1386

(1386). 27. august. 88

Rektor og universitetet i Paris, abbeden og munkene i Ste. Geneviéve-klostret og sognepræsten ved St. Etienne på den ene side samt på den anden side prioren og Karmeliterklostret i Paris afgiver indlæg og modindlæg for den franske konges parlament om de danske studenters hus i Paris, efter at det er overdraget til Karmeliterne.

A: Paris. Archives Nationales. X^1A nr. 1473 fol. 182 r. Reg.: Chart. univ. Paris. III 317 (med fejlagtigt år 1384).

Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 88; DRB. IV:3 nr. 88 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Lundi xxvii^e. iour etcetera. ♦ Entre le recteur et vniuersite de Paris et les religieus abbe et conuent de saincte Geneuieue et le cure de sainte Estienne de part et le prieur et conuent des Carmes de Paris dautre part ♦ Le recteur et luniuersite dient que vn bon homme du royaume de Dacxe donna pieca vne maison pour les escoliers du pays de Dacxe/ et depuis par eschange ou permutation ou autrement fut baillee aux diz escoliers vne maison assise entre les Carmes et le college de Laon et leur fut baillee et amortie par les religieus de saincte Geneuieue par telle maniere quelle ne peust estre alienee ne baillee in emphiteosim/ ne loee a mandians ne a autres faisans college parmi soixante dix sols de rente chascun an et xii. deniers pour le fons/ et se on dit que les religieus de saincte Geneuieue seront recompansez ailleurs ce ne souffist pas/ car permutation est voluntaire et sy ont grant interest les religieus de saincte Geneuieue/ car il ont iustice en la maison et les drois parrochiaus des escoliers qui y demeurent et il ni auroient point de iustice quia locus immunitatis/ et se niroient pas les religieus offrir le dimenche le iour de pasques chascun .i. denier et les autres drois parrochiaus/ dient que autrefoix les Carmes eussent baille pour la maison xxx. livres de rente admortie et maintenant il la vuelent auoir pour xxiiii/ et en bailleront les escoliers du college de Laon plus grant rante/ et la feroient auant soustenir ceux de luniuersite quelle fust baillee aux Carmes et se les Carmes eussent donne a entendre ces choses a la court elle neust pas fait ceste ordenance dont les Carmes se aydent/ concluent ceux de luniuersite que la maison ne soit baillee aux Carmes mais demeure comme elle est et soit reparee/ ou au meins soit criee aux sermons de luniuersite et soit baillee au plus offrant et darrian encherisseur/ concluent les religieus que soit dit que a bonne cause se soient opposez et par vertu de leur opposition que la maison ne soit pas baillee aux Carmes mais demeure en la main des religieus au meins en leur iustice et dient que les Carmes nont voulu obeyr a luissier qui leur commanda et deffendit le demolissement de la maison/ et concluent ceux de luniuersite les religieus et le cure adessens/ et protestent les religieus et le cure que ce que dient ceux de luniuersite ne leur porte preiudice/ et ceux de luniuersite protestent au contraire dont lettre \ ♦ Les Carmes dient qui sont membre de luniuersite et des plus ancians de ceste ville et sont fondez des le temps de Elizee le prophete in monte Carmeli/ et ont petit lieu et estroict/ et quant le lieu fut baillez aux Carmes les religieus de saincte Geneuieue pouoient preueoir ce qui est auenu/ et que les Carmes se pourroient estandre et les a recommande leur conseil et dit que il sont vn des nobles membres de luniuersite car on y presche on y chante des messes/ et y a plusieurs estudians/ dient que anciennement vn vaillant homme du pays auoit vne maison en la rue des Anglois a Paris/ et volt que les escoliers du royaume de Dacxe eussent la dicte maison et que le proffit dicelle fust diuise entre euls et nest point de college la maison fut demolie par les religieus de saincte Geneuieue ou par leur fait et pour ce fut debas entre les escoliers du pays et les diz religieus et churent/ les partes en compromis et furent daccort que les religieus bailleroient aux escoliers vne bonne maison amortie de. xvi. livres de rente que nauroit mestier de reparations et fut ce accort approue par luniuersite/ depuis la maison fut baillee aux escoliers et pour ce que valoit plus de xvi. livres de rente/ les escoliers promitrent .lxx. sols de rente chascun an aux diz religieus et xii. deniers pour le fons de la terre senz preiudice de ladmortissement/ recitent le proces qui a este ceans pour cause de la dicte maison entre ceux de luniuersite et les escoliers du dit college et dient que les religieus sauoient ce proces/ et apres le proces la court certifiee de lestat de la maison qui est toute ruyneuse la neccessite et tout a fait son ordenance dont elle se recorde par vertu de lordenance la maison a este baillee aux Carmes/ et ne perdent riens les religieus et en ce nont point dinterest / car il sont bien recompansez respondent aux conuenances que partie aduerse dit auoir este opposees quant la maison fut baillee aux escoliers de Dacxe et dient que par la covrt il fut dit que les religieus bailleroient aux escoliers vne bonne maison non ruineuse et non ayant mestier de reparation et fut ceste conuenance pure simple et absolue/ par consequent les religieus en baillant la maison aux escoliers ne porent mectre telles conuenances qui dient/ dient que maistre Iehan Goulain maistre en theologie et de la religion des Carmes exposa au pape leur situation leur lieu qui est estroit et poinct fut mande et commis au doyan de Neuers et au chantre de Paris qui senformassent de lestat de la maison et qui selond linformation que euls ou lun deuls feroient il pourueussent etcetera/ dient que le doyan de Neuers a fait la dicte information et fut la bulle visitee par luniuersite/ et la maison visitee le doyan donna conge aux escoliers de vendre la maison aux Carmes et sauoient le proces ceux de luniuersite et ne se opposoient point et nont point appelle par consequent il ne sont a receuoir/ dient quisque hic est moderator et arbiter in re sua ergo les escoliers licite potuerunt uendere domum suam Carmelistis et suppose queen baillant la maison aux escoliers il eust este deffendu la5 lienation de la maison encor vaudroit lalienationv sed agerent ad interesse religiosiv et nont point dinterest en ceste matiere les religieus de saincte Geneuieue/ car laleur maison est admortie vne foix et nest point transportee hors de leur iustice/ et la pourroient abatre les escoliers a faire vn iardin se il vouloient / et les raisons que les religieus et le cure pretendent pour leur interest ne leur doivent valoir/ car on ne doit pas auoir resgart a ce que perdent a gaigner/ quar selond raison non est par eademque ratione lucra non capere et dampna sentire/ et ont ceux de luniuersite plus grant interest soustenir les Carmes et laccroissement de leur college que soustenir ceste cause et ne vault pas la maison plus de xii. livres de rente/ et est grant merueille que les escoliers de Laonen vuelent plus bailler quelle ne vaultet est tout ce debat pour hayne 15 daucuns singuliers de luniuersitey et par la raison de partie aduerse ceux de Laon que sont college ne pouroient auoir ne tenir la maison/ et dient les Carmes qui ne offrirent onques les .xxx. livres de rente si comme partie aduerse la fait proposer/ et se il les offrirent ce furent .xxx. livres tornois que valent xxiiii livres Parisis et tantaleeste dit par la court qui len bailleront/ et deussent auoir ceux que sont partie aduerse ces choses allegue auant lordenance de la court et dient que les religieus sont bien recompansez aussin est le cure/ concluent les Carmes que ceux de luniuersite les religieus et le cure ne facent a receuoir et que leurs requestes ne leur soient pas fectes et que lempeschement soit oste et a despens \ ♦ Ceux de luniuersite les religieus et le cure pour tant que vn chascun deuls touche repliquent et dient, que luniuersite est deffenderesse et protecteresse de tous les colleges et des singuliers escoliers de Paris et suppose senz preiudice que en la maison des escoliers de Dacxe nait point de college/ si comme partie aduerse la dit/ il conuient donc dire que la maison est de luniuersite/ ou de tous les escoliers du royaume de Dacxe/ et touteffoix a faire ceste alienation et lordenance par vertu de laquelle lalienation est faicte nuls de ceuls na este appellez/ mais seulement maistre Iehan Basse escolier du pays de Dacxe qui ne pouoit riens seul cicontre lalienation ne vault et dient que luniuersite ne het point les Carmes mais est iniure lauoir propose/ et ne furent onques negligens en ceste matiere/ et ont ceux de luniuersite interest que la mai- son soit aux escoliers de Dacxe/ car cest decor uniuersitatis habere plura membra/ et pour la maison qui est dauantage plusieurs escoliers ueuroient du pays qui alias non uenirent et se il auoient rente senz maison comme vuelent les Carmes ce ne seroit que ruine/ et ne vault aux Carmes ce que dient que leur lieu est trop estroit/ car autrefoix il ont este plusieurs Carmes que maintenant et tous estoient biens logez et ont dortoir cloistre et refretoir/ et ne vuelent point auoir ceste maison pour neccessite mais pour dire qui sont bien logez comme sont les Cordeliers qui tiennent bien le quart dunne bonne ville/ et ont interest en ceste matiere ceux de luniuersite/ quant a la bulle du pape dient que le pape ne se puet entremectre de chose temporele estant en ce royaume/ et ne le soufferroit point le roy et requiert laduocat qui a plaide que le procureur du roy entende a ce/ et se les religieus le vouloient le royaume le voudroit si ne fait riens la bulle apropos et si ne dit pas ce que dient les Carmes/ mais seulement donne conge de vendre la maison/ mais il ne sensuit pas que pour ce il conueigne vendre ycelle/ dient que le roy a iustice souueraine et les religieus domaniere en la dicte maison/ et senz le consentement du roy la dicte maison ne puet estre dedie suppose que les religieus la voulsissent/ et ne fut onques ceans debas se les Carmes auroient la maison ou non/ et a este faicte lordenance senz ouyr les parties/ et maintenant la court oyant les parties si ne doit valoir aux Carmes la dicte ordenance/ et suppose que les Carmes aient plus grant proffit dauoir la maison que nont ceux de luniuersite de domage il ne sensuit pas que pource les Carmes doient auoir la dicte maison/ et dient que ceux de Laon ont .v^c. frans tous prests pour reparer la maison/ et se il lont il la loeront et ni perdront riens les religieus/ et si sera augmentee la maison et le college de Laon et en ce luniuersite a interest / et dient ceux de luniuersite que vuelent reparer la dicte maison/ et doit estre baillee auplus offrant/ et ne vault riens ce que dient les Carmes que saucuns en vuelt plus bailler que euls que cest par hayne/ car par quelque moien que ce soit on la doit bailler au plus offrant/ et dient que en la maison et college que on appelle le college de Dacxe/ quant aux religieus et au cure dient en replicant et nient les conuenances estre ou auoir este telles en baillant la maison que dit partie aduerse/ et se telles auoient este/ les susdictes conuenances que furent telles que ont dit les religieus et le cure sont a tenir et font nouation des premieres quia pacta nouissima etcetera et furent les susdictes conuenances passees par luniuersite et par les escoliers du college/ et ont les religieus et le cure interest en ceste matiere/ car se les Carmes ont la maison ce sera lieu de immunite et se il y auoit vn malfaicteur les sergents ny pourroient exploicter/ et se vn escolier de Dacxe perpetroit vn delit ses biens muebles appartenroient aux religieus/ sec<our>us es Carmes et tuassent tous les vns les autres/ et a le cure nterest pour les drois parrochiaus qui perdroit se les Carmes auoient la maison concluent qui facent a receuoir non partie aduerse et autrement comme dessus \ Les Carmes dupliquent et dient que la maison est aux escoliers de Dacxe et se il sont .vi. ou iiii ou .ii. ou vn seul/ a euls ou a vn seul appartient la maison comme de la maison de Retelois qui nest pas college/ et se lordenance est executee et que les Carmes aient la maison les escoliers auront rente et maison/ et sont les Carmes et les escoliers dacort/ et partie aduerse na point dinterest en ceste matiere quare etcetera et dient les Carmes qui sont troip estroictement logez/ et nont pas dit que luniuersite leur soit hayneuse mais aucuns singuliers/ et y feroient vn iardin les escoliers se il vouloient et ses religieus y perdent a gaigner on ne doit auoir resgart a ce quia non est par eademque ratio lucra non capere et dampna sentire/ et na point le roy dinterest en ceste matiere/ aussin ne se fait pas partie le procureur du roy/ et ne fut onques la maison de luniuersite/ et dient que le pape a commis la besoigne au doyan de Neuers lequel a ordene la maison estre vendue/ et ont este ceans en proces en cas de nouuelete ceux de luniuersite/ et dient que lordenance de ceans est passee en force de chose iugee et sont bien recompansez ceux de saincte Geneuieue et le cure/ et ne lacheteroit aucuns fors en faueur des escoliers de Laon et en hayne des Carmes/ concluent que facent a receuoir non partie aduerse et autrement comme dessus ♦ Appoincte est que la court verra le proces des commissaires du pape/ lordenance de la court de ceans/ et le bail de la maison aux escoliers/ considerant les raisons des parties/ et aura aduiz quel appoinctement elle fera en ceste matiere.

Mandag den 27. dag o.s.v. Mellem rektor og universitetet i Paris, munkene, abbeden og konventet i Ste. Genevièveklostret og sognepræsten ved St. Etienne på den ene side og karmeliternes prior og konvent i Paris på den anden side. Rektor og universitetet siger, at forhen gav en god mand fra kongeriget Danmark et hus til studenterne fra Danmark, og siden blev ved mageskifte eller bytte eller på anden måde overdraget til de nævnte studenter et hus beliggende mellem karmeliterne og Laonkollegiet, og det blev overdraget dem for en afgift på 70 sous årligt og 12 deniers regnet for grunden, og båndlagt af munkene i Ste. Genevièveklostret således, at det ikke kunne afhændes eller overdrages på langt åremål eller udlejes til tiggerordner eller andre, der holder kollegium. Og hvis man siger, at munkene i Ste. Genevièveklostret vil blive holdt skadesløse andetsteds, er det utilstrækkeligt, thi ombytning er frivillig og munkene i Ste. Geneviève vil lide stort tab derved, idet de har jurisdiktion over huset og sognerettigheder over de studenter, der bor der, og de ville ikke få jurisdiktion, fordi 'stedet ville være under immunitet', og studenterne ville ikke gå hen at ofre påskesøndag hver en denier og de andre sognerettigheder. De siger, at tidligere ville karmeliterne have betalt afgift for huset 30 pund båndlagt, og at de nu vil have det for 24, og studenterne ved Laonkollegiet vil give en højere afgift for det og ville have gjort det, førend universitetet var gået ind for, at det skulle overdrages til karmeliterne. Hvis karmeliterne havde meddelt dette i retten, ville denne ikke have afsagt den kendelse, som karmeliterne påberåber sig. Universitetet nedlægger derfor påstand om, at huset ikke overdrages til karmeliterne; men at det bevares som det er, og at det bliver sat i stand eller i det mindste udbudt ved universitetets prædikener og bliver overdraget til den højest og sidst bydende.

Munkene nedlægger påstand om, at det skal siges, at de har sat sig imod med føje, og at huset i kraft af deres modstand ikke skal overdrages til karmeliterne, men skal forblive i munkenes besiddelse eller i det mindste under deres jurisdiktion; de siger, at karmeliterne ikke har villet adlyde retsbetjenten, som gav ordre til dem og forbød dem at nedrive huset. Og universitetet, munkene og sognepræsten, som er til stede, slutter deres indlæg; munkene og sognepræsten erklærer, at universitetets påstand ikke vil komme dem til skade, og universitetet erklærer det modsatte, hvorom brev.

Karmeliterne siger, at de er medlemmer af universitetet og blandt de ældste i denne by, og at deres orden har eksisteret siden profeten Elisas tid på Karmels bjerg; deres kloster er lille og trangt, og da stedet blev overdraget til karmeliterne, kunne munkene i Ste. Genevièveklostret forudse det, der hændte. Karmeliterne ville kunne udvide, og deres råd har anbefalet dem og siger, at de er et af universitetets fornemme medlemmer, da man hos dem prædiker og holder sungen messe, og der er adskillige studenter. De siger, at for længe siden havde en tapper mand fra landet et hus i rue des Anglais i Paris, og han ønskede, at studenterne fra kongeriget Danmark skulle have det nævnte hus, og at dets indtægter skulle deles mellem dem, og dette er ikke et kollegium. Huset blev nedrevet af munkene i Ste, Genevièveklostret eller på deres foranledning, og af den grund var der uenighed mellem studenterne fra landet og de nævnte munke, og parterne indgik kompromis og aftalte, at munkene skulle overdrage til stu- denterne et godt hus, båndlagt og til en værdi af 16 punds afgift og som ikke ville behøve reparationer, og denne aftale blev godkendt af universitetet. Derefter blev huset overdraget til studenterne, og til gengæld for de indtægter, der oversteg 16 punds afgift, lovede studenterne hvert år at betale en afgift på 70 sous og 12 deniers for grunden uden skade for båndlægningen. De henviser til den for denne domstol førte proces mellem universitetet og omtalte kollegiums studenter angående det nævnte hus, og de siger, at munkene havde kendskab til denne proces, og efter processen har retten fået vished for husets tilstand, som er helt ruineret, dets behov (for reparation) og alt. Den har afsagt sin kendelse, som den erindrer; i kraft af kendelsen er huset blevet overdraget til karmeliterne, og munkene taber intet og har intet tab derved, da de får god erstatning. De svarer med hensyn til de aftaler, som modparten påstår har stået imod, da huset blev overdraget til studenterne fra Danmark, og de siger, at fra retten blev det sagt, at munkene skulle overdrage til studenterne et godt hus, ikke forfaldent og ikke trængende til reparation, og denne aftale var ren, enkel og absolut, følgelig kunne munkene ikke stille de betingelser, som de siger, for at udleje huset til studenterne. De siger, at magister Jean Goulain, magister i teologi og tilhørende karmeliterordenen, fremstillede for paven deres situation og deres kloster, som er trangt, disse forhold var ikke blevet meddelt eller var kendte for dekanen i Nevers eller for kantoren i Paris, som skulle skaffe sig underretning om husets tilstand. Og i henhold til den undersøgelse, som de eller en af dem ville foretage, skulle de træffe en ordning o.s.v.; de siger, at dekanen i Nevers har anstillet nævnte undersøgelse, og bullen blev taget i øjesyn af universitetet. Efter at have besøgt huset tillod dekanen studenterne at sælge det til karmeliterne, og universitetet var vidende om processen, det modsatte sig ikke og har ikke appelleret, følgelig skal man ikke anerkende dets synspunkter. De siger, at 'det er dommer i egen sag, altså har 'studenterne lovligt kunnet sælge deres hus til karmeliterne'; og selv hvis man antager, at ved overdragelsen af huset til studenterne var afhændelsen af huset blevet forbudt, ville afhændelsen alligevel være gyldig. Men munkene 'skulle handle efter interesse' og munkene i Ste. Genevièveklostret har intet tab i denne sag, idet deres hus allerede er båndlagt én gang, og det går ikke ud af deres jurisdiktion, og studenterne kunne nedrive det, hvis de ville, og i stedet anlægge en have. Og de grunde, som munkene og sognepræsten anbringer som støtte for deres tab, er ikke gyldige, da man ikke skal tage hensyn til manglende vinding, da det ifølge retten 'ikke er det samme forhold ikke at få vinding og at lide skade', og universitetet har større interesse i at støtte karmeliterne og udvidelsen af deres kollegium end denne sag; huset er kun 12 punds afgift værd, og det er et stort under, at Laon-studenterne vil give mere for det, end det er værd, og hele denne diskussion skyldes had fra nogle enkeltpersoner ved universitetet. Og i følge modpartens argument ville Laon-studenterne, som danner et kollegium, hverken kunne få eller beholde huset, og karmeliterne siger, at de aldrig ville tilbyde de 30 punds afgift, således som modparten har hævdet, og hvis de ville tilbyde det, skulle det være 30 pund Toursmønt, som er 24 Pariserpund værd. Kun så meget er det blevet sagt for retten, at de ville give derfor, og de, der udgør modparten, burde have fremsat disse påstande inden rettens kendelse; de siger, at munkene får god erstatning og ligeledes sognepræsten. Karmeliterne slutter deres indlæg (med påstand om), at universitetet, munkene og sognepræsten ikke skal få medhold, at deres forlangende ikke bliver udført, og at forbudet må blive hævet på deres omkostninger.

Universitetet, munkene og sognepræsten svarer, for så vidt det berører dem hver især, og siger, at universitetet er forsvarer og beskytter af alle kollegierne og af de enkelte studenter i Paris, og selv om det — uden præjudice - antages, at der ikke er kollegium i de danske studerendes hus, (således som modparten har sagt), må man derfor sige, at huset tilhører universitetet eller samtlige studenter fra kongeriget Danmark, og alligevel er ingen af dem blevet tilkaldt for at foretage denne afhændelse eller opnå den derfor tilgrundliggende kendelse, men kun magister Jens Basse, skolar fra landet Danmark, som intet kunne foretage sig alene; heroverfor er afhændelsen ugyldig, og de siger, at universitetet ikke hader karmeliterne; men det er uret at have hævdet det, og de har aldrig før været efterladende på dette punkt. Og universitetet har interesse i, at de danske studenter skal have huset, da det er 'universitetets pryd at have flere medlemmer', og hvad huset angår, er det til fordel, at adskillige studenter ville komme fra landet, 'som ellers ikke ville komme', og hvis de havde indtægter uden hus, således som karmeliterne ønsker det, ville det kun være ruin. Og det er ikke rigtigt, når karmeliterne siger, at deres sted er for trangt, thi tidligere var der flere karmeliter end nu, og de boede alle under gode forhold, og de har sovesal, korsgang og spisesal, og de vil ikke have dette hus, fordi de trænger til det, men for at kunne sige, at de bor lige så godt som franciskanerne, der har et område svarende til fjerdedelen af en købstad eller mere, og universitetet har interesse i denne sag. Hvad pavens bulle angår, siger de, at paven ikke kan befatte sig med verdslige sager i dette kongerige, og at kongen ikke ville tillade det, og den advokat, der har afgivet indlæg for retten, forlanger, at kongens befuldmægtigede skal være opmærksom derpå; og selv om munkene og kongeriget ønskede det, indeholder bullen dog intet derom og siger ikke som karmeliterne, men tillader kun at sælge huset. Men det følger ikke heraf, at det er korrekt at sælge det; de siger, at i det nævnte hus har kongen højeste jurisdiktion, og munkene har jurisdiktion som brugere, og uden kongens samtykke kan det nævnte hus ikke overdrages, selv om munkene ville det. Og der har aldrig været diskussion i retten, om karmeliterne skulle have huset eller ej, og kendelsen er blevet afsagt uden at parterne er blevet hørt, og nu da retten hører parterne, skal den omtalte kendelse ikke gælde for karmeliterne; og selv hvis man antager, at karmeliterne vil få større fordel af at få huset end universitetet vil lide skade herved, følger det ikke af den grund, at karmeliterne skal have huset. Og de siger, at Laon-kollegiet har 500 francs rede til at anvende på husets reparation, og hvis de får det, vil de udleje det, og munkene vil intet tabe derved, og således vil Laon-kollegiet og huset blive udvidet, og heri har universitetet interesse; og universitetet siger, at det vil istandsætte omtalte hus, og det skal overdrages til den højestbydende, og det som karmeliterne siger gælder ikke, nemlig at hvis ingen vil forpagte det for mere end de, så er det på grund af had, idet på hvilken som helst måde skal man overdrage det til den højestbydende, og de siger, at med hensyn til det hus og kollegium, som man kalder Danmarks kollegium, og hvad munkene og sognepræsten angår, gensvarer og bestrider de, at betingelserne ved husets overdragelse er eller har været, således som modparten siger, og hvis de ovennævnte betingelser havde været, således som munkene og sognepræsten har erklæret, skal de respekteres, og de ændrer de tidligere 'fordi de nyeste aftaler o.s.v'. Og de ovennævnte betingelser blev fastsat af universitetet og kollegiets studenter, og munkene og sognepræsten vil lide tab på sagen; thi hvis karmeliterne får huset, vil det være underlagt immunitet, og hvis der var en ugerningsmand, ville retsbetjentene ikke kunne eftersøge ham der, og hvis en student fra Danmark (nu) begik en misgerning, ville hans løsøre tilfalde de munke, der havde fundet optagelse hos karmeliterne, om de så allesammen skulle slå hinanden ihjel, og sognepræsten vil lide tab med hensyn til sognerettighederne, som han ville miste, hvis karmeliterne fik huset; de slutter deres indlæg med påstand om, at modpartens påstand ikke bliver taget til følge, og andet videre som ovenfor.

Karmeliterne siger i deres duplik, at huset tilkommer studenterne fra Danmark, og om de så er seks, fire, to eller blot én, tilkommer huset dem eller ham alene, ligesom det er tilfældet for Réthel-studenternes hus, som ikke er kollegium, og hvis kendelsen udføres, og karmeliterne får huset, vil studenterne få indtægt og hus, hvorom karmeliterne og studenterne er enige, og modparten har herved intet tab, 'fordi o.s.v.'. Og karmeliterne siger, at de bor for trangt, og de har ikke sagt, at universitetet, men enkeltpersoner nærer had til dem, og studenterne ville kunne anlægge en have, hvis de ville, og hvis munkene derved går glip af vinding, skal man ikke tage hensyn dertil fordi det er ikke det samme forhold ikke at få vinding og at lide skade, og kongen har intet tab ved dette forhold, og kongens befuldmægtigede optræder heller ikke som part i sagen. Og huset har aldrig tilhørt universitetet, og de siger, at paven har overdraget hvervet til dekanen i Nevers, som har bestemt, at huset skal sælges, og universitetet har været for denne ret i en proces angående uretmæssig beslaglæggelse af ejendom, og de siger, at denne rets kendelse er trådt i kraft som efter dom, og Ste Genevièvemunkene og sognepræsten får god erstatning, og ingen ville købe det undtagen til fordel for Laon-kollegiet og af had til karmeliterne; de slutter deres indlæg med påstand om, at modpartens påstand ikke skal tages til følge, og andet mere som ovenfor. Det blev bestemt, at retten skal se (akterne fra) den proces, der er ført for pavens kommitterede, den nærværende domstols kendelse, og kontrakten angående overdragelse af huset til studenterne, idet den tager parternes påstande i betragtning, og man vil få underretning om hvad den bestemmer i denne sag.