DD nr. 13760921002

1376. 21. september. København 84

Biskop Valdemar af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, udsteder genbrev til nr. 83.

A: Schwerinarkivet (p.t. Bundesarchiv Koblenz). Verträge mit Dänemark nr. 44. Perg. 41 × 26 (plica 2,5). Opr. 6 segl i perg.remme. 1: Biskop Valdemars sekret, DGS. 523 (Podebusk). 2: Evert Moltke, DAS. 754. 3: Markvard Groper, DAS. 759. 4: Jens Nielsen (Rosenkrantz), beskadiget, DAS. 546. 5: Bosse Paris, DAS. 699 (S' BVSS[E PAR]IS). 6: Seglsnit.

Tryk: Mekl. UB. XIX 127 nr. 10927 A – Danske Mag. 4. rk. V 68 nr. 6d; D. Kausche, Putbusser Regesten 117 nr. 424. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 84; DRB. IV:1 nr. 84 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Wi Woldemar van godes gnaden. bisschop to Odensee. Euard Molteke Marquard Groper. Ions Niclaeson riddere. Bosse Parys vnd Peter Beyer knapen. bekennen* vnd betugen openbar in dessen iegenwerdegen breue/ dat desse nagescreuen degedinge twischen deme dorchluchtigen vorsten. hern Olaue to Denemarken koninghe vnd der dorchluchtigen vorstinnen. vruwen Margareten to Norwegen konyng<inn>e syner muder vnd deme rike to Denemarken vnd den gantzen meynen Denen vnd allen inwonern des rikes to Denemarken vp de enen siden. vnd hern Albrechte hertogen Hinriks sone to Mekelemborg vp di anderen siden gedegedinget vnd endrachtliken begrepen sint/ also/ dat de vorbenomede. dorchluchtige vorste/ her Olef to Denemarken konyng vnd vruwe Margarete to Norwegen koninginne sin muder scolen bi allen erem rechte bliuen also beschedeliken dat de vorbenomede Albrecht hertogen Hinrikes sone to Mekelemborg in alle sinem rechte vnd in alle sinem erue an landen an sloten vnd an luden/ vnd wes eme mach angestoruen wesen vnd is/ an deme konyngrike to Denemarken vnvorsumet bliuen scal/ also als eme to rechte vunden wert/ van den hochgeborn vorsten vnd herren/ hern Frederike marcgrauen to Miszen/ ♦ Vnd were dat he des nicht to sik nemen wolde so scal men vortsuken an den borcgreuen to Norenberch/ ♦ Were dat he des nicht to sik nemen wolde so scal men dat vortsuken an den konyng to Frankriken/ ♦ Were dat he des nicht to sik nemen wolde so scal men dat vortsuken an den koning to Vngern/ ♦ Were dat auer also dat desse vorbenomeden vorsten dat recht to vntschedende nicht to sik nemen wolden eder dat si vorstoruen weren so scolen des rikes rat to Denemarken de dar to gesand werden mit hern Albrechtes hertogen to Mekelemborges rade de darto gesand werden/ eindrachtliken to samene bi eren vnd bi truwen ane argelist enen herren kisen de dat recht spreke vnd vntscheide als vorscreuen is dar vmme si vtgesand sint. ♦ Vnd also frů als denne det vorbenomede recht gesproken is/ so scolen des rikes raat to Denemarken de darto gesand sint mit des vorbenomeden hertogen Albrechtes to Mekelemborges rade de darto gesand sint to samene ane vortoch to Denemarken riden eder mit schepen varen als si erst mogen ane argelist vnd wenne si denne dat land to Denemarken erst růren so scole wi Woldemar biscop to Odensee Euert Molteke Marquart Groper Ions Niclaeson riddere Bosse Parys vnd Peter Beyer knapen van deme dage an bynnen deme ersten veerdeil iares wes deme vorbenomeden Alberte hertogen Hinriks sone an deme konyngrike to Denemarken mit rechte to gesproken is als vorscreuen is/ behulpen wesen dat it eme geschie ♦ Weret also dat it eme bynnen desser vorbenomeden tiid nicht enschege/ so scole wi Woldemare biscop to Odensee Euerd Molteke Marquard Groper Ions Niclaeson riddere/ Bosse Parys vnd Peter Beyer knapen vorbenomet deme vorbenomeden Albrechte hertogen Hinriks sone behulpen wesen mit lyue mit gude mit alle vser macht vnd mit alle deme dat wi inne hebben ane mit Niborch in guden truwen ane allerleie argelist wente also lange dat eme dat weddeuarn vnd vultogen is wes eme to rechte vunden vnd gedelit is ♦ Vortmer scolen de Denen vnd alle inwonere des rikes to Denemarken bi erem vrien kore blyuen vnd bi alle erem rechte vnd bi alle eren priuilegien de se van den konyngen gehat hebben vnd hebben ok so scal de kor den dei Denen gekoren hebben deme vorbenomeden Albrechte hertogen Hinriks sone konyng Woldemars dochter kynde to nenen scaden eder to hinder komen/ men also vele dat konyng Olaff bi synem namen bliue dar he to koren is ♦ Vortmer wes deme suluen Albrechte hertogen Hinriks sone dar vor recht gesproken vnd gevunden is dar scal he vnd syn elderuader hertoge Albrecht to Mekelemborg vnd sin vader hertoge Hinrik to Mekelemborch vnd ere eruen vnd ere nakomelinge sik ane genugen laten. vnd scolen nochte willen dar nummer vorder vp saken also dat eme dat geschie dat eme mit rechte to gesproken vnd gevunden is ♦ Vortmer weret also dat hertoge Albrecht konyng Woldemars dochter kynd ane eruen afgynge wes eme denne mit rechte togesproken is dar ga it denne vmme/ als recht is ♦ Vortmer weret dat man de riddere eder de knechte de de slote in de were hebben wen dit mit rechte vntscheiden is van den sloten hebben vnd setten wil so scal men si nicht afsetten man scal en doen vor eren scaden als vele* als redeliken vnd mogeliken is/ ♦ Vortmer so neme wi Woldemare biscop to Odensee. Euert Molteke Marquard Groper Ions Niclaeson riddere Bosse Parys vnd Peter Beyer knapen vorbenomet van vses herren konyng Olefes wegen alle vse hulpere in desse sone vnd in dessen vrede/ als konyng Haquyne wil he dar inne wesen so scal he suluen den vrede wissenen to twen iaren ♦ Vortmer de hertogen van Stettin/ vnd hertogen Erike van Sassen welker darin wesen wil mit vs de scal de sone vnd den vrede suluen wissenen ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnd artikele vnd enen iewelken besunderen loue wi Woldemar bisscop to Odensee Euerd Molteke Marquard Groper Ions Niclaeson riddere Bosse Parys/ vnd Peter Beyer knapen/ den hochgeborn vorsten. hern Albrechte hertogen to Mekelemborg/ hertogen Hinrike to Mekelemborg. hern Vicken Molteken van Dywicze hern Iohan Molteken van Totendorp hern Claws Alkune hern Iohan van s Plesse riddern/ Henneke Molteken van Strelicz. Reymer Barnekow/ vnd Hinrike Barnekow hern Rauens sone knapen in guden truwen stede vnd vast to holdende sunder iengerleie argelist/ ♦ Des to tuge hebbe wi alle vse ingesegele an dessen brief hengen laten/ de geuen is to Kopmanhauen na godes bort drutteynhundert iar in deme sos vnd seuentichstem iare an sante Matteus dage des hiligen apostels vnd euangelisten.

Vi Valdemar, af Guds nåde biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at disse efterskrevne aftaler er blevet aftalt og endrægtigt fastsat mellem den høje fyrste, herr Oluf, konge af Danmark, og den høje fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge, hans moder, og Danmarks rige og alle forenede Danske og alle indbyggerne i Danmarks rige på den ene side og herr Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, på den anden side, således at den fornævnte høje fyrste, herr Oluf, konge af Danmark, og hans moder fru Margrete, dronning af Norge, skal forblive ved alle deres rettigheder på den betingelse, at den fornævnte Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, skal forblive ukrænket ved al sin ret og ved al sin arv af lande, borge og folk og ved det, der ved dødsfald kan være og er tilfaldet ham af kongeriget Danmark, således som det bliver afgjort for ham som ret af den højbårne fyrste og herre, herr Frederik, markgreve af Meissen. Og hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode borggreven af Nürnberg om det. Hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode kongen af Frankrig om det. Hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode kongen af Ungarn om det. Men hvis disse fornævnte fyrster ikke vil påtage sig at træffe afgørelse om det rette, eller de måtte være afgået ved døden, så skal rigets råd i Danmark, de der bliver sendt dertil, sammen med herr Albrecht, hertug af Mecklenburgs råd, de der bliver sendt dertil, endrægtigt i fællig på ære og tro uden argelist vælge en herre, der kan afsige og fælde en endelig afgørelse om det rette, således som det står skrevet foran, af hvilken grund de er udsendt. Og så snart denne fornævnte retskendelse da er afsagt, så skal rigets råd i Danmark, de der er sendt dertil, sammen med fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburgs råd, de der er sendt dertil, i fællig uden opsættelse ride eller sejle med skib til Danmark, så hurtigt de kan, uden argelist, og så snart de betræder landet Danmark, så skal vi Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, fra den dag af inden det første fjerdingår være behjælpelige med, at hvad der med rette er tilkendt den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, af kongeriget Danmark, således som det er skrevet foran, sker ham fyldest. Hvis der ikke inden denne fornævnte tid sker ham fyldest, så skal vi fornævnte Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, være den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, behjælpelige med liv, med gods, med al vor magt og med alt det, som vi sidder inde med, bortset fra Nyborg, på vor gode tro uden nogen argelist, indtil det, der er afgjort og tilkendt ham som det rette, er sket og fuldbyrdet for ham. Fremdeles skal Danskerne og alle indbyggerne i Danmarks rige forblive ved deres frie valg og ved al deres ret og ved alle deres privilegier, som de har haft og har fra kongerne; desuden skal det valg, som Danskerne har foretaget, ikke komme den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, kong Valdemars datterbarn, til nogen skade eller ulempe ud over, at kong Oluf skal forblive ved sin stilling, hvortil han er valgt. Fremdeles hvad der dér er tilkendt og afgjort for den samme Albrecht, hertug Henriks søn, som hans ret, det skal han og hans bedstefader, hertug Albrecht af Mecklenburg, og hans fader, hertug Henrik af Mecklenburg, og deres arvinger og efterkommere lade sig nøje med og skal og vil aldrig i fremtiden rejse krav derom, således at det kan ske ham fyldest, som med rette er tilkendt og afgjort for ham. Hvis fremdeles hertug Albrecht, kong Valdemars datterbarn, dør uden arvinger, da skal der ske det, som ret er, med det, der da med rette er tilkendt ham. Hvis man fremdeles, når dette er afgjort med rette, vil have og sætte de riddere eller de væbnere, der har borgene i varetægt, fra borgene, så må man ikke afsætte dem, uden at man giver dem så meget for deres skade, som det er rimeligt og passende. Fremdeles medtager vi fornævnte Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, på vor herre kong Olufs vegne alle vore hjælpere i denne fredsslutning og fred, nemlig kong Håkon; vil han være med deri, så skal han selv stille sikkerhed for freden for to år; fremdeles hertugerne af Stettin og hertug Erik af Sachsen; hvem der vil være med deri sammen med os, han skal selv stille sikkerhed for fredsslutningen og freden. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver enkelt for sig lover vi Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, på vor gode tro at overholde stadigt og fast uden nogen argelist over for de højbårne fyrster herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik af Mecklenburg, herr Fikke Moltke af Divitz, herr Johan Moltke af Teutenwinkel, herr Nicolaus Alkun, herr Johan v. Plessen, riddere, Henneke Moltke af Strelitz, Reimar Barnekow og Henrik Barnekow, herr Ravens sønner, væbnere. Til vidnesbyrd herom har vi alle ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet i København år 1376 efter Guds fødsel på den hellige apostel og evangelist sankt Matthæus' dag.