© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa, varianter efter Ca samt fra Ba ifølge Hanserec.:
Anno domini mocccolxxiiii in festo beati Iacobi apostoli consules ciuitatum maritimarum congregati in Stralessundis de Lubek domini Iacobus Plescowe Hermannus de Osenbrugghe et Iohannes Langhe de Rostok domini Arnoldus Cropelin Gherwinus Wilde et Euerhardus Hollogher de Wismaria domini Hermannus Kropelin et Hinricus Wessels de Gripeswold domini Arnoldus Langhe et Hinricus Schuppelingberch de Stetin domini Egbertus Gherwer et Paulus Trauenøl de Campen domini Coppin Gerdesson de Siryxe Hugho de Loghøm de Herderwik Hinricus de Herde et Gherardus Vpghank de Stralessundis domini Hermannus de Rode Heyno Schiele Bertrammus Wulflam Iohannes Rughe Iohannes Wreen et Ludolfus de Kulpen pertractauerunt hec negocia infrascripta
<1-2> .....
<3> Vortmer so heft her Henning van Putbusch vnde Ricmannus van der Lanke ghebeden van des koninghes weghen van Denemarken dat de stede deme koninghe wolden wedder gheuen synes vader erue alse de slote uppe Schone vnde den tollen. ♦ Des is aldus gheantwordet dat men darumme spreken wil to Lubek to dem neghesten daghe den men holden schal to sunte Iohannes daghe baptisten vnde dar schal een iewelik komen mit vuller macht vnde segghen dar een endich antworde
<4> Vortmer is men mit hern Henninghe van Putbusch ouer een ghedreghen dat he de slote uppe Schone vortan holden schal bet to sunte Iacobes daghe neghest tokomende alse he se van vns entfanghen heft dar vore schal men eme gheuen dusent mark Sundisch de men iarlink ute deme tollen nemen schal\ der me vc mark nu to herueste eme van dem tollen to Schone gheuen schal vnde de anderen vc mark schal men eme gheuen to sunte Iacobes daghe vorscreuen vnde in dem tollen to Schone schal he nicht beholden vnde to sunte Iacobes daghe vorscreuen schal he wedder van sik antworden de slote den steden na lude siner breve ♦ Dit heft her Henning anghenamet uppe des koninghes behach dar van schal he vns een antworde enbeden by der stede boden sunder tøgheringhe den de vamme Sunde dar to schicken schullen de mit eme ouer thee ♦ Were it also dat her Henning vns wedder enbode dat he de slote nicht hebben wolde so schullen vnse ratmanne de wy dar senden den tollen up to borende mit der stede vogheden de slote antasten vnde holden also langhe bet wy dar houetlude to schicken de se holden
<5> .....
<6> Vortmer is des eenghedreghen dat de suluen de ouer enem iare de tollen upboreden to Schone dat se en ok nu iarling upbøren schølen vnde bringhen den beseghelt to bet to dem Sunde uthghenomen de vc mark Sundisch de her Henning van Putbusch schal iarling dar van hebben vnde de tollen schal to deme Sunde ligghende bliuen bet des de stede eens werden wo me den delen schal
<7> .....
<8> Vortmer so rameden des de stede meenliken dat men boden senden schal in Prussen alse van Lubeke enen van Rostok enen vnde vamme Sunde enen vnde desse werue sint en mede dan
<a> To dem ersten scholen se weruen dat sik de stede holden willen an den recessum de ghemaket wart to Lubeke uppe sunte Walborgen dach in deme lxxiii iare twischen den steden alse uppe de slote vnde den tollen to Schone. den de stede van Prussen na der tiid vulbordeden mit eren breuen de se sanden den van Lubeke vnde vamme Sunde vnder der stad inghesegel van deme Colme besegheld alse ok Iohan Westfal ere voghet warf mit ener credencien to dem Sunde vnde uppe Schone//
<b> Ok dunket des den steden meenliken dat de ordinancie de to Colne ghemaket wart noch bi vuller macht sy wente de køning van Denemarken der stede søne breue noch nicht beseghelt heft vnde ok dat se mit deme koninghe van Norweghen noch nene vulkomene zone hebben
<c—d> .....
<e> Vortmer schullen se en kundighen dat de menen stede enen dach hebben ghenomen to Lubeke uppe sunte Iohannes dach to middensomere to Lubeke to holdende dat se dar to komen mit vuller macht andworde to gheuende to des køninghes werue des koninghes van Denemarken vmme sin vaderlik erue alse her Henning van Putbusch lesten to Lubeke vnde nu to dem Sunde gheworuen heft van des køninghes weghen deme dar uppe de tid des werues enen ende gheuen schal
<f> Dessen suluen dach scholen se ok kundighen den van Kolberghe in desser suluen wise
<g—h> .....
<i> Ok scholen se en segghen wo des gheramet is vmme den tollen to Schone dat me den tollen dar up nemen schal vnde dat gheld ouerbringhen schal to dem Sunde dar to ligghende also langhe bet de stede des eens werden wo me it den delen schal
Aa:
<9> .....
<10> mangler.
Ba:
<9> mangler.
<10> mangler.
Ca:
<9> .....
<10> Vortmer is Henning Witten gheseght dat he sik bevraghen schal we de ghene syn de ane orlof seghelden van Helsingborgh in deme ersten kryghe dat he van den børghen neme wente vor de stede ♦ Vnde hir enbynnen schal malk spreken in syneme rade were dat he nummende van dessen vůnde wat em denne malk don schal van rechtes weghen dar he mede van em schede mit syme ende vmme sine claghe.
10 mocccolxxiiii] millesimo trecentesimo septuagesimo quarto Ba
— beati] sancti Ba, Ca.
12 Plescowe] Plescow Ba
— Osenbrugghe] Ozenbrugghe Ba, Osnabruggis Ca
— Rostok] Rozstok Ca.
13 Cropelin] Cropelyn Ba, Crøpelyn Ca.
14 Kropelin] Cropelyn Ba, Crøpelyn Ca
— Wessels] Wesseli Ba, Wessel Ca
— domini] mgl. Ca,
15 Hinricus Schuppelingberch] Hinricus Schupplenberg Ba, Godscalcus de Lubeke Ca
— Stetin] Stettyn Ba, Stetyn Ca.
16 Trauenøl] Trauenol Ca
— domini] mgl. Ba, Ca
— Coppin] Copin Ba, Kopman Ca
— Gerdesson] Gherdessen Ba, Gherdesson Ca
— Siryxe] Syrixee Ba, Ca.
17 Loghøm] Lochem Ba, Lochen Ca
— Herderwik] Herderwyk Ba, Herderwiik Ca
— de] van Ca
— Herde] Heide Ba, Herde rettet fra Herden ved underprikning af n Ca
— Vpghank] Ca, Upgank Ba, Upsprank Aa.
18 domini] mgl. Ca
— Heyno] Hinricus Ca
— Schiele] Schele Ba, Ca
— Bertrammus] Bertram Ca
— Wulflam] Wlflam Ca, Volphlam Ba.
19 Iohannes Rughe Iohannes Wreen] Iohannes Wreen Iohannes Rughe Ca.
19-20 hec negocia] mgl. Ca.
22 Henning] Hennynk Ba, Hennyngh Ca
— Putbusch] Pudbusk Ba, Pudbuzk Ca
— Ricmannus] Rikmannus Ba.
23 Lanke] Lanken Ba, Langken Ca.
23-24 deme koninghe wolden wedder gheuen] wolden weddergheuen dem konynghe Ba.
25 tollen] tollen dar sulues Ca
— Des] Den Ba, Ca.
25 og 26 men] me Ba, Ca.
27 vnde] mgl. Ba, Ca
— iewelik] islik Ca
— mit vuller macht] mgl. Ba
— dar] dar van Ca, dar af to deme sulven daghe Ba.
29 men] mgl. Ca
— Henninghe] Hennynkhe Ba, Hennyngh Ca
— Putbusch] Pudbusk Ba, Pudbuzk Ca
— ouer] up Ba
— ghedreghen] ghekomen Ba.
31 entfanghen] vntfanghen Ba, Ca.
32 dusent] m Ca
— de men iarlink ute deme tollen nemen schal] deme yarlinge vth deme tolne tho Schone nemen schal tilf. i mrg. med henvisningstegn Ca.
33 van dem tollen to Schone] mgl. Ba
— gheuen] bereden Ca.
34 schal men eme gheuen] mgl. Ca
— vorscreuen] vorbenomed Ba.
35 to Schone] mgl. Ba
— daghe] mgl. Ca.
36 wedder] tilf. o.l. Ca
— van sik] Ba, mgl. Aa, Ca
— siner] erer Ba.
37 breue] Ba, Ca, mgl. Aa
— Dit] Vnde dit Ca
— Henning] Hennynk Ba, Hennyngh Ca
— anghenamet] annamet Ca, mgl. Ba
— des] Ba, Ca, mgl. Aa
— behach] rettet fra ghehach Aa
— dar van] dar af Ba, vnde dar Ca.
38 vns een] usen Ba
— enbeden] beden Ba, hir af beden Ca
— tøgheringhe] togh Ca.
39 schullen] Ba, scholen Ca, mgl. Aa
— it] dat Ca.
40 Henning] Hennynk Ba, Hennyngh Ca
— enbode] over enbode Ba, ouer bode Ca.
42 vnde holden also langhe] mgl. Ba.
42-43 schicken de se holden] zetten to holdende Ba.
45 dat de] dat se B.
45-46 de ouer enem indtil schølen] de den tollen overme iare to Schone upborden, dat de ene iarlink ok scholen upboren Ba.
47 beseghelt to bet] beseghelt ouer Ca, over bezegheld Ba
— Henning] Hennynk Ba, Hennyngh Ca.
48 Putbusch] Pudbusk Ba, Pudbuzk Ca
— schal] mgl. Ba, Ca
— dar van] mgl. Ba
— hebben] hebben schal Ba, Ca
— vnde] mgl. Ba.
48-49 to deme Sunde ligghende bliuen] ligghende bliuen to deme Sunde Ba.
49 bet des] bet Ba, alsolange wente Ca
— eens] enes Ba, des en Ca
— schal] schole Ca.
51 so] mgl. Ba, Ca.
52 in Prussen] an Prucen Ba, Ca
— Rostok] Rozstok Ca.
55 ghemaket] maket Ba
— Walborgen] Wolburghe Ca, Woltberg Ba
— in] an Ca.
57 Prussen] Prucen Ba, Ca
— vulbordeden] vulbordet hebben Ba, bevulbordet hebben Ca
— den van] to Ba.
59 Westfal] Wistphael Ba.
61 Colne] Kolne Ca.
62 ghemaket] maket Ca.
64 hebben] en hebben Ba, Ca.
66-67 hebben ghenomen] ghenomen hebben Ba, Ca.
67 Lubeke] Lubeke tho holdende Ca
— middensomere] mynden somer Ca.
67-68 to Lubeke to holdende] mgl. Ca.
69 des koninghes] mgl. Ba, Ca.
70 Henning] Hennynk Ba, Hennyngh Ca
— Putbusch] Pudbusk Ba, Pudbuzk Ca.
71 des (2.)] Ba, Ca, der Aa.
72 schal] mgl. Ba.
73 Dessen] Vnde dessen Ca.
77 dat gheld] bezegheld Ba, beseghelt Ca.
78 me it] me Ba, men Ca.
I det Herrens år 1374 på apostlen St. Jakobs dag forsamledes rådmændene fra søstæderne i Stralsund, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin, Gerwin Wilde og Everhard Holloger, fra Wismar de herrer Herman Kröpelin og Henrik Wessels, fra Greifswald de herrer Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Stettin de herrer Egbert Gerwer og Povl Travenöl, fra Kampen de herrer Coppe Gerritssen, fra Zierikzee Hugo van Lochen, fra Harderwijk Henrik van Heirde og Gerrit Upgang, fra Stralsund de herrer Herman v. Rode, Heine Scheele, Bertram Wulflam, Johan Ruge, Johan Wren og Ludolf v. Kulpe og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.
<1-2> ...
<3> Fremdeles har Henning Podebusk og Rikman van der Lancken på kongen af Danmarks vegne bedt om, at stæderne vilde tilbagegive kongen hans faders arv, nemlig borgene i Skåne og tolden. Dertil blev det svaret således, at man vil tale herom i Lübeck på næste hansedag, som man skal holde på sankt Hans dag, og enhver skal komme dér med fuldmagt og give dér et endeligt svar.
<4> Fremdeles er man kommet overens med herr Henning Podebusk om, at han fremover skal holde borgene i Skåne indtil førstkommende sankt Jakobs dag på den måde, han har fået dem af os; herfor skal man give ham 1000 stralsundske mark, hvilke man i år skal tage af tolden; af disse skal man nu til efteråret give ham 500 mark i tolden i Skåne, og de andre 500 mark skal gives ham til forskrevne sankt Jakobs dag; og i tolden i Skåne skal han ikke blande sig, og til forskrevne sankt Jakobs dag skal han efter hans breves ordlyd igen antvorde borgene fra sig og give dem til stæderne. Dette har herr Henning accepteret under forudsætning af kongens billigelse; vedrørende dette skal han ufortøvet give os et svar gennem stædernes udsendinge, som de fra Stralsund skal udpege dertil, og som skal drage over med ham. Hvis herr Henning svarer os tilbage, at han ikke vil have borgene, så skal vore rådmænd, som vi sender sammestedshen for at indkræve tolden, sammen med stædernes fogeder overtage borgene og holde dem så længe, til vi indsætter høvedsmænd dér, der skal holde dem.
<5> ...
<6> Fremdeles er man kommet overens om, at de samme, som for et år siden indkrævede tolden i Skåne, også nu i år skal indkræve den og bringe den forseglet til Stralsund, undtagen de 500 stralsundske mark, som herr Henning Podebusk skal have af den i år; og tolden skal forblive i Stralsund, indtil stæderne bliver enige om, hvordan man skal fordele den.
<7> ...
<8> Fremdeles bestemte stæderne i fællesskab, at man skal sende udsendinge til Preussen, nemlig en fra Lübeck, en fra Rostock og en fra Stralsund; og disse hverv er overdraget dem:
<a> For det første skal de meddele, at stæderne vil holde sig til den reces, som blev aftalt i Lübeck på sankt Valborgs dag i 1373 mellem stæderne, nemlig angående borgene og tolden i Skåne, og som stæderne i Preussen senere gav deres samtykke til i deres breve, som de, beseglet med staden Kulms segl, sendte til dem fra Lübeck og Stralsund, og således som også Johan Westfal, deres foged, i Stralsund og i Skåne gav udtryk for i et akkreditivbrev.
<b> Desuden forekommer det i fællesskab stæderne, at den indgåede overenskomst i Köln endnu har fuld gyldighed, fordi kongen af Danmark endnu ikke har beseglet stædernes fredsbreve, og de heller ikke endnu har endelig fred med kongen af Norge.
<c-d> ...
<e> Fremdeles skal de meddele dem, at hansestæderne har berammet et møde til afholdelse i Lübeck sankt Hans dag om midsommeren; og at de skal komme sammesteds med fuldmagt for at give svar på kongen af Danmarks anmodning om sin fædrene arv, således som herr Henning Podebusk på kongens vegne sidst i Lübeck og nu i Stralsund har anmodet om det, og hvem man dér til den tid skal give et endeligt svar på anmodningen.
<f> Den samme hansedag skal de også på denne samme måde forkynde for dem fra Kolberg.
<g-h> ...
<i> Desuden skal de meddele dem, hvad der er bestemt om tolden i Skåne: at man skal indkræve tolden dér og skal bringe pengene over til Stralsund, hvor de skal ligge så længe, til stæderne kommer overens om, hvordan man skal fordele dem.
<9> ....
<10> Fremdeles er der blevet sagt til Henning Witte, at han skal indhente oplysninger om, hvem de er, der i den første krig uden tilladelse sejlede fra Helsingborg, så han kan kræve sikkerhed af dem, indtil (sagen kan komme) for stæderne. Og inden for den tid skal – hvis han ikke finder frem til nogen af disse – enhver i sit råd udtale, hvad da enhver stad med rette skal gøre over for ham, og hvormed han kan blive endeligt forligt med dem angående hans klage.