denen. dat schip mit dem. gude weder des suluen daghes vnde mit eyner. s{uv}nnen. vnde voreden. dat in dat heer. vnde. buteden. dat vnder sich. also dat dat ghantze gůd in der meynen. stede. nůtte quam\ als ich. iů dicke. vnde vele claghet. hebbe. to dem. S{uv}nde to Ribenitze to Rostocke. to der Wysmar vnde to Lubeke. vnde ok als ik. to Lubeke. apenbare ghemaket hebbe vnde id dar vort in des stades boke. schreuen. steyt. dar neyn. als{uv}lk dinch. mach. in komen. id en. kome dar. mit der warheyt in. ♦ Hir vmme so bidde ik iuwe erbaricheyt vnde wysheyt dat gy wol willen. don. dor. got vnde. dor eren. willen vnde dor des rechten. willen. vnde seen. mine not. an. vnde gheuen mi weder. dat mine dat mi dar ghenomen. wart went got dat wol weyt dat ik dar recht to hebbe vnde bidde eyne gutlike antworde hir van.

23 so] tilf. o.l. A.

Kære herrer. Selv om jeg, Johan Wartberg, tit og ofte har været stedet for Eder og ført klager, så klager jeg endnu en gang over, at dengang da hansestæderne lå foran Helsingborg, da havde mit handelsselskab et skib under segl fra Preussen ind i Øresund, fuldt af mel, og skipperen hed Eler Grawerok. Da kom danskere fra København og tog skibet. Da tyskerne, som lå foran Helsingborg, så det, da bemandede de samme dag to skibe og tog igen samme dag inden solnedgang skibet med ladningen fra danskerne og førte det til hærens lejr og fordelte det mellem sig, således at hele ladningen kom hansestæderne til nytte, som jeg tit og ofte har ført klage over i Stralsund, Ribnitz, Rostock, Wismar og Lübeck, og som jeg også har vitterliggjort i Lübeck, og hvor det fremefter står indskrevet i stadsbogen, i hvilken ingen sag af den art kan komme ind, medmindre den kommer derind med sandhed. Derfor så beder jeg Eder, ærværdige og vise mænd, at I af hensyn til Gud, ære og retfærdighed i godhed vil tage min nød i betragtning og tilbagegive mig mit gods, som blev frataget mig dér, eftersom Gud vel ved, at jeg har ret dertil, og jeg beder om et venskabeligt svar herpå.