Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter Aa:

Anno domini mocccolxxxvi domini et nuncii consulares ciuitatum uidelicet Thorun Elbing Danczik Kongisberg Brunsberg dominica proxima post festum sancti Iacobi Marienburg congregati subnotatos articulos pertractarunt.

<1-2> .....

<3> Item als vns die heren von Lubeke mit anderen stetin scriben von eyme tage/ alze achtage nach vnsir vrowen natiuitatis mit dem koninge von Norwegen czu Werdingenborg czu halden/ vf die czwe puncta die der koning ruret/ das her wyl/ als vmme den seeroub/ der ym vnd den synen ez czu gele<g>t/ ledig werden/ adir mit gunste adir mit rechte / des so ez vnsir syn / das man den tag mit ym halde/ vnd den schaden sterglich von ym mane/ ♦ Kan man abir gefuglich nicht von ym haben / so sal mans ym dorch bethe vnd fruntschaft willen dirlossen/ vnd nicht mit ym czu rechte geen/ vf das/ das der vorgescreuen koning/ dem gemeyn[e|n koufmanne czu fruntschaft noch etzlige vryhet gebe vnde bestetige mit welchir/ her moge sich synes schaden doch etzwas dirholen / vnd och sichir bewarunge do vor czu thun/ das vorbas von des konings wegen/ und der synen/ der koufman sich nicht mee dorffe beclagen.

Forsamlet (til møde) i Marienburg i det Herrens år 1386 nærmeste søndag efter Skt. Jakobs dag har de herrer rådssendebud fra stæderne nemlig fra Toruń, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg drøftet nedennævnte artikler.

<1-2> .....

<3> Ligeledes når herrerne fra Lübeck sammen med andre stæder skriver til os om et møde at holde otte dage efter vor frues fødselsdag i Vordingborg med kongen af Norge om de to punkter, som kongen berører, nemlig at han vil frigøre sig (for krav) angående sørøveriet, der er blevet tillagt ham og hans mænd, enten i mindelighed eller ved retslig afgørelse, så er det vor mening, at man skal holde mødet med ham og stærkt kræve skadeserstatning af ham. Men kan man ikke opnå noget af ham i mindelighed, så skal man for hans bøn og for venskabs skyld eftergive ham det og ikke gå rettens vej med ham, mod at forskrevne konge i venskab skal give og stadfæste den almindelige købmand endnu nogle friheder, med hvilke denne i hvert fald kan få nogen erstatning for sin skade, og også give sikkerhed for, at købmanden ikke fremtidig behøver at beklage sig mere med hensyn til kongen og hans (mænd).