DD nr. 13810915001

1381. e. 15. september. Skåne 165

Reces af hansedagen i Skåne.

A: tabt – Aa: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 163(?), »zwei zusammengeheftete Blätter, fliichtig beschrieben.« Ikke forefundet i arkivet.

Tryk: Hanserec. II 289 nr. 240 – Reg. Dan. nr. *3084; Hans. UB. IV 297 nr. 728; Mekl. UB. XX 63 nr. 11371; Poelman, Oostzeehandel I 116 nr. 464; D. Kausche, Putbusser Regesten 132 nr. 479. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 165 (i oversættelse).

Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec.:

Anno domini 1381 nuncii consulares et aduocati ciuitatum maritimarum congregati in Scania post octauas natiuitatis uirginis gloriose: De Lubice domini Symon Zwarting, Hermannus de Osenbrugge et Iohannes Lange; de Rostok Iohannes de Aa; de Sundis Bartrammus Wolflam et Thydericus Crudener; de Wismaria Iohannes Dargheczowe; de Gripeswoldis Henricus Schuffellenberch; de Stetyn Bruno Wardenberg; de Koelberge Nycolaus Scademan; de Pruczia Petrus Oldeland; de Campen Henricus de Wilsen; de Bremis Meynerd Husing; de Sutphania Iohannes Wolf; de Stauria Andreas Peye; de Zyrixe Waddin Lyvense; de Brilis Henricus Iunge; de Elborg Iacobus Hugonis; de Herderwiic Wilhelmus Stubbe; de Amesterdamme Petrus Abbe pertractauerunt hec negocia infrascripta.

<1> To dem yersten umme den scaden, den Truwt Hasse unde Stiich Hakenssen unde ere hulpere ghedaen hebben heren Gregorius Zwarting unde dem koepmanne unde den bueluden to Valsterbode in dem 79. iare, des ze gaen waren an beiden zyden to des rikes rade van Denemarken unde to den steden na lude der breve, de dar op ghemaket syn. ♦ Hier up hebben des rikes raed unde de archebiscop van Lunden unde de stede vorbenoempt in ieghenwerdicheit der koninginnen een recht ghesproken, dat de coepman ende de buelude dat ere nicht ghebroken en hebben unde van rechtes weghen dat ore weder hebben zolen. ♦ Ende vort omme dat recht van den gherichte, dar ze heren Gregorius omme sculdighen, dat hebben de heren vorscreven also bevonden, dat em al recht ghescheen is; unde dar sal her Gregorius loes van wesen. ♦ Unde voert omme de sculdinge van scaden, de her Gregorius unde Truwt underlinge hebben, dar zolen ze heren Gregorius voer antworden, unde he en weder.

<2> Voertmer maneden de stede de koninginne unde des rikes raad omme den groten drapeliken scaden, de dem coepmanne ter zeeward mit rove ghescheen is, unde oec nu iaerlinc op Sconen an rove ende an brande, unde oec in voertiden to dem Ellenboghen uut den rike ende dar weder in, unde van des rikes sloten unde dar weder op, ende een del van den inwoenren des rikes. ♦ Dar antwerden de koninginn<e unde> des rikes raed weder op, dat en <dat> leet is; unde wille wy vervolghen de ghene, de et uns ghedaen hebben, dar willen ze gheerne to helpen, unde hopen, dat ze dar niet vorder to antworden en dorven. ♦ Unde nemen den artykel to helpe uut unsen privilegie, dat de unsculdeghe des sculdeghen nicht untghelden en sal, unde nemant vor den anderen beteren en darf, mer elc vor sic zelven. ♦ Des is een dach gheramet op Valster to Nykopingen to mitvasten nu naest comende; dar wil de koningin komen mit des gansen rikes raed mit voller macht unde wil dar to daghe voren der hovetlude van den zeroveren unde berneren, wat ze er dar to brengen kan, unde wil dar to helpen, alz ze best kan, dat uns liic wedervare vor unsen scaden. ♦ Unde wilc van en uns gheen lyk doen en wil, dar willen ze uns to helpen, dat men <ze> vervolghe, als men hoghest kan. ♦ Unde van den daghe to holden, des heft een iewelyc ghetoghen in sinen raed unde untbieden des heren Hanninge van Pudbusch to Korsure ene antworde, als men yerst mach.

<3> Hie op dese vorscreven daghe is velicheit gheven wente to sunte Wolberghe daghe dessen nae screven zeroveren unde berneren, also dat <se> velich sullen wesen der stede unde der ere buten den steden unde eren veltmarken; unde hebben uns ende al den unsen weder velicheit ghelovet mit hande ende mit munde vor zic unde vor alle, de dor ere wille<n> doen ende laten willen; alse: Dytlof Knwt heft ghenomen in sinen vrede Ludeke Schinkel unde Eler Rantzowen, dar vore hebben ghelovet Hennike Molteke, Henninc Barch unde Henric Barnekowen; item Claes Grubendael unde Claes Scepel loven vor Hanneken Grubendael; item Herman Vlaminc lovet voer Zwarte Sconinc; item Iacob Esschelssone unde Iesse Laghenssone lovet vor Nykel Ioenssone van Arxsleef; item Stych Hakenssone lovet vor Truwt Muus; item her Anders Iacopssone lovet vor Holgher Ioenssone; item Otte Drantzowe unde Iacob Muus loven voer Henric Wardberch unde Paeschdach sinen cumpaen. ♦ Desse lovede heft untfangen ter stede hant her Henning van Pudbusch, droste, her Tuwe Galle, ghelker, unde her Holgher Gregorii, ridder, Cord Molteke unde Peter Nykelssone, knapen, mit den van den steden, de hier vor in dem resesso ghescreven staen.

<4> Van desen daghe to holden heft de voghet van Campen gheantwort, dat he zic wol vormwde*, dat ze dar nicht to senden en moghen, want et winterliic is. ♦ Dar hebbe wy ander to gheseghet, dat wy gherne doen willen tho eren scaden alse ten unsen eghenen, des ze uns breve zenden van volre macht.

<5> Vortmer was Esschel Valke vor des rikes rade unde vor uns mit konig Magnus breve sprekende op wedeme. ♦ Dat antword is vertogherd to dem selven daghe.

<6> Vortmer klaghet Otte Drantzowe, dat em wat ghenomen is in eneme scepe, wal op 60 marc Lubesch, als he claghet, vor Wartberghe vor pinxten, in der tyd, do uze raetlude hovetlude waren up den vredescepen. ♦ Dat antword is oec vertogherd an uze hovetlude, unde dat wederantword schal men ontbieden heren Deghenard Bugghenhaghen op Lalande.

<7> Vortmer de moneke van Azekloester klaghen oec over uze hovetlude unde oec de buelude van Wartberghe klaghen, dat em schepe ghenomen syn van uzen hovetluden.

<8> Vortmer heft de archebiscop unde vele bunden klaghet over her Nyclaus Ze ghevryd, unde de klaghe hebben ze heren Bartram Wolflam bescreven gheven.

<9> Vortmer wolde de byschob den tegheden hebben van den visscheren van dem hering. ♦ Dat is oec ghetoghert up den zulven dach.

<10> Unde oec omme den ban over den coopman to dem Elleboghen van der kerken weghen to den Overen Elleboghen, de ghebroken is. ♦ Ic oec ghetogherd to dem neghesten daghe.

<11> Vortmer sint uns deghedinge wedervaren, dat men ghoerne zaghe, dat de stede de slote der koninginnen unde heren Henninge wolden over antworden, als men doch sal wenne de tyd omme kumpt. ♦ Mer den tollen unde alle renten unde alle voghedyen to bestellen den market over, des wolden ze uns wal ghonnen. Oec wolden se wal ghonnen, dat wy unse tyd uut unse voghede zetten op den sloten, als Sconore unde Valsterbode unde to dem Elleboghen, des ze men den namen unde dat gherichte en hebben. ♦ Unde de dusent marc wolden ze gheerne nalaten.

<12> Vortmer sullen alle hovetlude van den sloten tusschen Agheden unde Sconen unde oec op desen sloten op Schonen of ze in eren weren komen, lovede unde bewaringe doen, dat deme coopmanne to lande noch to watere van der ziden gheen scade scheen en sal; unde willen den koepman heghen unde vreden unde al dinc ten besten keren. ♦ Van desen stucken sal men to den vorbenomeden daghe zeggen en endich andword af eder tho.

<13> Vortmer heb wy meenlike begheert van der koninginnen confirmacien unser privilegien in Noerweghen ♦ Dar heft ze to gheseghet, dat ze des macht hevet unde volle macht wil hebben tho dem daghe, des wy dar meenlike volmachtich kommen wente se* unde des rikes raed menen, nu de koning doet is, dat nu unse privilegie doet syn. ♦ Doch heft uns des rikes raed van Noerweghen enen bref ghesand na dessen lude: Recommendacione sincera (etc. = nr. 164).

I det Herrens år 1381 forsamledes rådsudsendingene og fogederne fra søstæderne i Skåne efter ottendedagen efter den glorrige jomfrus fødsels dag, fra Lübeck de herrer Simon Swerting, Herman Osenbrugge og Johan Lange, fra Rostock Johan van der Aa, fra Stralsund Bertram Wulflam og Didrik Krudener, fra Wismar Johan Dargetzow, fra Greifswald Henrik Schuppelenberg, fra Stettin Bruno Wardenberg, fra Kolberg Nicolaus Skademan, fra Preussen Peter Oldeland, fra Kampen Hendrik van Wiltzen, fra Bremen Meinhard Husing, fra Zutphen Jan Wolf, fra Stavern Andries Peye, fra Zierikzee Waddin Lyvense, fra Briel Hendrik Junge, fra Elburg Jakob Hugenssen, fra Harderwijk Willem Stubbe, fra Amsterdam Pieter Abbe og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.

<1> For det første angående den skade, som Trued Hase og Stig Hågensen og deres hjælpere har voldt herr Gregor Swerting og købmanden og bymændene i Falsterbo i året (179, hvilken de på begge sider havde henskudt til Danmarks riges råd og stæderne efter ordlyden af de breve, der er affattet derom. Herom har fornævnte, rigets råd og ærkebispen af Lund og stæderne, i nærværelse af dronningen fældet den kendelse, at købmanden og bymændene ikke har forbrudt deres og rettelig skal have deres igen. Og videre vedrørende dommen ved domstolen, på grund af hvilken de anklager herr Gregor, det har de forskrevne herrer afgjort således, at der er sket dem al ret, og det skal herr Gregor være frikendt for. Og endvidere angående beskyldningen for den skade, som herr Gregor og Trued har mod hinanden, det skal de stå til ansvar for over for herr Gregor og han over for dem igen.

<2> Fremdeles manede stæderne dronningen og rigets råd om den store drabelige skade, som er sket købmanden på havet ved rov og også nu i år i Skåne ved rov og brand og også tidligere i Malmø ud fra riget og tilbage til det igen og fra rigets borge og op på dem igen og delvis fra rigets indbyggeres side. Derpå svarer dronningen og rigets råd tilbage, at det gør dem ondt, og vil vi forfølge dem, der har gjort det mod os, vil de gerne yde hjælp dertil og håber, at de ikke fremtidig behøver at stå til ansvar for det. Og de tager denne artikel til hjælp fra vore privilegier, at den uskyldige ikke skal betale for den skyldige, og at ingen behøver at bøde for en anden, men enhver for sig selv. Derfor er der fastsat et møde i Nykøbing på Falster til førstkommende midfaste; dertil vil dronningen komme med hele rigets råd med fuldmagt og vil til mødet føre så mange af anførerne for sørøverne og mordbrænderne med, som hun kan bringe dertil af dem, og vil hjælpe med til, som hun bedst kan, at der vederfares os erstatning for vor skade. Og hvis nogen af dem ikke vil yde os erstatning, vil de hjælpe os til, at man forfølger dem, som man bedst kan. Og punktet om at holde møde det har enhver henvist til sit råd, og de meddeler herr Henning Podebusk i Korsør et svar derpå, så snart man kan.

<3> Her på dette forskrevne møde er der givet frit lejde indtil sankt Valborgs dag til disse efterskrevne sørøvere og mordbrændere, således at de skal være i sikkerhed for stæderne og deres mænd uden for stæderne og deres grænseskel, og de har til gengæld lovet os og alle vore mænd frit lejde med hånd og mund for sig og alle dem, der vil gøre og undlade at gøre noget for deres skyld, nemlig: Detlev Knut har taget Lydeke Skinkel og Eler Rantzau i sin beskyttelse, for dem har Henneke Moltke, Henning Berg og Henrik Barnekow garanteret; fremdeles garanterer Klaus Grubendal og Klaus Skepeles for Henneke Grubendal; fremdeles garanterer Herman Fleming for Svarteskåning; fremdeles garanterer Jakob Eskilsen og Jens Lavesen for Niels Jonsen fra Araslöv; fremdeles garanterer Stig Hågensen for Trued Mus; fremdeles garanterer herr Anders Jakobsen for Holger Jonsen; fremdeles garanterer Otto Drantzow og Jakob Mus for Henrik Wardenberg og Påskedag, hans fælle. Disse løfter har herr Henning Podebusk, drost, herr Tue Galen, gælker, og herr Holger Gregersen, ridder, Konrad Moltke og Peder Nielsen, væbnere, modtaget til stædernes hånd sammen med dem fra stæderne, der står skrevet her foran i recessen.

<4> Angående afholdelsen af dette møde har fogeden fra Kampen svaret, at han nok formoder, at de ikke kan sende nogen dertil, fordi det er vinter. Dertil har vi andre sagt, at vi gerne vil gøre det for deres skade, som vi gør for vor egen, hvis de sender os breve med fuldmagt.

<5> Fremdeles var Eskil Falk for rigsrådet og for os med kong Magnus' brev, der lyder på medgift. Svaret er udsat til samme møde.

<6> Fremdeles klager Otto Drantzow over, at der blev taget noget fra ham på et skib til en værdi af omkring 60 mark lybsk, ifølge hans klage foran Varberg før pinse, i den tid, da vore rådmænd var høvedsmænd på fredeskibene. Svaret er også udsat, (så det kan forelægges) vore høvedsmænd, og gensvaret skal man meddele herr Degenhard Buggenhagen på Lolland.

<7> Fremdeles klager munkene fra Ås kloster også over vore høvedsmænd, og også bymændene i Varberg klager over, at der blev taget skibe fra dem af vore høvedsmænd.

<8> Fremdeles har ærkebispen og mange bønder klaget over herr Nicolaus Segefrid, og klagen har de givet skriftligt til herr Bertram Wulflam.

<9> Fremdeles vilde (ærke)bispen have tiende af fiskerne af silden. Det er også udsat til samme møde.

<10> Og desuden angående bandlysningen over købmanden i Malmø på grund af kirken i Øvre Malmø, der er brudt ned. Også det er udsat til næste møde.

<11> Fremdeles har vi haft drøftelser om, at man gerne så, at stæderne vilde overlade borgene til dronningen og herr Henning, som man jo skal, når tiden er udløbet. Men at bestride tolden og alle afgifter og alle fogedier markedstiden over, det vilde de godt tilstede os. Desuden vilde de godt tilstede, at vi vor tid ud indsætter vore fogeder på borgene, nemlig Skanør og Falsterbo og i Malmø, så at de kun har navnet og jurisdiktionen. Og de 1000 mark vilde de gerne opgive.

<12> Fremdeles skal alle høvedsmænd fra borgene mellem Agder og Skåne og også på de nævnte borge i Skåne, hvis de kommer i deres varetægt, afgive løfte og garanti for, at der fra den side, hverken til lands eller til vands skal ske købmanden nogen skade, og at de vil værne og beskytte købmanden og vende al ting til det bedste. Om disse punkter skal man på fornævnte møde give et endeligt svar om afslag eller tilslutning.

<13> Fremdeles har vi i fællesskab af dronningen begæret stadfæstelse af vore privilegier i Norge. Dertil har hun sagt, at hun har magt dertil og vil have fuldmagt dertil til mødet, når blot vi alle kommer dertil med fuldmagt, eftersom hun og rigets råd mener, at nu da kongen er død, er vore privilegier magtesløse. Dog har rigets råd i Norge sendt os et brev med denne ordlyd: Med oprigtig anbefaling (o.s.v. = nr. 164).