© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Lüb. UB.:
In godes namen, amen. ♦ Wy koplude ghemeynlike van Lubeke, van Rostoke, van der Wismer vnde alle de anderen koplude van anderen steden, de to deme Mellenboghen pleghet to liggende, wy laten groten de edelen erliken heren, børghermester vnde den ghansen rat to Lubeke, heyl an gode. ♦ Iuwer erbarcheit schal witlik wesen, dat wy ghemeynlike claghen ouer Borcharde Blomen, heren Hennynges vaghet van Pudbůsk, den hey hir to dem Mellenboghen ghesat heft, wente hey licht deme ghemeynen kopmanne enen nyen vnrechten tollen to, dat nyn kopman mach ghud voren {ov}p waghenen vth van dem Mellenboghen went to Lunden, hey en scole em tollen vor iuwelken waghen vif Lubesche penninge. ♦ Dit en heft van oldinges ny werlde recht ghewesen, zunder en iuwelk kopman, de to dem Mellenboghen lach, de mochte zin ghud voren laten {ov}p waghnen vth van dem Mellenboghen wente to Lunden sunder broke eder sunder tollen. ♦ Ok en word ny werlde van oldinges vth dem kopmanne vor disser thit tollen to eschet, men de voghet licht dem kopmanne meynlike ene vmmate zware vnmoghelike zake to vnrechte to vnde leyt den meynen kopman laden, dat kallen heyt*, vor dat recht vnde schuldeghede den meynen kopman mid ener vmmaten zware claghe, dat hey scholde hebben des koninghes tollen vntforet mid welde vnde in důlt, vnde hey heft den kopman meynlike yn vmmate sware zorghe brocht vnde wil eme syn ghud to vnrechte afbreken. ♦ Doch zo en heft hey nynen kopman mid vnrechten tolle begrepen, ghot ghaf deme kopmanne den zin, dat hey toch vor den edelen heren ertzebischop vnde vor den rat to Lunden vnde clagheden ere nod. ♦ Do spraken de edele here ertzebischop vnde de oldesten vnde de wisesten, dat de kopman nenen tollen plichtich were. ♦ Dar en wolde zic de voghet nicht ghenoghen ane laten. ♦ Bouen alle zake schoten zic de ghemeynen koplude vor de ghemeynen stede, eres vnrechtes weder to stande, des en mochte deme kopmanne nicht bescheyn, ok en mach de kopman der olden rechticheit nicht gheneyten, men de voghet wolde iummer den meynen kopman in borghe hand drengen. ♦ Do nam de edele here ertzebischop alle sake to zic vnde* wolde den kopman meynlike by rechte holden vnde heft dat ghedaghet twischen dem kopmanne vnde dem voghede went also zo lange, det here Henninges van Pudbusk eder de koning zuluen hir in dat land komt. ♦ War vmme bidde wy iů meynlike, edelen heren van Lubeke, dat gy vns wesen beholplic vnde laten heren Henninghe van Pudbusk berichten, dat wy by rechten bliuen, dar de kopman van oldinges gy by ghewesen heft, unde scicket vns en antworde weder mid den eirsten, wor wy vns an holden scolen, wente wy nicht en weten, wan de koning eder here Henning hir in dat land komt, vnde ok hebbe wy ene alsodane claghe ghescreven an de stat to Rostok vnde to der Wismer, wente vns vnde de noch na vns komen scholen, licht dar grot macht ane. ♦ Ghescreuen in deme vif vnde seventighesten iare in zunte Benedictus daghe.
26 heyt] heyten forlægget.
39 vnde] vnde vnde forlægget.
I Guds navn, amen. Vi hansekøbmænd fra Lübeck, Rostock, Wismar og alle andre købmænd fra andre stæder, der plejer at ligge i Malmø, fremsender en hilsen med Gud til de ædle og ærværdige herrer borgmestre og hele rådet i Lübeck.
Det skal være Eder, ærværdige mænd, vitterligt, at vi alle i fællesskab klager over Burchard Blome, herr Henning Podebusks foged, hvem han har indsat her i Malmø, fordi han pålægger hansekøbmanden en ny uretmæssig told, på den måde at ingen købmand må føre gods fra Malmø til Lund på vogn, uden at han skal give ham fem lybske penninge i told for hver vogn. Dette har fra arilds tid aldrig nogensinde været ret, men enhver købmand, der lå i Malmø, kunde lade sit gods føre fra Malmø til Lund på vogn uden at begå en brøde eller uden betaling af told. Ligeledes blev der aldrig fra arilds tid nogensinde krævet told af købmanden før denne tid, men fogeden påfører med urette hansekøbmanden en umådelig svær og urimelig retssag og lod en hansekøbmand stævne, hvilket hedder 'kalde', for retten og fremførte den umådelige svære klage mod hansekøbmanden, at han skulde have unddraget sig kongens told med vold og under aftalt fred, og han har bragt hansekøbmanden i en tilstand af umådelig svær bekymring og vil med urette fratage ham hans gods. Dog har han ikke belagt nogen købmand med uretmæssig told, Gud indgav nemlig købmanden en tanke, så han begav sig til den ædle herre ærkebiskop og til rådet i Lund og beklagede sig over deres nød. Da sagde den ædle herre ærkebiskop og de ældste og de viseste, at købmanden ikke var forpligtet til nogen told. Dermed vilde fogeden ikke lade sig stille tilfreds. Så gik hansekøbmanden videre og henskød sagen til hansestæderne for at kæmpe mod den lidte uret; dette kunde købmanden ikke få vidnesbyrd om; ligeledes kan købmanden ikke nyde de gamle rettigheder, men fogeden har altid villet tvinge hansekøbmanden til at stille kautionister for sig. Så tog den ædle herre ærkebiskop alle sager til sig og vilde beskytte hansekøbmanden i hans ret og har udsat sagen mellem købmanden og fogeden, indtil herr Henning Podebusk eller kongen selv kommer her til landet. Af den grund beder vi Eder alle, ædle herrer i Lübeck, om at være os behjælpelige og lade herr Henning Podebusk foranledige, at vi forbliver ved den ret, som købmanden fra gammel tid altid har haft, og at I med det første sender os svar tilbage, hvordan vi skal forholde os, eftersom vi ikke ved, hvornår kongen eller herr Henning Podebusk kommer her til landet; og vi har ligeledes sendt en sådan skriftlig klage til staden Rostock og til staden Wismar, eftersom sagen er os og dem, der kommer efter os, meget magtpåliggende. Skrevet i året (13)75 på sankt Benedikts dag.