DD nr. 13840113001

1384. 13. januar. 429

Reces af de preussiske stæders dag.

A: Thorn byarkiv. Dok. nr. 217. Papirblad, beskadiget og repareret, beskrevet på begge sider, §§ 6-11 på bagsiden – B: tabt – Ba: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 4r., beskadiget og overklæbet langs randene – Ba1: Königsberg Staatsarchiv. Hanseat. Recessen II p. 13.

Tryk: Voigt, Cod. dipl. Pruss. IV 29 nr. 25 (efter Ba1); Hanserec. II 327 nr. 270 (efter Ba); Poelman, Ootzeehandel I 120 nr. 476 (i udtog) – Reg. Dan. nr. *3146. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 429 (i oversættelse).

Udtog efter A og Ba:

Dise hernochgeschrebin artikel habin. di stete czu handeln vnd vorantworten

<1> Czu deme erstin. von deme tage czu haldin mit der konyngynne von Norwegen vnd mit des riches rat von Denemarken. czu Nykopinge. adir czu Wůrdinborg xiiii^or tage noch ostern. was man. dar brengin sal vnde werbin.

Doruff. dunken vns. das ratsam. wezin. das man. den tag. vorantworte mit briuen. so man allirbeste kan.

<2> .....

<3> Item. von. deme pfuntgelde. vnd czolle. uff Schane das yderman von den stetin rechenunge sal tun. virczen tage noch ostern. das pfuntgelde welle wir vort uffnemen lasen alse vor by geswornen eyde derglich wir ouch von vch sint begernde ♦ Vmme das dy rechenunge dy wy mitenandir habin bette wir dy lassen besteen also lange bis das di gemeynen stete. eyns males czusamen komen

Das dunket vns wol. mogelichin sin tun. sy rechenunge von deme czolle uff Schone vnd von irem pfuntgelde das man ouch. rechenunge <tu> von dem vnsern.

<4> Item. von deme kogen Bertoldis N{ue}borch.

Als. is dy. stete obir eyn getragin ha

bin, so halde man is do [.....]. abir vnser recesse in deme lxxx. iare geschrebin hat do von nicht ynne

<5> Item von deme kogen. den Heyne von deme Enden furte

Noch. deme als is gestalt vnd gelegin is. so darff man syn preis beczalen

<6> Item. wy das sich di von Denemarken begern czu vorbinden mit den gemeynen stetin widder dy. zeerowber. s{ye} czu vortribin

Vns duncket ratsam/ das wir vns mit nymande vorbinden in sulcher wyze man woste denne wy adir warumme

<7> Item sint dy von Campen begernde. ab dy geme[y]nen stete. czu des kowffmannes behoff. bessir priuilegie dirworbin/ in Norwegen Denemarken Holland adir in Flandern. das sy der gebruchin mochten glich den anderen stetin

Hiruff ist vnsir sin das man is myt yn halde. als man is vormols mit yn bis her hat gehalden

<8> Item von der liprente dy Langelow von den gemeynen stetin czu habin is beg[ernde]

Ist vnsir sin. ist ym icht enthoissin adir gelobit von den gemeynen stetin/ das hebbet man ym billichin

(Med nogle liniers afstand følger med anden hånd):

<9> Der von Danczk sin ist das. wolden sich dy von Kampen. vorbinden mit iren besegilten briue. <m>it den gemeynen stetin. gehorsam czu sin glih den andern das were in vnmogelich czu vorsagin

<10> Der von Thorun/ vnd Kongisberg. sin is. das man is mit in halde. als m[a]n is vormals bis her hat gehaldin mit yn

<11> Item v[on dem kog]hen vnd den Heyne vom deme Ende hat gefuret vnd von Langelows liprente is vnsir sin das man. das besten lase bis czu der cziit das dy gemeynen stete sich. mit enander vorgadern alle. das man vorder doruff moge sprechin.

Ba:

Anno domini m^o ccc^o lxxxiiii nuncii consulares ciuitatum Thorun. Dantzk Kongisberg in octaua epyphanie domini hec pertractarunt

<1> Primo von dem tage mit der koningynnen vnd des rikes rat von Denemarken czu halden xiiii tage nach osteren czu Nycøpinge adir czu Wirdingenborch \ is vnsir syn/ das man den tag vorantworte mit bryuen in der wise/ das is vns czu verre is gelegin/ vnd vmme vile andir sachen wille vns vf dise cziit anlegende/ das wir vnse sendebotin dar czu nicht gesenden mogen/ die gemeenen stete czu bittende/ das sie vnsir bestis prufen vnd werben in dem tage von deme schaden den vnsir luthe emphangen han das in do vor glich vnd recht widirfare/ als wir in das gentzlich wol getruwen.

<2> .....

<3> Item von dem pontgelde vnd czolle vf Schone rechenunge von den stetin czu t{ue}n etcetera is vnsir syn/ das wir das pontgelt vort vfhebin wollen also <v>or by gesworen eiden vmme die rechenunge die wir mit den andir haben/ das die blybe steen also lange bis das die gemeynen stete eyns mals czusamne komen.

<4> Item wy das sich die von Denemarken begern czu vorbynden mit den gemeynen steten widir die seeroubir/ vnsir syn ist/ das wir vns mit nymande vorbinden wollen/ ♦ Wolde vns ymand he<l>fin widir vnse vyende/ das stunde vns czu vordynen

<5> Item das die von Campen begernde sint/ ab die gemeynen stete czu des kopmans beh{ue}ff bessir privilege derworben in Norwegen/ Denemarken/ Holland/ vnd Flanderen/ das sie der gebruchen mochten glich den anderen etcetera hir vff habe wir czwene synne von Thorun vnd Kongisberg eynen in der wise/ das mans mit in halde als mans bis her gehalden hat so is der von Dantzike syn/ wolden sich die von Campen vorbinden mit iren besigeltin bryuen mit den gemeynen stetin gehorsam czu s{ye}n glich den anderen/ das were in vnmogelich czu vorsage.

<6> Item von Bertoldis Nueborgis koggen/ vnd von dem koggen den Heyne von dem Ende hat gefuret/ vnd von Langelowes lyprente is vnsir syn/ das man das besteen lasse bis czu der cziit/ das die gemeynen stete sich mit den andir vorgadern das man dar vf vordir moge sprechin etcetera.

Disse herefter skrevne artikler har stæderne at drøfte og tage stilling til.

<1> For det første om det møde, der skal holdes med dronningen af Norge og med Danmarks riges råd i Nykøbing eller i Vordingborg 14 dage efter påske

">N, hvad man skal forelægge der og forhandle.

Derom synes det os at være tilrådeligt, at man tager stilling til mødet med breve, så godt man kan.

<2> .....

<3> Fremdeles om pundtolden og tolden i Skåne, at enhver fra stæderne skal aflægge regnskab 14 dage efter påske, så vil vi stadig lade opkræve pundtolden som før ved vor svorne ed, således som vi også begærer af Eder. Angående det regnskab, som vi har indbyrdes, beder vi om at lade det bero, indtil hansestæderne mødes engang.

Det synes os at være helt rimeligt, at hvis de aflægger regnskab for tolden i Skåne og for deres pundtold, at man også aflægger regnskab for vor.

<4> Fremdeles om Bertold Nienborgs kogge.

Som stæderne er blevet enige om, så skal man forholde sig der....., men vor reces, der er skrevet i året (13)80, indeholder ikke noget derom.

<5> Fremdeles om den kogge, som Heine v.d. Ende førte.

Eftersom det er passende og belejligt, skal man betale hans pris.

<6> Fremdeles om, at de fra Danmark begærer at slutte forbund med hansestæderne mod sørøverne for at fordrive dem.

Det synes os tilrådeligt, at vi ikke slutter forbund med nogen på sådan måde, medmindre man ved hvordan eller hvorfor.

<7> Fremdeles begærer de fra Kampen, at hvis hansestæderne til købmandens behov opnår bedre privilegier i Norge, Danmark, Holland eller i Flandern, skal de kunne nyde godt af dem ligesom de andre stæder.

Herom er det vor vilje, at man forholder sig over for dem, som man tidligere og hidtil har forholdt sig over for dem.

<8> Fremdeles om den livrente, som Langelow ønsker at få af hansestæderne.

Det er vor vilje, at hvis der er tilsagt eller lovet ham noget af hansestæderne, så er det rimeligt, at man holder det over for ham.

<9> De fra Danzig har besluttet, at hvis de fra Kampen med deres beseglede breve slutter forbund med hansestæderne og vil være lydige ligesom de andre, så vilde det være urimeligt at nægte dem det.

<10> De fra Thorn og Königs berg har besluttet, at man skal forholde sig over for dem, som man tidligere og hidtil har forholdt sig over for dem.

<11> Fremdeles om koggen og den, Heine v.d. Ende har ført, og om Langelows livrente er det vor vilje, at man lader det bero indtil det tidspunkt, da hansestæderne alle samles med hinanden, så man yderligere kan forhandle derom.

Ba:

I det Herrens år 1384 på ottendedagen efter helligtrekongersdag har rådsudsendingene fra stæderne Thorn, Danzig, Königsberg gennemdrøftet dette.

<1> For det første om det møde med dronningen og Danmarks riges råd, der skal holdes 14 dage efter påske

">N i Nykøbing eller i Vordingborg, er det vor vilje, at man skal tage stiling til mødet med breve på den måde, at det ligger for langt væk fra os, og for mange andre sagers skyld, der påhviler os i denne tid, så at vi ikke kan sende vore sendebud dertil, og vi beder hansestæderne om, at de sørger for og tilstræber vort bedste på mødet angående den skade, som vore folk har lidt, så at der vederfares dem bilighed og ret derfor, således som vi helt og fuldt har tillid til, at de kan.

<2> ....

<3> Fremdeles om pundtolden og tolden i Skåne, som stæderne skal aflægge regnskab for o.s.v., er det vor vilje, at vi stadig vil opkræve pundtolden ligesom før ved vore svorne eder. Angående det regnskab, som vi har med hinanden, (er det vor vilje), at det står i bero, indtil hansestæderne mødes engang.

<4> Fremdeles angående det, at de fra Danmark begærer at slutte forbund med hansestæderne mod sørøverne, så er det vor vilje, at vi ikke vil slutte forbund med nogen. Vil nogen hjælpe os mod vore fjender, det bør vi gengælde.

<5> Fremdeles angående det, at de fra Kampen begærer, at hvis hansestæderne til købmandens behov opnår bedre privilegier i Norge, Danmark, Holland og Flandern, skal de kunne nyde godt af dem ligesom de andre stæder o.s.v.; herom har vi to meninger, en fra Thorn og Königsberg, der går ud på, at man skal forholde sig over for dem, som man hidtil har forholdt sig, derimod er det dem fra Danzigs mening, at hvis de fra Kampen med deres beseglede bre ve slutter forbund med hansestæderne og vil være lydige ligesom de andre, så er det urimeligt at nægte dem det.

<6> Fremdeles om Bertold Nienborgs kogge og om den kogge, som Heine v. d. Ende har ført, og om Langelows livrente er det vor vilje, at man stiller det i bero indtil det tidspunkt, da hansestæderne samles med hinanden, så at man yderligere kan forhandle derom o.s.v.