Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Ricardus etcetera serenissime principi Margaret<e> dei gracia Norwegie Swecie regine ac uere heredi et principi regni Dacie sorori nostre carissime/ salutem et intime dileccionis affectum. ♦ Receptis uestre serenitatis litteris nobis per Iohannem Boyer eiusdem serenitatis nuncium presentatis/ intelleximus inter cetera per easdem qualiter dilectus noster Ratzslaus de Schoemanger miles uobis litteratorie intimauit se nobis alias fuisse locutum super uberiori amici<ci>a inter nos et regnum uestrum Norwegie contrahenda. quantum hactenus habita fuerat uel uigeat de presenti. quodque uellemus aliquos de uestris et regni predicti consiliariis ad regnum nostrum fore propterea destinandos. quibus in nostre huiusmodi uoluntatis euentum litteras nostras salui conductus cupitis cum omni festinacione transmitti. ut ad nostram secure ualeant peruenire presenciam super pluribus que utrumque regnum concernunt nobiscum collacionem mutuam habituri. ♦ Itaque scire uelit uestra serenitas antedicta quod ad bonam amiciciam uobiscum habendam parati sumus et erimus parati et ut perduci ualeat celerius ad effectum quod credimus hac parte uobis sicut et nobis esse placabile/ placet nobis ut duos de uestris consiliariis nobis illico nominetis et faciemus eisdem litteras nostras patentes salui conductus absque dilacione transmitti pro se et seruitoribus suis pro quibus duxeritis rescribendum. ♦ Preterea super eo quod scribitis quod Henricus de Sancto Claro comes Orcadie uobis grauiter est conquestus intollerabilia et permaxima dampna sibi per nostros incolas illata fuisse/ quare precibus nos pulsatis. ut satisfactionem inde condignam fieri demandare uelimus. ad dileccionis uestre noticiam presencium insinuacione deducimus quod non constat nobis neque recolimus per subditos nostros talia perpetrata. nec querelam apud nos fore depositam in hac parte. uerumtamen. licet idem comes et subditi sui una cum inimicis nostris Francie et Scocie <n>otorie fecerint nobis guerras/ cuius obtentu fauorem eis impendere minime teneamur. nichilominus iusticie zelo quamcicius super premissis pretensis iniuriis plene fuerimus informati/ faciemus in ea parte exhiberi iusticie complementum. ♦ Soror nostra carissima uobis ad uota succedant dies prosperi et longeui. ♦ Scriptum etcetera \

Richard, o.s.v., til den høje fyrstinde Margrete, af Guds nåde dronning af Norge og Sverige og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, vor kære søster, hilsen og inderlig oprigtig kærlighed.

Idet vi har modtaget Eders brev, høje dronning, der er overgivet os af Johan Boyer, samme høje dronnings udsending, har vi blandt andet forstået af samme, hvorledes vor kære Ratslav Skomanger, ridder, ved brev har underrettet Eder om, at han iøvrigt har talt med os om det overstrømmende venskab, der skal indgås mellem os og Eders rige Norge, for så vidt som det hidtil har bestået eller for øjeblikket står ved magt, og at vi ønskede, at nogle af Eders og fornævnte riges råder derfor skulde sendes til vort rige, for hvem I ønsker, at der i al hast skulde oversendes vort brev om sikkert lejde som følge af denne vor vilje, for at de sikkert kan nå frem til os personligt og føre gensidig samtale med os om adskilligt, som angår begge riger. Derfor kunde I, fornævnte høje dronning, ønske at vide, at vi er rede og vil være rede til at holde godt venskab med Eder, og for at det hurtigt kan bringes til virkning, hvad vi tror i denne henseende er til behag for Eder som for os, behager det os, at I straks skal udpege os to af Eders råder, og vi vil uden opsættelse lade vort åbne brev om frit lejde for dem og deres tjenere oversende til samme, hvorom I måtte tilskrive os. Desuden angående det, som I skriver, at Henrik Sinclair, jarl af Orkneyøerne, alvorligt har klaget til Eder over, at utålelige og overordentligt store tab er påført ham af vore indbyggere, hvorfor I bearbejder os med bønner om, at vi vilde befale, at der skulde ske passende erstatning, bringer vi med dette brevs oplysning til Eders kundskab, elskede dronning, at det ikke står os klart, og at vi ikke husker, at sådant er begået af vore undergivne, og at der ikke var forelagt os en klage i denne sag, men dog, skønt samme jarl og hans undergivne notorisk påfører os krig sammen med vore fjender Frankrig og Skotland, med henblik på hvilket vi slet ikke skal yde dem gunst, vil vi af nidkærhed for retfærdigheden, jo hurtigere vi fuldstændigt bliver underrettet om fornævnte foregivne uretfærdigheder, lige så vel lade rettens oprejsning udvise i den henseende. Vor kære søster, må lykkelige dage i et langt liv følge efter Eders ønsker. Skrevet o.s.v.