© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Mekl. UB.:
Debitam in singulis honorificenciam et beniuolam seruiendi uoluntatem. ♦ Leve erwerdige here, iwe breve inholdende klage iwer dryer stede alse Danczk, Elbyngh vnde Brunsbergh hebbe wy wol vornomen, van deme schaden, de en gescheen sy to Allande uppe Borneholme van herthoge Iohanne useme heren synen navolgheren, van den Wysmersschen unde van us. ♦ Des willet weten, dat den iwen unde bedderven luden ienich schade schuet unde scheen is, dat is us van herten leyt, und hopen dat den iwen nynerleye schade scheen sy van den usen, wente her Iohan van der Aa, de dar unser stad hovedman was, io dar vore was myt groteme arbeyde unde vlyte, so he alder beste konde, dat den Pruczeschen kopluden van den usen unde van anderen luden, dar he dat myt syner hulpe weren konde, neen schade schege, alse he us berichted heft, also dat de sulven koplude ute Pruczen, de dar iegenwordich weren, em do dankeden unde wol bystan, zo wy hopen. ♦ Were over, dat use here herthoge Iohan myt synen navolgheren edder de Wysmerschen wor mede overvaren hadden ieghen de iwen, de wil wy gherne daran holden, so wy vurderst moghen, dat se don den iwen, des se en plichtich synt. ♦ Worumme bydde wy iw myt allen vlyte, dat gi unde iwe stede de usen vorderen unde eren, wor gi moghen, unde laten en neten leve unde vruntscop, de twyschen iw unde en unde us bette her to gewezed is, wente wy ieghen iw unde zee anders nicht vordened hebben. ♦ Vurdermer beghere wy myt odmody ghen bede, dat gi umme godes unde des gemenen besten wyllen de iwen zenden mede to deme daghe, den use heren, andere heren, manne unde stede holden scholen ieghen de konynginne van Denemarken, alse iw use heren darumme beden hebben, unde helpen darto hulpliken myt iweme ghude rade unde hulpe, dat de konyngh van Sweden los werde, unde dat alle degedynge, de twyschen em unde der konynginnen begrepen synt, geendet werden; wente were, dat des nicht enschede, dat god myt synen gnaden afkere, so vruchte wy, dat dar mer schade unde unvorwynliken vorderf deme kopmanne unde anderen luden entstan mochte. ♦ Omnipotens uos conseruet. ♦ Scriptum in die palmarum nostro sub secreto.
Consules ciuitatis Rozstok uestri sinceri.
Skyldig ærbødighed i alt og venlig tjenstvillighed.
Kære ærværdige herre. Vi har klart forstået Eders breve indeholdende klager fra Eders tre stæder Danzig, Elbing og Braunsberg om den skade, der er sket dem i Allinge på Bornholm fra vor herre, hertug Johan, hans efterfølgere, fra Wismar og fra os. Derfor skal I vide, at hvis der sker og er sket Eders og andre brave folk nogen skade, så gør det os af hjertet ondt, og vi håber, at der ikke er sket Eders folk nogen skade fra vore folk, da hr. Johan van der Aa, der var vor stads høvedsmand der, med stor umage og flid, så godt han kunde, passede på, at der ikke skete de preussiske købmænd nogen skade fra vore folk og fra andre folk, hvor han kunde afværge det med sin hjælp, således som han har meddelt os, så at de samme købmænd fra Preussen, der var til stede der, takkede ham den gang og helt anerkender det, hvad vi håber. Men hvis vor herre hertug Johan med sine efterfølgere eller Wismarerne med noget har begået overgreb mod Eders folk, dem vil vi gerne, så meget vi kan, holde til, at de gør over for Eders folk, hvad de er dem skyldige. Derfor beder vi Eder med al flid om, at I og Eders stæder hjælper og agter vore folk, hvor I kan, og lader dem nyde godt af den kærlighed og det venskab, der hidtil har været mellem Eder og dem og os, da vi ikke har fortjent andet af Eder og dem. Endvidere begærer vi med ydmyg bøn, at I for Guds og det fælles bedstes skyld sender Eders folk med til det møde, som vore herrer, andre herrer, mænd og stæder skal holde med dronning af Danmark, således som vore herrer har bedt Eder om, og hjælper tjenstvilligt med Eders gods, råd og bistand til, at kongen af Sverige bliver fri, og at alle de forhandlinger, der er begyndt mellem ham og dronningen, bliver afgjort, for hvis det ikke sker, hvad Gud i sin nåde afvende, så frygter vi, at der kan opstå yderligere skade og uforvindeligt fordærv for købmanden og andre folk. Den almægtige bevare Eder. Skrevet palmesøndag under vort sekret.
Rådmændene i Rostock, Eders oprigtige venner.
Brevet, der ligesom nr. 548 behandler Allingeepisoden, mangler årsangivelsen, men må ifølge indholdet som oprindelig angivet i Hanserec. dateres til 1392.
Wismar udstedte fredag før palmesøndag, i 1392 5. april, også brev om erstatning, men uden direkte at nævne Allinge og forhandlingerne med dronning Margrete, trykt Mekl. UB. XXII 243 nr. 12508 (med datering 1393 28. marts).