Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A, enkelte læsemåder efter Ab:

Omnibus presens scriptum cernentibus Nicolaus dei gracia episcopus Roskildensis salutem in domino. ♦ Nouerint uniuersi honestum uirum Petrum Brant uillanum in Kalundæborgh \ quandam litteram apertam sigillis pendentibus. domini Ione condam rectoris ecclesie Fughlæth maglæ. Nicolai Dyægn de Thyggitstorp et Thorstani Karæ sigillatam nobis in Drausholm presencialiter presentasse cuius tenor sequitur in hunc modum ♦ Omnibus presens scriptum cernentibus Ionas sacerdos (etc. = Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 90). Quam litteram per nos inspectam et examinatam approbamus et ratificamus per presentes condicionibus in ipsa littera contentis firmiter obseruatis. consensum nostrum. dicte ipsorum bonorum locacioni siue dimissioni predicto Petro Brant facte ut premittitur. adhibentes. quare firmiter inhibemus ne quis cuiuscumque status aut condicionis. se cum dictis bonis contra. uoluntatem et consensum dicti Petri Brant. aliqualiter intromittat. prout censuram ecclesie duxerit euitandam. ♦ Datum nostro sub secreto anno domini millesimo trecentesimo. octogesimo septimo. quinta feria proxima post diem beati Mathie apostoli.

Niels, af Guds nåde biskop i Roskilde, til alle, som ser dette brev, hilsen N med Gud.

Alle skal vide, at den hæderlige mand Peder Brant, indbygger i Kalundborg, personligt nærværende på Dragsholm overgav os et åbent brev, beseglet med hængende segl tilhørende hr. Jon, fordum sognepræst ved kirken i Store Fuglede, Niels Degn af Tygestrup, og Torsten Kare, hvis ordlyd er som følger: Jon, præsteviet mand, sognepræst (o.s.v. etc. = DRB. IV 1 nr. 90).

Dette brev, som vi har set og undersøgt, godkender og stadfæster vi med dette brev og forudsat de i brevet indeholdte betingelser strengt overholdes, giver vi vort samtykke til omtalte bortfæstning eller bortforpagtning af dette gods til fornævnte Peder Brant som ovenfor anført. Vi forbyder derfor strengt, at nogen, uanset rang eller stilling, på nogen måde befatter sig med nævnte gods mod nævnte Peder Brants vilje og samtykke, såfremt han vil undgå kirkens straf. Givet under vort sekret i det Herrens år 1387 torsdagen efter den hellige apostel Mathias' dag.