DD nr. 13920710001

1392. 10. juli. 583

Kong Albrecht af Sverige og dronning Margrete slutter foreløbig overenskomst om betingelserne for hans løsladelse.

A: tabt — Aa: Stralsund Stadtarchiv. Städt. Urk. nr. 536. Samtidig afskrift på papir. På bagsiden ved randen foroven Ad Kungelde in Halland ut infra og derunder i ny linie eorum, derefter spatium, ernd Estebergh quod soluat, spatium, debet, spatium, per presentem.

Tryk: Hanserec. IV 60 nr. 57, herefter Mekl. UB. XXII 160 nr. 12430 — Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 731 nr. 1038. Dipl. Dan. ; DRB. IV:4 nr. 583 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Dit sind de deghedinghe de wi kønigh Albricht mid ghudeme willen vt vseme eghenen munde mid vser suster vrowe Margareten tho Norweghen vnde tho Sweden kønighinne vnde recht erfname vnde vorstinne des rikes tho Denemarken ghedeghedinghet hebben tho Werdeghenborch alzo dallinghe aldus dat vi den Stokholm stad vnde vaste vnde al dat wi in Sweden hebben setten vnde antwarden willen vser suster kønighinne Margareten vorbenomet vor een bruklik pand tho beholdende vnde nicht van der vorbenomeden vser suster konighinnen Margareten tho losende vnde nicht van eer thu nemende de wile dat de vorbenomede konighinne leued vor veftich dusent lødighe mark vnde dar bouen heft de vorbenomede vse suster kønighinne Margarete vs suluen teyn dusen lødighe mark belouet ♦ Vnde hir mede dat vse suster kønighinne Margarete vorbenomet dit to pande nympt heft se nerghe mede ere rechticheyt. ouer gheuen vnde scal erer rechticheyt vnvorsumed vesen vnde vi dene vser rechticheyt syn vnvors{uv}med wener dat wi desse vorbenomede pande na der vorbenomeden vser suster konighinnen Margareten dode loset hebben ♦ Vnde desse vorbenumede pande wille wi also vthsetten also hir vorscreuen steyt vmme vser løsinghe willen vnde vser vrůnd riddere vnde knechte de mid vns ghevanghen worden vthenomen greue Albricht van Holsten doch scal me een vp nen gheld edder ghud beschatten vnde den greuen van Reppyn scal me nicht hogher beschatten wen dat Gnewekowen l{oe}s werde. wenner dat vser suster koninghinne Margarete wil vnde alle anderen vanghenen vppe beyden syden scolen los sunder argh ane de vanghenen de mi vor desseme daghe sint vorgheuen vech vorghulden vnde bescattet ♦ Vortmer wat mogheliker vorwaringhe men dar vor důn scal dat wenner vse suster konighinne Margarete sterued dat vs de Holm vnde dat wi eer to pande settet hebben wedder werde denne to løsende also hir vorscreuen steyt de vorwaringhe dø men vs na vser beyder rades m<un>de ♦ Vortmer so schole wi also danighe vorwaringhe don alzo vser beyder rade dunke moghelik dar vse suster konighinne vorbenomet Margarete vnde de dre konighrike Denemarken Sweden vnde Norweghen wol ane bewaret sin dat wi vnde vser erfnamen hulpere man vnde stede vrunde vnde alle de vmme vsen willen d{oe}n vnde laten willen nummermer vppe desse dre konighrike Denemarken Sweden vnde Norweghen krighen arghen. edder in ienegherleye mate haten edder vp saken scolen to ewighen <tiden> mit rade edder mid dade sunder argh ane vmme desse vorbenomede losinghe na vser vorbenomeden <suster> konighinne Margareten dode also hir vorscreuen steyt ♦ Vnde ok scal vse suster vorbenomet vs moghelike vorwaringhe vedder d{oe}n vs vnde vseme lande mannen vnde steden in Dudeschen landen vnde vsen denren de vs hulpen bette an dessen dagh in Sweden nicht <to> arghen vnde vene vi ynne vser vorbenomeden suster konighinne Margareten denst setten van den genen de vs ghedenet hebben in Sweden den scal vse suster vorbenomet deste vngunsteger nicht wesen dat se vs hir to denet hebben men se scal se to erme denste nemen vnde scal en ghunnen dar se recht ane sint ♦ Vortmer so nympt vse suster konighinne Margarete greue Clawese hartagh Gherde vnde de Holsten heren vnde dat hertoghrike to Slesewich vnde dat land to Holsten vnde alle der twier lande ynnewonere in desse vorbenomede ewighe søne vnde vrede lik sik suluen. eren mannen vnde landen. doch so dat se suluen vor desse søne vissen scholen. ♦ Vortmer wene wi vurder an vse sone in beyden syden hebben willen des scole wi vnvorsumed vesen yn beyden syden vnde scolen des an beyden syden enden wen ere beyder vser r{ae}d nu erst to samende kumpt vnde vene wi dar dene yn nemen an beyden syden de scal en eslik denne vor sik suluen vissenen oft he dar ynne vesen wil ♦ Vortmer wat schuldinghe h{aa}t edder vnghunste edder wat dat si dat wi to Sweden had hebben edder hebben dat gheue wi de Sweden gans to vnde laten. een des quyyt vnde wat breue dat Bo Ionsson vnde syne medelouere edder de Sweden vs ghegheuen hebben wente in dessen dagh de breue scolen alle d{oe}t quyt vnde machtlozs vesen vmme vser vorbenomeden suster willen ♦ Vortmer alle de breue de ghedeghedinghet vnde gheuen vorden vor Kopenhaghen do vse vader dar vore lach de scolen ok alle gans quyt dot vnde machtlozs vesen vnde scolen wedder antwardet verden der vorbenomeden vser suster konighinne Margarete vnde deme biscoppe to Roschilde edder quitebreue dar vp dar se ane by waret synt. ♦ Vortmer so wille wy Clawes van Witzen vordreghen aller schuldinghe de wi to em hebben <wenn>er vser suster vorbenomet konighinne Margarete vs dat seghet dat se dat van vs hebben wil ♦ Vnde hir mede scal dat een ghans stede vnde vntobroken ewigh sone vnde vrede bliuen an beyden syden ♦ Vortmer werden desse vorscreuen deghedinghe nicht gheendeghet vnde vullentoghen twischen dyt vnde yn sundaghe de nu neghest kumpt wort ouer dren weken so scolen desse deghedinghe nyne macht hebben ♦ Placitata et scripta sunt hec anno domini m^o. ccc^oxc^o secundo. feria 4^a proxima post octauam beatorum Petri et Pauli apostolorum \

Dette er den overenskomst, som vi kong Albrecht med god vilje (og) med vor egen mund i dag har sluttet i Vordingborg med vor søster, fru Margrete, dronning af Norge og af Sverige og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, gående ud på, at vi vil pantsætte og overdrage vor fornævnte søster, dronning Margrete, Stockholm stad og fæstning og alt, hvad vi har i Sverige, at besidde som uindskrænket pant, der ikke kan indløses fra den fornævnte vor søster, dronning Margrete, og ikke tages fra hende, så længe den fornævnte dronning lever, for 50.000 lødige mark, og derudover har den fornævnte vor søster, dronning Margrete, lovet os selv 10.000 lødige mark. Og ved at fornævnte søster, dronning Margrete, tager dette i pant, har hun ikke i noget opgivet sine rettigheder og skal uhindret have sine rettigheder, og vi skal uhindret have vore rettigheder, når vi har indløst disse fornævnte panter efter fornævnte vor søster dronning Margretes død. Og disse fornævnte panter, således som det står skrevet her foran, vil vi sætte i pant for løsladelsen af os og vore venner, riddere og væbnere, der blev fanget med os, undtagen grev Albrecht af Holsten, dog skal man for ham ikke kræve nogen pengesum eller gods, og greven af Ruppin skal man ikke kræve mere for, end at Gnewekowe bliver fri, når vor søster, dronning Margrete vil, og alle andre fanger på begge sider skal være fri uden argelist, undtagen de fanger, der før denne dag er løsladt til mig uden betaling (eller) mod betaling og løsepenge. Endvidere hvad rimelig sikkerhed man skal give for, at vi, når vor søster fru Margrete dør, da skal kunne indløse Stockholm, og hvad vi har pantsat til hende, således som det står skrevet her foran, den sikkerhed skal man give os efter forslag fra begges råd. Endvidere skal vi give sådan sikkerhed, som det synes begges råd rimeligt, hvorved vor søster, fornævnte dronning Margrete, og de tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge er sikret godt, mod, at vi og vore arvinger, hjælpere, mænd og stæder, venner og alle de, der vil gøre og undlade at gøre noget for vor skyld, aldrig må bekrige eller skade eller på nogen måde være fjendtlig over for eller rejse krav mod disse tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge til evige tider med råd eller med dåd, uden argelist, undtagen vedrørende denne fornævnte indløsning efter vor fornævnte søster dronning Margretes død, således som det er skrevet her foran. Og desuden skal vor fornævnte søster til gengæld give os rimelig sikkerhed mod ikke at skade os og vort land, mænd og stæder i Tyskland og vore tjenere, der hjalp os indtil denne dag i Sverige, og hvem vi sætter i vor fornævnte søster dronning Margretes tjeneste af dem, der har tjent os i Sverige, dem skal vor fornævnte søster ikke være des mere unådig, fordi de har tjent os hidtil, men hun skal tage dem i sin tjeneste og skal unde dem så meget, at de bliver ret behandlet derved. Endvidere tager vor søster dronning Margrete grev Klaus, hertug Gerhard og de holstenske grever og hertugdømmet Slesvig og landet Holsten og alle de to landes indbyggere (med) i denne fornævnte evige soning og fred ligesom sig selv, sine mænd og lande, dog således at de selv skal give sikkerhed for denne fred. Hvem vi endvidere vil have (med) i vor fred på begge sider, det skal vi have fri adgang til på begge sider og skal afgøre det på begge sider, når begge vore råd nu først kommer sammen, og hvem vi da tager med deri på begge sider, han skal da enhver for sig give sikkerhed for sig selv, hvis han vil være med deri. Endvidere hvad krav, fjendtlighed eller strid eller hvad det er, som vi har haft eller har i Sverige, det eftergiver vi svenskerne helt og lader dem være fri, og hvad breve Bo Jonsson og hans medlovere eller svenskerne har givet os indtil denne dag, de breve skal alle være døde, kvit og magtesløse for vor fornævnte søsters skyld. Endvidere alle breve, der blev forhandlet og givet foran København, da vor fader lå der foran, de skal også alle være helt kvit, døde og magtesløse og skal tilbagegives den fornævnte vor søster, dronning Margrete, og biskoppen af Roskilde, eller (også skal der gives) kvitteringsbreve derpå, som de er sikret ved. Endvidere vil vi fritage Klaus van Vitzen for alle krav, som vi har til ham, når vor fornævnte søster, dronning Margrete, siger, at hun vil have det af os. Og hermed skal det forblive en helt stadig og ubrudt evig soning og fred på begge sider. Hvis endvidere denne forskrevne overenskomst ikke bliver gennemført og fuldbyrdet inden tre uger efter førstkommende søndag, så skal denne overenskomst ingen gyldighed have. Dette blev drøftet og skrevet i det Herrens år 1392 nærmeste onsdag efter ottendedagen efter de hellige apostle Peters og Paulus' dag.