Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei) dilecto filio magistro Benedicto Nicolai presbitero Ottoniensis diocesis cappellano nostro salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Uirtutibus clarens (et meritis sicut fame laudabilis testimonio conprobaris illam in nostro et apostolice sedis conspectu graciam meruisti ut personam tuam paterna beniuolencia prosequamur et eam libenter attollamus honoris gracia specialis ♦ Ut igitur in effectu percipias quod suggerit nostre mentis affectus te in nostrum et dicte sedis capellanum commensalem et familiarem graciose recipi mus et nostrorum et ipsius sedis capellanorum commensalium et familiarium consorcio cum honoribus emolumentis et exempcionibus aliis nostris et dicte sedis capellanis commensalibus exhiberi consuetis fauorabiliter aggregamus constitucionibus et ordinacionibus apostolicis contrariis non obstantibus quibuscumque intendentes quod per hoc fauoris apostolici presidia plenius sorciaris ♦ Sic igitur de bono in melius studiis uirtutum intendas quod merito ad faciendum tibi uberiores gracias inuitemur)Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam nostre receptionis et aggregationis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum) ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum ii kalendas decembris pontificatus nostri anno secundo.

Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn magister Bent Nielsen, præst i Odense stift, vor kapellan, hilsen og apostolisk velsignelse.

Strålende ved dyder og fortjenester, således som Du ved rosende rygtes vidnesbyrd anbefales, har Du i vore og det apostoliske sædes øjne fortjent den nåde, at vi omfatter Din person med faderlig velvilje og med glæde ophøjer Dig med særlig hæder og nådesbevisning. For at Du derfor virkelig kan høste fordel af, hvad vort kærlige sind indgiver os, anerkender vi Dig nådigt som vor og nævnte sædes kapellan ved vort bord og i vor husstand og optager Dig velvilligt i vore og dette sædes kapellaners fællesskab med de hædersbevisninger, fordele og eksimeringer, der plejer at blive tillagt de andre af vore og nævnte sædes kapellaner ved vort bord, uanset alle apostoliske bestemmelser og forordninger, der strider herimod, i den tanke, at Du herved kan få fuld del i den apostoliske nådes værn. Måtte Du således lægge Dig efter stedse mere fuldkomment at stræbe efter dyderne, at vi med god grund må blive opfordret til at vise Dig nåde i endnu større fylde. Intet menneske må bryde dette vort anerkendelses- og optagelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 30. november i vort andet pontifikatsår.