DD nr. 13831004002

1383. [e.] 4. oktober. Lübeck 392

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 139r. Ufuldstændig afskrift, §§ 8-9, 11, 20-21 mgl. – B: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1^a, vol. 1 fase. la p. 145 – C: tabt – Ca: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 173, ufuldstændig afskrift, §§ 7 og 9 mgl. Ikke forefundet i arkivet – D: tabt – Da: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 1r, hvori rækkefølgen er §§ 1-7, 20, 9, 8, 11-19, 21-23.

Tryk: Hanserec. II 321 nr. 266, herefter Quellen z. Hanse-Gesch. 300 nr. 9; Mekl. UB. XX 213 nr. 11529 (i udtog); Poelman, Oostzeehandel I 119 nr. 475 (i udtog) – Reg. Dan. nr. *3139. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 392 (i oversættelse).

Anno domini m^o ccc^o lxxxiii dominica proxima post festum beati Mychaelis archangeli Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum maritimarum uidelicet. de Hamborch Bertrammus Horborch Ludolfus Holdenstede et Albertus Hoyeri. de Rozstok Iohannes van der. A. et Hinricus Wytte de Stralessundis Iohannes Ruge Nycolaus Zegevryd et Hinricus de Vnna. de Wysmaria Hinricus Wesseli et Petrus Stromekendorp. de Stetin Paulus Traueln{ue}l et Otto Yageduuel. de Grypeswolde Arnoldus Letzenisse et Nycolaus Roze. de Pruzya de Thorun Iohannes van den Putten. de Elbingo Iohannes Stolte. de Danzik Hermannus Colbergh. de Mari meridiano de Campen Goswinus Ludekensson de Stauria Andreas Peye. de Gotlandia Michael Dummermoed de Lyuonia de Ryga Tydemannus Grana. de Goslaria Iohannes Grůnewolt et Iohannes Kyssenbrugge de Brunswyk Holtniker et Ludolphus Reeben de Luneborch Tydericus Springincgut. de Lubeke Symon Swerting Gerhardus de Attendorn Iohannes Perczeual Hartmannus Pepersak et Hermannus Osenbrugge hec infrascripta pertractauerunt negocia Item hebben de stede des oueren gedragen dat men schal senden enen bref an de konnyngynnen van Norweghen ludende aldus ♦ Na der grute ♦ Dorluchtighe vorstynne (etc. = nr. 391).

<3> Vnd yst also dat de konnyngynne den van Lubeke enbude se wille den dach holden so schal men yd den steden menliken enbeden dat malk de syne dar to sende vnd medebringen den schaden bescreuen de den eren vt dem ryke vnd des rikes ynwoneren vnd van den sloten geschen ys ♦ Ok schal men van der menen stede wegen breue senden an hern Henninghe van Pudbuz des rikes drosten vnd an Cord Moltken en to enbedende dat desses dages geramet ys mit der konnynginnen to holdende vnd bidden se dat se tegen de stede vp dem suluen dach komen vnd dat se laten des rikes rat vnd de houetlude de se de slote ynne hebben to dem dage vorboden vnd de dar mit sik bringen vnd ok dat se den van Lubeke en antword enbeden by dem suluen boden ♦ Vnd ist also dat de konnynginne wil den dach holden to Nycopinge so schullen der stede boden wezen to Rozstock achte dage na paschen. ♦ Wil se en auer holden to Werdingborch so schullen der stede boden wesen to dem Stralessunde achte dage na paschen ♦ Werit sake dat van dem daghe also vorgescreuen ys nicht en worde so sint de stede des tho rade worden dat se vp de vorgescreuen tyd willen tosamen komen tho Lubeke vmme to sprekende vnd to handelnde wo dat men yd mene vort tho holdende vmme den schaden de den eren geschen ys vnd ok vmme de slote vp Schone

Aa:

Dat hebben de van Prusen to rugge gethogen in eren rat.

Desse twe stucke hebben de van Prutzen tho rugge toghen in eren raad vnde ok den dach tho Lubeke tho holdende hebben ze tho rugge toghen

Ca:

Prutenses retractauerunt ad suum consulatum ♦ Vortmer umme de boden to sendende an Dennemarken unde umme den dag to holdende to Lubeke dat hebben de van Prutzen to rugghe toghen in eren r{ae}t

Da:

Vmme die boden ouer thu senden/ vnd vmme den dach thu Lubike thu holden/ dat hebben die von Prussen thu rugge thogen an yren r{ae}t/ ♦ Vnt ist also dat dy dach vorgescreuen sal wesen thu Nycopinge mit der koningynnen so scolen die sendeboden achtage na paschen wesen thu Rostock/ sal he ok wesen the Werdingenborch so scolen sie wesen achtage na paschen thu dem Sunde etcetera.

Aa, B og Da:

<4> Item so hebben de stede gesproken vmme den coggen van Bertold Nyenborges wegen ♦ Vnd her Ludeke Holdenstede van Hamborch her Iohan Ruge van dem Sunde her Hinrik Wessel vnd her Peter Stromekendorp van der Wysmer de segen wo dat en des wol vordachte dat vp dem dage dese was tur Wysmer in dem lxxx^o iare vp der eluen dusent megede dach van den gemenen steden dar uf gesproken worde dat Bertold Nyenborch vor sinen coggen scholde hebben dat gelt dat dar queme van dem coggen de nů van der menen stede wegen Peter Voghen vorkoft ys vnd scholde dar nogaftich ane wesen ♦ Vnd dorumme dat de sendeboden van Prutzen de vp dem vorgescreuen dage to der Wysmer weren nicht tho dessen dage weren gekomen so hebben yd de van Prusen de hir nu iegenwardich weren to rugge togen mit den eren darumme to sprekende wes en dar van vordenke vnd des en antword den van Lubeke to scryuende ♦ Ok heft her Goswin Ludekensson gemanet vmme den coggen de Heyne van dem Ende van Campen to horde ♦ Dit heft en iewelk togen in synen raet dar van en antwort to seggende vp dem negesten daghe

<5-7> .....

B, Ca, Da:

<8> Ok was her Goswin Ludekenssone van Campen vnde Andreas Poye van Stoueren begherende werit alzo dat de stede wrdere priuilegie vorworuen in Norweghene Denemarken Hollant vnde Flanderen dat de stede wolden de van Campen vnde van Stoueren der gunden mede tho brukende vnde ze dar ane vordeghedinghen ♦ Dat heft en iowlik tho rugge toghen an zynen raad. dar van en antworde tho zeghende vp den neghesten dach. ♦ Ok is den van Campen vnde van Stoueren ghezecht dat ze dar vmme spreken an erem rade weret dat de stede en des wolden gunnende wezen dat se denne horsam willen wezen des kopmannes rechte in allen steden dar des kopmannes recht is

<9> Vortmer wente van iare tho iaren vele schaden deme kopmanne schut van den zeroueren vnde dar vmme dat in Denemarken vele zyn de zik dar tho beden dat ze mit ganser macht willen den steden behulpe wezen vp de zeroueres zo heft dit en yewelik van den steden tho zik ghenomen an ereme rade dar vmme tho sprekende oft it nutte zy dat me mit den de zik dar tho vorbeden ene voreninghe vp de zerouere make ofte nicht ♦ Vnde hir vp schal en iewelik vp dem neghesten daghe hir van en antworde enbeden

Aa, Ca, Da:

<10> se ovf. <4> slutning.

<10> Vortmer zo manede her Goswin Ludekenssone vmme den coghen van Campen de hort hadde Heynen van dem Ende ♦ Dat toghen de heren tho rugge an eren rad to bringende vnde wolden eme en antworde zeghen tho dem ersten daghe

Aa, B, Da:

<11-14> .....

<15> Item so hebben de stede gesproken vmme Langelowen vnd hebben des alzo geramet dat men em schal maken xxx mark lifgedinges mit iii^c marken Lubisch ♦ De schal men nemen van deme menen gude ♦ Dit heft en iewelk to rugge togen an synen rad dar van en antword to seggende vp den neghesten dach

<16-17> ......

<18> Item. so hebben de stede des menliken ouerendregen dat alle rekenschop van dem puntgelde vnd dem tolne vp Schone schal stande blyuen bet vp den neghesten dach alse verteyn nacht na paschen vnd dar schal en iewelik van den steden sin puntgelt tho der rekenschop bringen vnd den tolne eder vp den suluen dach dar vore antworden

<19-20> .....

B, Ca, Da:

<21> Vortmer zo is grot claghe komen vor die stede ouer de visschere vp Schone dat ze grote vnsture hebbert ghedreuen vnde hebbet vele lude d{oe}t gheslaghen vnde vele lude zere gewundet ♦ Dar vmme zo hebbet de stede des menliken ouerenghedreghen dat de stede vnder welken de visschere beleghen zynt de dat ghedan hebbet scholen ouer de zuluen visschere wor men de mit der warheyt vtfraghen kan richten alzo hoghe alzo zik dat boret an ereme broke. ♦ Weret ok dat me andere visschere mit warafticheyt bew{wo}nde de zuluen dat ghedan hadden edder dar mede ghewezet hadden an vlocken vnde an {wo}ren ze zyn bezeten buten den steden vnder ridderen edder knechten edder wor ze zyn de schal me in den steden inesschen vnde schal en volghen mit rechte vnde bringhen ze in de vesten vnde schal ze richten in allen steden edder vppe Schone alzo men de anderen in den steden richtet heft alzo hoghe alzo zik dat boren mach na dem broke ♦ Dat hebben de van Rostok tho rugghe thoghen an eren raad

Aa, B, Da:

<22-23> .....

I det Herrens år 1383 søndagen næst efter ærkeenglen sankt Michaels dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte søstæder til forhandlinger i Lübeck, nemlig fra Hamburg Bertram Horborg, Ludolf Holdenstede og Albrecht Hoyers, fra Rostock Johan van der Aa og Henrik Witte, fra Stralsund Johan Ruge, Nicolaus Segefrid og Henrik v. Unna, fra Wismar Henrik Wessels og Peter Strömekendorp, fra Stettin Povl Travenöl og Otto Jageduvel, fra Greifswald Arnold Letzenitze og Nicolaus Rose, fra Preussen: fra Thorn Johan van den Putten, fra Elbing Johan Stolte, fra Danzig Herman Kolberg, fra Zuidersøen: fra Kampen Goswin Luutginssen, fra Stavern Andries Peye, fra Gotland Michael Dummermod, fra Livland: fra Riga Tideman Grana, fra Goslar Johan Grunewold og Johan Kissenbrugge, fra Braunschweig Holtniker og Ludolf Reben, fra Lüneburg Didrik Springintgud, fra Lübeck Simon Swerting, Gerhard v. Attendorn, Johan Pertzeval, Hartmann Pepersak og Herman Osenbrugge og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<1> ...

<2> Fremdeles er stæderne blevet enige om, at man skal sende et brev til dronningen af Norge, der lyder således: Efter hilsenen, Høje fyrstinde (o.s.v. = nr. 391)

<3> Og hvis dronningen meddeler dem fra Lübeck, at hun vil holde mødet, så skal man meddele alle stæderne det, så enhver kan sende sine (bud) dertil, der skal medbringe en beskrivelse af den skade, der er sket deres (mænd) ud fra riget og rigets indbyggere og borgene. Desuden skal man på hansestædernes vegne sende breve til herr Henning Podebusk, rigets drost, og til Konrad Moltke for at meddele dem, at man har bestemt at holde dette møde med dronningen, og bede dem om, at de kommer til det samme møde med stæderne, og at de lader rigets råd og høvedsmændene, som sidder inde med borgene, stævne til mødet og bringer dem med sig dertil, og at de også meddeler dem fra Lübeck et svar med det samme bud. Og hvis dronningen vil holde mødet i Nykøbing, så skal stædernes sendebud være i Rostock otte dage efter påske. Men vil hun holde det i Vordingborg, så skal stædernes sendebud være i Stralsund otte dage efter påske. Hvis der ikke bliver noget af mødet, som det er skrevet foran, så er stæderne blevet enige om, at de til den forskrevne tid vil mødes i Lübeck for at drøfte og forhandle om, hvorle des man fremtidig agter at forholde sig angående den skade, der er sket deres (mænd), og også angående borgene i Skåne.

Aa:

Det har de fra Preussen henvist til deres råd.

Disse to stykker har de fra Preussen henvist til deres råd, og også det møde, der skal holdes i Lübeck, har de henvist (dertil).

Ca:

De fra Preussen har henvist det til deres råd. Fremdeles angående de sendebud, der skal sendes til Danmark, og angående det møde, der skal holdes i Lübeck, det har de fra Preussen henvist til deres råd.

Da:

Angående de sendebud, der skal sendes over, og det møde, der skal holdes i Lübeck, det har de fra Preussen henvist til deres råd. Og hvis det forskrevne møde skal være i Nykøbing med dronningen, så skal sendebudene være i Rostock otte dage efter påske, (men) skal det på den anden side være i Vordingborg, så skal de være i Stralsund otte dage før påske o.s.v.

Aa, B og Da:

<4> Fremdeles har stæderne talt om koggen på Bertold Nienborgs vegne. Og herr Lydeke Holdenstede fra Hamburg, herr Johan Ruge fra Stralsund, herr Henrik Wessel og herr Peter Strömekendorp fra Wismar, de siger, at de godt kunde huske, at på det møde, der var i Wismar i år (13)80 på de 11.000 jomfruers dag, blev det lovet af hansestæderne, at Bertold Nienborg til erstatning for sin kogge skulde have de penge, der kom ind fra den kogge, der på hansestædernes vegne nu er solgt til Peter Voghe, og at han skulde være tilfreds med det. Og eftersom de sendebud fra Preussen, der var til stede på det forskrevne møde i Wismar, ikke var kommet til dette møde, så har de fra Preussen, der nu var til stede her, henvist det til drøftelse med deres (råd), om de kunde huske noget derom, og skrive et svar derpå til dem fra Lübeck. Desuden har herr Goswin Luutginssen manet om den kogge, som tilhørte Heine v.d. Ende fra Kampen. Dette har enhver henvist til sine råd, at give et svar derpå til næste møde.

<5-7> .....

B, Ca, Da:

<8> Desuden begærede herr Goswin Luutginssen fra Kampen og Andries Peye fra Stavern, at hvis stæderne fik yderligere privilegier i Norge, Danmark, Holland og Flandern, så skulde stæderne tilstede dem fra Kampen og fra Stavern også at nyde godt af dem og forsvare dem deri. Det har enhver henvist til sit råd, at give et svar derpå til næste møde. Desuden er det sagt til dem fra Kampen og fra Stavern, at de skal drøfte det i deres råd, at hvis stæderne vil tilstede dem det, så skal de overholde købmandsretten i alle de stæder, hvor der er købmandsret.

<9> Fremdeles da der fra år til år sker købmanden megen skade fra sørøverne, og eftersom der i Danmark er mange, der tilbyder, at de af al magt vil være stæderne behjælpelige mod sørøverne, så har enhver fra stæderne påtaget sig at drøfte i sit råd, om det er nyttigt, at man sammen med dem, der tilbyder sig dertil, slutter et forbund mod sørøverne eller ikke. Og desangående skal enhver til næste møde meddele et svar herpå.

Aa, Ca, Da:

<10> mangler, men se ovf.

<4> slutning.

<10> Fremdeles manede herr Goswin Luutginssen om den kogge fra Kampen, der havde tilhørt Heine v.d. Ende. Det henviste herrerne til forelæggelse for deres råd og vilde sige ham et svar til det første møde.

Aa, B, Da:

<11-14> .....

<15> Fremdeles har stæderne talt om Langelow og har aftalt, at man skal skaffe ham 30 mark livgeding med 300 mark lybsk. Dem skal man tage fra det fælles gods. Det har enhver henvist til sit råd, at give et svar derpå til næste møde.

<16-17> .....

<18> Fremdeles er stæderne i fællesskab blevet enige om, at alle regnskaber for pundtolden og tolden i Skåne skal stå i bero indtil næste møde, nemlig 14 dage efter påske, og der skal enhver af stæderne bringe sin pundtold til afregning og tolden eller stå til svar derfor på samme møde.

<19-20> .....

B, Ca, Da:

<21> Fremdeles er der kommet stor klage for stæderne over fiskerne i Skåne, at de har lavet store optøjer og har slået mange folk ihjel og såret mange folk hårdt. Derfor er stæderne i fællesskab blevet enige om, at de stæder, under hvilke de fiskere, der har gjort det, hører, skal dømme fiskerne, hvis man kan udspørge dem med bevisligheder, så strengt som det bør sig efter deres forseelse. Hvis man desuden med bevisligheder finder andre fiskere, der har gjort det eller har været med i det i flok og følge, de være sig bo siddende uden for stæderne under riddere eller væbnere, eller hvor de er, dem skal man indstævne til stæderne og skal retsforfølge dem og sætte dem i fængsel og skal dømme dem i alle stæderne eller i Skåne, således som man har dømt de andre i stæderne, så strengt som det bør sig efter forseelsen. Det har de fra Rostock henvist til deres råd.

Aa, B, Da:

<22-23> ....