DD nr. 13840424001

1384. [e.] 24. april. Stralsund 464

Reces af hansedagen i Stralsund.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 141v med § 6 foran § 4 – B: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1^a. Vol. 1 fasc. 1a p. 153 – C: tabt – Ca: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 5v med § 6 foran § 5.

Tryk: Hanserec. II 333 nr. 276; Poelman, Oostzeehandel I 121 nr. 479 – Reg. Dan. nr. *3154; Mekl. UB. XX 264 nr. 11586; D. Kausche, Putbusser Regesten 136 nr. 493. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 464 (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varr. fra B og Ca:

Anno domini m^o ccc^o lxxxiiii^o. dominica qua cantatur misericordia domini Stralessundis congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum. uidelicet de Lubeke domini Symon Swerting Hermannus Osenbrugge et Gerhardus Darsow. de Rostok Arnoldus Cropelin et Iohannes van der Aa. de Wismaria Hinricus Wesseli et Petrus Stromekendorp. de Gripeswaldis Arnoldus Letzenisse et Arnoldus Lange. de Prussia de Thorun Hartwicus Poel. de Elbingo Hartwicus Betheke de Dansik Gosscalkus Nase. de Mari meridiano de Campen Euerhardus Boze de Stauria Symon Bere de Stralessundis Bertramus Wulflam Tydericus Crudener Burchardus Plocze et Nycolaus Segevrid hec infrascripta pertractauerunt negocia Item .. so hebben de stede gesproken mit der vruwen konningynnen van Norwegen mit hern Hennynge van Pudbusch dem drosten mit Cord Molteken vnd mit den andern des rykes rade van Denemarken de hir iegenwardich weren vnd hebben gemanet vmme den schaden de dem kopman vt dem rike vnd van den sloten des rikes to Denemarken geschen ys ♦ Des hebben se na vele degedingen vnd handelinge sik gescheden aldus dat de konninginne vnd des rikes rat vorbenant willen mit gansen truwen den steden vp de seerouere behulpen wesen mit negen schepen vnd hundert gewapent de schullen to pinxsten neghest to komen mit al rede wesen also dat de koningynnen wil vtmaken twe schepe her Henning de droste ok twe schepe Cord Molteke dre iunge her Henning van Pudbucz en schep vnd Marquard Wůstenye ok en schip in iewelik enem schepe x eder xii weraftich ♦ Vnd wen so hir mer to teen moghen dat willen se doen wan se to hus komen .. ♦ Desse hulpe hebben de stede gheannamet vnvorsumet in erer maninge vmb eren schaden de dem kopmanne seder dem orloghe geschen ys vnuorsumet ok des rikes rade wes se maninge hebben to den steden ♦ Vnd vmme dessen schaden vnd vmme andere stucke tho sprekende so hebben se an beyden siden geannamet enen dach tho holdende vp Schone vp vser vruwen dach natiuitatis neghest to komende ♦ To desseme daghe wil de konninginne vnd des rikes rad erghenomed vorboden laten des gansen rikes rad de houetlude vnd al de ghenen de des rikes slote tho Denemarken ynne hebben vnd sunderghen hern Kerstan Wendelbo vnd hern Gunter dar tho antwordende vor den schaden de den steden vnd dem kopmanne vt dem rike vnd van des rikes sloten geschen ys ♦ Ok willen se en enbeden werit also dat yemant van en to dem daghe nicht en queme vnd de stede claghe vp se hadden so wil de koninginne vnd des rikes rad den steden behulpen wesen en eren schaden af to manende ♦ Ok hebben de stede gesecht werit also dat se in desseme somere vornemen vp wat slote de seerouer tovlucht hadden vnd worden de stede des to rade dat se ienige slote darumme bestallen wolden so schal de koninginne vnd des rikes rad vorbenomet mit ganser macht en dar tho behulpen wesen vnd wunnen se ienige slote de schullen de stede vor ere koste de se darumme doen also langhe beholden bet dat en ere koste wedder gelecht sin ♦ Dit heft de koninginne to sik genomen dat se wil darumme spreken mit des rikes rade den steden dar van en antword to enbedende vp dem vorgescruen daghe ♦ Vnd vp den suluen dach schullen se in beydent siden vtschrifte van eren breuen vnd priuilegien mit sik bringen \

<5> .....

<6> Item \ so hebben de stede des ouerendregen dat Bertold Nyenborges erfnamen schullen vor sinen koggen hebben dat gelt dat gekomen ys van den koggen de van der menen stede wegen Peter Vůghen vorkoft wart vnd vmme den koggen de tobehorde Heynen van Enden van Campen hebben de stede gesecht dat de van Campen schullen dem suluen Heynen geuen vor synen kogghen anderhalf hundert marc Lubesch van dem gelde dat se den menen steden noch schuldich syn ♦ Ok schullen se van dem suluen gelde nemen de xlix olde schilde de ere boden vortereden in der menen stede werue to dem hertogen van Holland vnd wes van dem gelde ouerich ys dat schullen se senden den van Lubeke to behof der vredeschepe .....

<7-9> .....

<10> Item/ dat werff van Langelowen vmme de rente de men eme maken scholde dit ys getogert bet vp den negesten dach to Schone ♦ Dar wil en iewelik van den steden des en endich antword seggen ♦ Vp den suluen dach ys ok getogert de rekenschop van dem puntgelde vnd dem tolne to Schone ♦ Dar schal een iewelik to rekenschop bringen sin puntgelt vnd den tolne eder dar sulues daer vor antworden

<11> .....

<12> Item \ hebben de stede des ouerendreghen dat men in allen steden den van Holland nener vtredinge eder vtmakinge der schuten steden schal to visschende vp Schone ♦ Ok schal men en dar tho nene schuten vorhuren eder penninge lenen yt en were dat welk Hollander borgher were in welker stad de schal des neten dat he schuten vtmaken moge ♦ Dit schal en iewelik stad den eren kundighen ♦ Ok schal en iewelik kundigen van der bursprake welk vischman varet vppe Schone dat he dar tho see dat deme kopmanne nen schade schee ♦ Van weme deme kopmanne schade schude dat scholde men richten an syn hogeste

<13> Ok heft de koninginne van Norweghen gesecht dat se wil gelden de boden vp Schone de Yeppe M{ue}s van dem Lintholm vnd ere dyner gebroken hebben vnd den schaden de van Vstede geschen ys vnd Drelleborch

<14> .....

<15> Item \ de maninghe hern Peter Stromekendorpes vnd Wulf Wulflammes de blift stande bet vp den neghesten dach ♦ Dar schal men en ende geuen. ♦ Vp dem suluen dach wil en iewelik van den steden sin berat seggen wo dat men yd mene mit den sloten vp Schone to holdende

<16> Item \ so hebben de stede des ouerendregen dat men nene Borchueldesche lakene schal voren vppe Schone ♦ Vnd en iewelik voget van den steden schal dat vppe Schone to der můte kundigen dat neman de lakene vp Schone vorkopen schal ♦ Oft se dar we vorkofte so scholden de lakene vorboret wesen ♦ Men we se dar bringet de schal se wedder wech voren

<17> Ok hebben de stede van Prusen gemanet hern Henninge van Pudbuz vmme lakene de in voriaren geberget worden ♦ Des heft her Henning gesecht he wil darumme spreken mit Claweze Ternyn vnd den van Prusen seggen en antword to dem negesten daghe.

I det Herrens år 1384 på den søndag, da man synger Misericordia domini, forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte stæder i Stralsund, nemlig fra Lübeck de herrer Simon Swerting, Herman Osenbrugge og Gerhard Dartzow, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan van der Aa, fra Wismar Henrik Wessels og Peter Strömekendorp, fra Greifswald Arnold Letzenitze og Arnold Lange, fra Preussen: fra Thorn Hartvig Pul, fra Elbing Hartvig Beteke, fra Danzig Godskalk Nase, fra Zuidersøen: fra Kampen Evert Bose, fra Stavern Simon Bere, fra Stralsund Bertram Wulflam, Didrik Krudener, Burchard Plotze og Nicolaus Segefrid og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager:

<1-3> .....

<4> Fremdeles har stæderne forhandlet med fru dronningen af Norge, med herr Henning Podebusk, drost, med Konrad Moltke og med andre af Danmarks riges råd, der var til stede her, og har manet om den skade, der er sket købmanden fra riget og fra rigets borge i Danmark. Desangående har de efter mange drøftelser og forhandlinger forligt sig således, at fornævnte dronning og rigets råd i udelt troskab vil hjælpe stæderne mod sørøverne med ni skibe og 100 væbnede mænd, de skal til førstkommende pinse være helt rede, således at dronningen vil udruste to skibe, drosten herr Henning også to skibe, Konrad Moltke tre, den unge herr Henning Podebusk eet skib og Markvard Wusteni også eet skib, i hvert skib 10 eller 12 bevæbnede mænd. Og hvis de kan bevæge flere hertil, vil de gøre det, når de kommer hjem. Denne hjælp har stæderne accepteret, uden at der sker dem afbræk i deres maning om deres skade, der er sket købmanden siden krigen, (og) også uden at der sker rigets råd afbræk i, hvad de har af maning over for stæderne. Og for at drøfte denne skade og andre punkter har de på begge sider accepteret at holde et møde i Skåne på førstkommende Vor Frues fødselsdag. Til dette møde vil fornævnte dronning og rigets råd lade indkalde hele rigets råd, høvedsmændene og alle dem, der sidder inde med rigets borge i Danmark, og specielt herr Kristian Vendelbo og herr Gynter til at stå til svar for den skade, der er sket stæderne og købmanden fra riget og fra rigets borge. Desuden vil de meddele dem, at hvis nogen af dem ikke kommer til mødet, og stæderne har klager mod dem, så vil dronningen og rigets råd hjælpe stæderne med at kræve erstatning for deres skade. Desuden har stæderne sagt, at hvis de i denne sommer erfarer, på hvilke borge sørøverne havde tilflugt, og hvis stæderne beslutter, at de af den grund vil belejre nogle borge, så skal fornævnte dronning og rigets råd af al magt hjælpe dem dermed, og hvis stæderne erobrer nogle borge, dem skal de beholde til gengæld for deres udgifter, som de har derved, så længe indtil deres udgifter er blevet godtgjort dem. Dette har dronningen forpligtet sig til, at hun vil drøfte med rigets råd og meddele stæderne et svar derpå til det forskrevne møde. Og på det samme møde skal de på begge sider medbringe afskrifter af deres breve og privilegier.

<5> .....

<6> Fremdeles er stæderne blevet enige om, at Bertold Nienborgs arvinger for hans kogge skal have de penge, der er indkommet for den kogge, der blev solgt til Peter Voghe på hansestædernes vegne, og om den kogge, der tilhørte Heine v. Ende fra Kampen, har stæderne sagt, at de fra Kampen skal give samme Heine 150 mark lybsk for hans kogge af de penge, som de endnu skylder hansestæderne. Desuden skal de af disse samme penge tage de 49 gamle skjoldgylden, som deres bud brugte til fortæring i hansestædernes ærinde hos hertugen af Holland, og hvad der er til overs af pengene, det skal de sende dem fra Lübeck til brug for fredeskibene. .....

<7-9> .....

<10> Fremdeles Langelows anmodning om den (liv)rente, som man skulde hensætte til ham, dette er udsat til det næste møde i Skåne. Der vil enhver af stæderne give et afsluttende svar derpå. Udsat til samme møde er også regnskabet for pundtolden og tolden i Skåne. Der skal enhver medbringe sin pundtold til afregning og tolden eller sammesteds stå til svar derfor.

<11> .....

<12> Fremdeles er stæderne blevet enige om, at man i alle stæder ikke skal tilstede dem fra Holland nogen indretning eller udrustning af skuderne med henblik på at fiske på Skåne. Desuden skal man ikke udleje nogle skuder til dem eller låne dem penge dertil, medmindre nogen hollænder er borger i nogen stad, han skal have den fordel, at han kan udruste skuder. Dette skal enhver stad meddele sine (borgere). Desuden skal enhver ved kundgørelsen af bursproget meddele, at den fisker, der farer til Skåne, skal sørge for, at der ikke sker købmanden nogen skade. Hvis der sker købmanden skade fra nogen, det skal man idømme ham dødsstraf for.

<13> Desuden har dronningen af Norge sagt, at hun vil betale de boder i Skåne, som Jakob Mus af Lindholm og deres tjenere har brudt ned, og den skade, der er sket fra Ystad og Trelleborg.

<14> .....1

<15> Fremdeles herr Peter Strömekendorps og Wulf Wulflams maning, den bliver i bero til næste møde. Der skal man give dem en afgørelse. Til samme møde vil enhver af stæderne fremføre sine overvejelser om, hvorledes man agter at forholde sig med borgene i Skåne.

<16> Fremdeles er stæderne blevet enige om, at man ikke skal føre noget Borchueldesche1 klæde til Skåne. Og enhver foged fra stæderne skal forkynde det i Skåne ved markedseden1, at ingen skal sælge klædet i Skåne. Hvis nogen sælger det der, så skal klædet være forbrudt. Men den, der bringer det dertil, han skal føre det bort igen.

<17> Desuden har stæderne i Preussen manet herr Henning Podebusk om det klæde, der blev bjerget for år tilbage1. Dertil har herr Henning sagt, at han vil drøfte det med Klaus Zernin og meddele dem fra Preussen et svar til næste møde.