DD nr. 13780105001

[1378] 5. januar. Stralsund 355

Hartvig Půl, (rådmand i Thorn), underretter rådmændene i Thorn om sine forhandlinger i Helsingborg med Henning Podebusk om det i brevet af [1377] 3. december omtalte reddede gods og om sin rejse til Stralsund sammen med Henning Podebusk.

A: Thorn byarkiv. Dok. nr. 98. Papir 29, 5 × 22, 2. På bagsiden rester af segl af grønt voks, af omskriften bevaret ...LE, påtrykt over en nu tabt papirstrimmel, der trukket gennem snit lukkede brevet, samt påskriften Honorabilibus uiris dominis consulibus in Thorun littera detur.

Tryk: Hans. UB. IV 251 nr. 611 Hanserec. VIII 575 nr. 891; D. Kausche, Putbusser Regesten 123 nr. 448. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 355; DRB. IV:1 nr. 355 (i oversættelse).

Angående dateringen cf. nr. 309 og nr. 379.

Tekst efter A:

Minen deynst to voren/ ♦ Wetet leyuen herren dat wy an sunte Katherinen daghe/ to Helsinchborgh quemen/ vnde hebben mit hern Henninghe gereddet/ vme dat gud dat wy vor ogen wnden/ alse dat wy van al dusseme gude/ eme den teynden penningh geuen solden/ vnde wolde vart to den steden gaen efte hey dar mer ane hebben solde/ ♦ Do wy dit gud al ghedeylet hadden/ vnde wy eme den teynden geuen hedden/ do wolde hey quitancie breyue van vns hebben/ alse van deme gansen gude/dat in deme coghen ghewesen hedde/ ♦ Der breyue en wolde wy eme nicht geuen/ sunder also vyle gudes/ alse wy van eme onfengen/ dar wolde wy eme gerne breyue van geuen/ ♦ Des konde wy nicht eyns gewerden/ sunder also lange dat her Henningh sprach/ hey wolde to Důschen lande teyn/ wat eme dey stede heyten doen dar hey vnde wy ane bewaret weren/ dat wolde hey gerne doen/ ♦ Des worde wy to rade vnde volgheden des/ vnde mine cumpane beden my dat ich mit eme ouertoghe/ vnde vorderede dat gut vor den steden vt/ ♦ Des hebben sey dat oley gesc[epet to Pr]ucen wart/ vnde is ghecomen tome Sunde van weders weghene/ ♦ Vnde sendet ymandes darby/ dey dat vorstae vnde vorwese/ wante dar mannegerleye merk is/ ♦ Vnde ich bin wol vyf weken oppe der reyse geweset/ mit hern Henninghe/ tuschen hir vnde Helsinchborgh/ vnde hebbe vyle moye vnde arbet ghehaet/ also gii wol merken moghen/ dey in deme wintere segelen sal/ vnde bin gecomen des sunnendages vor twelften to deme Sunde/ ♦ Binnen des hebben sey mi breyue ghesand alse ere guddunken/ also alse gii in ereme breyue vinden/ dey hirby is/ ♦ Vnde mi duchte gud/ dat dat gud \ dar also lange blyue dat ballastescip vt Wla<n>dern quemen/ dey dat gud innemen vnde to Prucen wort vorden/ wante et doch vor wintere nicht overcomen en kan/ ♦ Vnde bidde vch dat gii vns en antworde scriuen van dussen twen sinnen/ welker vch best dunket/ efte wy dat gud vryen moghen/ ♦ Vortmer [wetet dat gut] dat lest/ gheberget is/ dar wel her Henningh nicht van weten/ dat wel ich den steden oc vor[kunde]gen/ vnde wel al dusse sake/ nach rade der stede angripen/ ♦ Vnde wes mi weder[vart] van den steden/ dat wel ich vch wol scriuen ♦ Oc also gii wol weten/ dat dey stede tosamene comen oppe sunte Paules dage/ vnde werliken vtermatene ouele oppe der see stet/ also dat nu cortliken lůde vtghesclagen vnde ghemordet sin/ vnde duchtet iuwe wysclecheyt gud sin/ dat gii dar emandes van des landes wegene senten/ wante es werliken noet is/ ♦ Van al dussen stucken bidde ich vch/ dat gii mi en antworde/ by dusseme bodden weder scriuen ♦ Varet wol in gudde ♦ Scriptum in Stralesundis uigilia epyf<a>ni<e> domini \

Per me Hartwicum Půl.

Min tjeneste tilforn.

I skal vide, kære herrer, at vi på sankt Katharinas dag kom til Helsingborg og har talt med herr Henning om det gods, som vi fandt for vore øjne, nemlig at vi af alt dette gods skulde give ham hver tiende penning, og at han straks vilde rejse til stæderne, om han skulde have mere deraf. Da vi havde delt alt godset, og vi havde givet ham tiendedelen, da vilde han have kvitteringsbreve af os, nemlig for alt det gods, der havde været i koggen. De breve vilde vi ikke give ham, men kun for så meget gods, som vi havde modtaget fra ham, det vilde vi gerne give ham breve på. Det kunde vi ikke blive enige om undtagen så vidt, at herr Henning sagde, at han vilde drage til Tyskland - hvad stæderne befalede ham at gøre, hvorved han og vi fik vor ret, det vilde han gerne gøre. Det blev vi enige om og samtykkede deri, og mine fæller bad mig om, at jeg drog over med ham og krævede godset over for stæderne. Derfor har de indskibet olien til Preussen, og den er kommet til Stralsund på grund af uvejr. Og send nogen dertil, som kan forestå og lede det, fordi der er mange slags mærker. Og jeg har vel været fem uger undervejs med herr Henning mellem her og Helsingborg og har haft megen møje og besvær, som I vel kan forstå, jeg, som skal sejle om vinteren, og jeg er kommet til Stralsund søndagen før helligtrekongersdag. Inden da har de sendt mig breve, nemlig med deres opfattelse, således som I finder det i deres brev, som er vedlagt her. Og det synes mig godt, at godset skulde forblive der så længe, indtil ballastskibe kunde komme fra Flandern og indskibe godset og føre det til Preussen, eftersom det dog ikke kan komme derover på grund af vinteren. Og jeg beder Eder om, at I vil skrive os et svar om disse to opfattelser, hvilken der synes Eder bedst, hvis vi kan udfri godset. Fremdeles skal I vide, at det gods, som er bjerget sidst, det vil herr Henning ikke vide af, det vil jeg også forkynde for stæderne og vil tage fat på alle disse sager efter stædernes råd. Og hvad der vederfares mig fra stædernes side, det vil jeg vel skrive til Eder. Da I desuden vel ved, at stæderne skal komme sammen på sankt Paulus dag, og det sandelig står overmåde slet til på havet, således at folk nu for nylig er blevet udplyndret og myrdet, og hvis det synes Eder, vise mænd, at være godt, (så beder vi om,) at I sender en på landets vegne derhen, eftersom det sandelig er nødvendigt. Om alle disse punkter beder jeg Eder om, at I skriver mig et svar tilbage med dette bud. Far vel i Gud. Skrevet i Stralsund dagen før helligtrekongersdag.

Ved mig Hartvig Pul.