Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa1:

Iach Ingeburgh Pethers Holgersson dother och Karl Karlsson effterleff iach heelser alle men thette næruærendis breff høre eller see. quæthie ewinnelich meth worherre ♦ Widhe skule alle thee fiærn ære swosom næruærendis ære. ath iach weedherkennes mech een heedherlich frwe. frw Yde aff Gladsaxe alt mitt goots i Skippersløff. henne ath haffwe solt til ewærdelich æyge swosom ær Skiperløff och Skipersløfsfang liggendis i Skane først som ær Manzdale. Ysgranathorp. Swenstorp. Biernaholt. een gard i Wram. een gard i Litha merh skow och mark och dam och damsbadn wott och tywrt och all tilliggelse \ och æyngenhande vnnentaghen. hwilketh goots ther meech meth rættæ arffwe pakommendes. then forsaugth frw Yde henne til ewærdelich æyge ath skøde ♦ Item framdelis tha binder iach mech til och mine arffwinge ath henne oc henne arffwinge ath frii och hemle som landzlowg til sier for alle mens tiltalilsse ♦ In cuius rei testimonium. sigillum meum una cum sigillis uirorum discretorum uidelicet domin<i> Eric<i> Bydelbach milit<is> et domin<i> Nicola<i> Almersson preposit<i> in Stæwensheret et domini Iohannis Ketilli rectoris ecclesie Hæsle presentibus est appensum ♦ Datum anno domini mcccxc primo die sanctorum martirum Tiburcii et Valeriani.

Jeg Ingeborg, datter af Peder Holgersen og enke efter Karl Karlsen, sender alle, der hører eller ser dette brev, evindelig hilsen med Vor Herre.

Alle, såvel fjerne som nærværende, skal vide, at jeg anerkender, at jeg til den hæderlige frue, fru Ida af Gladsax, til evindelig besiddelse har solgt alt mit gods i Skepparslöv, nemlig Skepparslöv og Skepparslövs fang i Skåne, for det første Mansdala, Isgrannatorp, Svenstorp, Bjärnhult, en gård i Vram, en gård i Litha med skov og mark, og dam og damsbånd, vådt og tørt, og alt tilliggende og uden nogen undtagelse. Dette gods, som tilkommer mig ved retmæssig arv, skøder jeg fornævnte fru Ida til evindelig besiddelse. Fremdeles forpligter jeg mig og mine arvinger til at frigøre og hjemle hende og hendes arvinger det, således som landets lov foreskriver, fra tiltale fra hvem som helst. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de gode mænd, hr. Erik Bydelsbak, ridder, hr. Niels Almarsen, provst i Stevns herred, og hr. Jens Kjeldsen, præst ved kirken i Haslev. Givet i det Herrens år 1391 på martyrerne sankt Tiburtius og sankt Valerianus' dag.