Tekst efter A:
Vnsen willeghin dinst. ♦ Liben heren ♦ Wissit. das wyr her
Per Mathyam Wysen. et Wilhelmum de Herne.
Vor villige tjeneste. Kære herrer. I skal vide, at vi er kommet her til Helsingborg dagen før sankt Katharinas dag med sundt legeme og velbeholdent gods, Gud ske tak og lov. Dagen efter talte vi med herr Henning Podebusk om det gods, der er bjerget der. Og vi overgav ham vore breve og bad ham om, at han vilde give os et venligt svar. Da han havde læst vore breve, da sagde han, hvorledes han havde haft alt for stor møje og besvær med godset, og vilde have ikke mindre end halvdelen af alt godset. Det blev vi ud over al måde meget forskrækket over og mindede ham om de privilegier, som han havde beseglet for stæderne, og som han selv var hovedophavsmand til, og at han holdt borgen Helsingborg på stædernes vegne, og bad ham om, at han lod os forblive ved vor ret, som privilegierne indeholdt, og af os (kun) tog rimelig arbejdsløn. Med sådanne ord og deslige, som der var meget af, som det nu vilde være for langt at skrive om, har vi manet og bedt ham om, at han vilde lade os forblive ved privilegierne. Herom forhandlede vi fulde tre dage. Da svarede han os om privilegierne og sagde således: Jeg ved vel, hvad privilegierne indeholder, og jeg ved vel, at jeg har holdt mig nøje til privilegierne, eftersom jeg gav dem tilladelse til at skaffe arbejdsfolk for deres egne penge, det vilde de ikke gøre. Derfor bemægtigede jeg mig godset og lod det bringe til min borg med stor, svær anstrengelse. Dog bød jeg dem yderligere, da godset var på min borg, at de kunde bemægtige sig godset og lade det tørre, det vilde de heller ikke gøre. Disse ord faldt alle i nærværelse af Johan Lifholt og Klak. De hørte alle de ord, nemlig at herr Henning mener, at han i alle sager har holdt sig nøje til privilegierne og vil forsvare det vel. Alligevel har han udleveret os godset, nemlig 965 '1aken', hvoraf 22 'laken' er tabt, som han ikke vil anerkende over for os, og 70 piber olie og 244 stykker klæde fra Arras og 2 fade med ris og mandler. Dette fornævnte gods har han udleveret til os for hver tiende penning, og han forlangte af os, at vi skulde give ham en kvittering på alt det gods, som har været i koggen, det vilde vi ikke gøre, og det passer sig ikke for os at gøre det. Således skiltes vi uden resultat. Da sagde han: Selv om skylden ikke er min, jeg vil endnu i dag drage til Stralsund. Hvad stæderne påbyder mig, forudsat at jeg er vel sikret deri og I også, det vil jeg gerne efterkomme. Med den bestemmelse, at hvis stæderne også siger, at jeg skal have mere end hver tiende penning af det fornævnte gods, så skal I give mig mere. Og det kunde ikke være anderledes end som så. Da blev vi enige om det og samtykkede med ham deri og lod herr Hartvig Pul drage med ham til Stralsund. Og vi håber, at vi vel skal forblive herved, og kan det blive bedre, så tager vi det gerne. Fremdeles skal I vide, at vi har talt meget med herr Henning, nemlig om det bagefter bjergede gods, det vil hverken han eller hans fogeder eller nogen vide af - og at vi tvivler om og frygter for, at der desværre ikke skal blive noget af det med det gods. Derfor er vi alvorligt bekymrede og besværede angående de sager og også angående mange andre sager, som vi ikke alle kan skrive om til Eder. Gud hjælpe os herfra med nåde. Fremdeles skal I vide, at vi dagen i dag indskiber 60 piber olie med mangfoldige mærker, i Degenhards ..... skib, og i henhold til mærkerne kan I udlevere dem til mændene og tage sikkerhed af dem. Fremdeles skal I vide, at vi er her på borgen og ikke tør ligge i byen for slette menneskers skyld, som der er alt for mange af her, Gud bevare os for dem. Og I skal vide, at vi har givet tiendedelen af olien og også af klædet. Og vi kontrollerer hver dag samme klæde og pakker det, som vi bedst kan. Og I skal vide, at vi i troskab er advaret af herr Henning og af alle dem, der under os det godt her, om, at vi ser os godt for, hvorledes vi kan bringe godset herfra, eftersom man sikkert og vist vogter på det, efter hvad vi har hørt. Derfor må vi afvente et svar fra herr Henning og fra herr Hartvig Pul og vente på, at der kommer hjælp og bistand til os fra stæderne, hvorledes vi kan komme herfra. Fremdeles skal I vide, at herrerne fra Stralsund i troskab har hjulpet og bistået os i vore sager, og havde deres hjælp og deres bistand ikke været, så havde vi aldrig bragt vor sag så vidt. Derfor beder vi Eder også, om I vilde sende nogle breve eller bud til Stralsund om, at I i troskab takker herrerne i Stralsund, fordi de har vist sig gode mod os, således som vi, om Gud vil, også senere yderligere vil berette for Eder om. Fremdeles beder vi Eder også om, at I er så venlige at betale herr Albrecht v. Balven 25 mark lybsk til skipperens behov for fragten af olien, den anden fragt har vi betalt ham her. Desuden skal I vide, at herr Henning og herr Hartvig sejlede over til Stralsund om søndagen, nemlig dagen før sankt Andreas' dag. Far vel i Gud og byd over os. Givet på borgen Helsingborg dagen før den hellige jomfru Barbaras dag. Desuden skal I vide, at vi skylder Johan Schaffenrode 24 mark lybsk. For dem skal I give ham lige så mange penge, som 24 lybske mark er værd i Danzig.
Ved Mathias Wiese og Vilhelm v. Herne.
Sagen afsluttedes med et forlig 1378 14. april, ndf. nr. 379; endvidere fremførtes sagen i de preussiske stæders svar til dronning Margrete [1393], trykt Hansecrec. IV 122 nr. 154 som punkt nr. 3, hvor det udtrykkeligt siges, at strandingen skete in dem iare 1377 og samstemmende med brevet af 1378 14. april bi Michaelis.