DD nr. 13820929001

1382. [e.] 29. september. Stralsund 263

Reces af hansedagen i Stralsund.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 132r – B: tabt – Ba: Danzig departementsarkiv 300 D/59,2 (»Stadtbuch I«) p. 349 (= gl. p. 324), hvor dog § 12 følger efter § 14. Efter teksten nederst p. 351 Recessus portatus per Lubbertum Zag.

Tryk: Hanserec. II 305 nr. 254 – Reg. Dan. nr. *3111; Mekl. UB. XX 160 nr. 11463; Poelman, Oostzeehandel I 117 nr. 470. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 263 (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varr. efter Ba:

Anno domini m^o ccc^o lxxxii^o in festo beati Michaelis archangeli congregati in Stralessundis domini nuncii consulares ciuitatum maritimarum infrascriptarum. de Lubeke Symon Swerting Iohannes Schepenstede Hermannus de Ozenbrugge et Iohannes Langhe. de Rozstok domini Lodewicus Cruze et Hinricus Witte. de Wysmaria dominus Petrus Stromekendorp. de Stetin domini Marquardus Vorrad et Otto Iageduuel. de Gripeswoldis domini Arnoldus Leeczenicze et Nycolaus Roze. de Tanglim domini Hartwicus Thobringer et Ludolphus Brantzow de Prussia domini de Thorn Ludolphus Wale de Eluyngho Hartwicus Beteke de Danzik Lubertus Sak de Stralessundis domini Bertramus Wulflam Iohannes Wreen Iohannes Ruge et Ludolphus de Kulpen hec infrascripta pertractauerunt negocia Michahelis Item hebben vor den steden gewezen her Peter Stromekendorp vnd Wulf Wlflam vnd beclageden sik dat se groten schaden genomen hadden van der slote wegene de se van der stede weghen ynne hebben vnd begerden des dat men en dat vor koste vnd den schaden vorgudede bouen de dusent marc de se alrede van der stede weghen vp geboret hebben ♦ Des konden de stede des mit en nicht ens werden ♦ Vnd dar vmme heft her Peter Stromekendorp de slote den steden vp gesecht vnd her Peters borgen sint vort loes gelaten ♦ Vnd Wulf Wulflam vmme bede willen der stede heft se annamet to holdende bet to sunte Iacobus daghe nu negest to komende vnd heft dat vorwisset mit Hans Wesende deme vogede vnd mit Arnt Vote to den andern twen de dar vor gelouet hebben

<4> Item so hebben de stede des menliken ouereendreghen dat se enen dach willen holden to Lubeke verteyn dage na paschen to sprekende vmme mengerhande sake de den kopmanne anliggende sint beyde in Flandren vnd vmme schaden de eme vor deme Swene schen ys vnd ok vmme den schaden de eme van den seeroueren vte dem ryke to Denemarken schen ys vnd vmme de slote to Schone vortan to bestellende weme se de slote beuelen wyllen vp sunte Iacobs dach negest to komende vnd ok vmme de vredeschepe to sprekende oft men de schal vtmaken tieghent iar ♦ Dar vmme schal en iewelk spreken in syme rade en antword dar van to seggende to deme negesten dage doch so wil en iewelk spreken in syme rade oft ment ende kunde dat men de er deme daghe konde vtmaken als tho mitvasten nu negest to komende

<5> Item sint dar breue geramet de man senden schal der konyngynnen van Norweghen vnd des rikes rade van Denemarken in aldusdaneme lude ♦ Na der gruthe .. Leue genedighe vruwe (etc. = nr. 264).

<6-8> .....

<9> Item schal en iewelk spreken in synem rade oft men der Normanne gut war yd kumpt in der stede edder vp Schone schole schutten en antworde dar van to seggende tho dem negesten daghe

<10> .....

<11> Item woruen de van Lubeke van Langenlowen wegen wo dat Langelowe begerde to wetende in welker mate he den steden gedenet hadde vnd in wat mate he den steden noch denen scholde ♦ Dat wil en iewelk to syme rade bringen en antworde dar van tho seggende to dem negesten daghe

<12> Item so openbarden de sendeboden van Prutzen vnd Thomas van dem Hagene vnd sint erer schelinge de se vnderlank hadden gebleuen by den steden se mit mynnen eder mit rechte tho vorschedende to dem negesten daghe den men holden schal to Lubeke vnd dar na clage vnd antworde ende to geuende

<13-14> .....

<15> Item quam vor de stede Brokman vnd warf van Nyenborges coggen wegen de eme vorbrant wart vnd segede wol wo eme dat geredet were to der Wismer do de stede dar lest thosamende weren dat he gelt scholde hebben van deme coggen de den steden tohorde de vor Lubeke lach ♦ Do segeden eme de stede dat sik des nemant vordachte men se wolden malk dat gerne to erme rade bringen ene antworde dar van to seggende to dem negesten daghe oft to der tyd dar yemand ouer gewezen hadde de sik des vordachte.

<16-17> .....

I det Herrens år 1382 på ærkeenglens sankt Michaels dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte søstæder i Stralsund, fra Lübeck Simon Swerting, Johan Schepenstede, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, fra Rostock de herrer Ludvig Kruse og Henrik Witte, fra Wismar herr Peter Strömekendorp, fra Stettin de herrer Markvard Vorrad og Otto Jageduvel, fra Greifswald de herrer Arnold Letzenitze og Nicolaus Rose, fra Anklam de herrer Hartvig Thobringer og Ludolf Brantzow, fra Preussen de herrer: fra Thorn Ludolf Wale, fra Elbing Hartvig Beteke, fra Danzig Lytbert Sak, fra Stralsund de herrer Bertram Wulflam, Johan Wren, Johan Ruge og Ludolf v. Kulpe og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<1-2> .....

<3> Fremdeles har herr Peter Strömekendorp og Wulf Wulflam været til stede for stæderne, og de klagede over, at de havde lidt stor skade på grund af de borge, som de har i varetægt på stædernes vegne, og de begærede, at man erstattede dem det og godtgjorde dem skaden ud over de 1000 mark, som de allerede har oppebåret på stædernes vegne. Nu kunde stæderne ikke blive enige med dem om det. Og derfor har herr Peter Strömekendorp over for stæderne opsagt borgene, og herr Peters garanter er fra nu af blevet frigjort. Og Wulf Wulflam har for stædernes bøns skyld påtaget sig at holde dem indtil førstkommende sankt Jakobs dag og har garanteret det med fogeden Johan Wesende og med Arnold Vot ud over de to andre, der har garanteret det.

<4> Fremdeles er alle stæderne blevet enige om, at de vil holde et møde i Lübeck 14 dage efter påske for at holde drøftelser angående mange slags sager, der vedrører købmanden, både i Flandern og angående den skade, der er sket ham foran Zwijn, og også angående den skade, der er sket ham fra sørøvernes side fra Danmarks rige, og angående den fremtidige ordning vedrørende borgene i Skåne, (nemlig) til hvem de vil overdrage borgene førstkommende sankt Jakobs dag, og også angående fredeskibene for at drøfte, om man næste år skal udruste dem. Det skal enhver drøfte i sit råd at give svar derpå til næste møde, dog vil enhver drøfte i sit råd, om man kunde afslutte det, så at man kunde udruste dem før mødet, nemlig til førstkommende midfaste.

<5> Fremdeles er der truffet aftale om de breve, som man skal sende til dronningen af Norge og Danmarks riges råd af følgende ordlyd: Efter hilsenen. Kære nådige frue (o.s.v. = nr. 264).

<6-8> .....

<9> Fremdeles skal enhver drøfte i sit råd, om man skal beskytte normannernes gods, hvor det kommer hen, i staden eller i Skåne, at sige et svar derpå til næste møde.

<10> .....

<11> Fremdeles fremførte de fra Lübeck på Langelows vegne, at Langelow begærede at vide, i hvilken målestok han havde tjent stæderne, og i hvilken målestok han fremtidig skulde tjene stæderne. Det vil enhver forelægge sit råd at give et svar derpå til næste møde.

<12> Fremdeles meddelte sendebudene fra Preussen og Thomas v.d. Hagen, at de har henskudt den strid, som de havde indbyrdes, til stæderne at bilægge den i mindelighed eller ved retskendelse på det næste møde, som man skal holde i Lübeck, og derefter gøre ende på anklage og forsvar.

<13-14> .....

<15> Fremdeles kom Brokman for stæderne og fremførte anmodning angående Nienborgs kogge, der blev brændt for ham, og sagde klart, at det var lovet ham i Wismar, da stæderne sidst var sammen der, at han skulde have skadeserstatning i den kogge, der tilhørte stæderne, og som lå foran Lübeck. Da svarede stæderne ham, at ingen kunde huske det, men de vilde hver især gerne forelægge det for deres råd at sige et svar derpå til næste møde, om der på den tid havde været nogen til stede, der kunde huske det.

<16-17> .....1