Tekst og udgave
forrige næste

Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec.:

Mynen willighen denest myt aller underdanycheit tovoren. ♦ Witlik sy ywuer erbarheit unde ywuer wysheit, dat ik hebbe wesen myt deme voghede van Pr{ue}tzen unde myt synen borgheren uppe der schede, dar de crůtze stan, dede scheden de Lubesschen vitten unde de Prutzesschen vitten. ♦ Dar hadde ik over veer borghere van ywuer weghen, unde de Průtzessche voghet vere van syner weghen, van den oldesten borgheren, de de schede wosten van oldynghes. ♦ Des wart he volghaftich de voghet van Průtzen, dat men de crutze scholde zetten yn de stede, dar se vore stan hadden. ♦ Des wolden de Průtzesschen borghere nycht volghaftech werden. ♦ Des hebbe ik en gheantwordet van ywuer weghen, dat se nemen enen sn{ue}r unde sn{ue}ren de crůtze, alzo se oldynghes ghestan hebben. ♦ Doen se dat, dar vorlese gy nycht ane. ♦ Weret zake, dat se vor yu quemen myt dissen reden, zo moghe gy weten, dat syk alle stukke aldus hebben, also ik yw nu to schryve. ♦ Scriptum Falsterbode in profesto Dyonisii et sociorum eius, meo sub sigillo.

By my Iohan Horborch ywuen trwuen borgher.

Min villige tjeneste med al underdanighed tilforn.

Det skal være Eder i Eders ærlighed og i Eders visdom vitterligt, at jeg sammen med fogeden fra Preussen og med hans borgere har været på grænseskellet, hvor de kors står, der adskiller det lybske fed og det preussiske fed. Der havde jeg til stede fire borgere på Eders vegne og den preussiske foged fire på hans vegne, af de ældste borgere, der kendte skellet fra gammel tid. Så gik han ind for, fogeden fra Preussen, at man skulde sætte korsene på de steder, hvor de før havde stået. Det vilde de preussiske borgere ikke gå med til. Så har jeg svaret dem på Eders vegne, at de skal tage en snor og afstikke plads til korsene, sådan som de har stået fra gammel tid. Gør de det, det taber I intet ved. Hvis de kommer for Eder med denne sag, så kan I vide, at alle punkter forholder sig således, som jeg nu tilskriver Eder. Skrevet i Falsterbo dagen før Dionysius og hans fællers dag, under mit segl.

Af mig Johan Horborg, Eders tro borger.