© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Consules Roczstokcenses.
Til mændene af fremragende flid og ære, de herrer borgmestre og rådmænd i staden Zutphen og borgmestre og rådmænd i andre stæder i Geldern, vore oprigtige (venner).
Venlig og ærbødig hilsen forudskikket. Kære ærlige gunstige venner. Som I godt ved, at vi har haft og stadig må have en åben krig med dronningen af Norge om løsladelsen af vor kære nådige herre, kong Albrecht af Sverige, hans søn og de andre herrer, riddere og væbnere, som hun grumt holder fanget og ikke vil tage nogen rimelig løsesum for, men hun vil have hans rige først, i denne sag havde vor herre hertug Johan af Mecklenburg, hans råd og stæder ført forhandlinger i Nykåping med dronningen om at betale hende en bestemt sum penge, dermed skulde kongen, hans søn og de andre herrer og fangerne være fri. For at afslutte og fuldbyrde de forskrevne forhandlinger holdt de et møde nu til pinse i Vordingborg, og da aftalerne ikke var sikret på begge sider, sagde dronningen, at hun vilde ha ve betænkningstid dertil. Og dermed gik forhandlingerne i stå. Og da herrerne, deres råd og stæder gik fra hende uden resultat, har hun truffet aftaler, som hun selv har forhandlet med kongen, efter hvad hun siger, af hvilke aftaler vi sender Eder en beseglet afskrift fra ord til andet. Lad dem skrive af. Disse aftaler har hun skriftligt sendt herover med sit råd. Derfor mener vor herre kongens råd, mænd og stæder, at de fornævnte aftaler ikke kan bifaldes med ære af dem og os, da dronningen har forhandlet dem med kongen, som hun grumt holder fanget, og da hun har magt over hans sundhed og liv, og han ikke har magt derover, for hun vil fratage ham hans arv og vil afnøde ham hans herskabsområde, og han kan ikke nyde den nåde, at hun vil tage rimelige løsepenge for ham, som man plejer at tage for retskafne fyrster, men (hun vil have) riget tilforn, og det, selv om herrerne, deres råd, mænd og stæder tilbød, at de fra Lübeck, fra Hamburg og de fra Stralsund skulde have hel fuldmagt til, at hvad de sagde man skulde give dronningen i rimelig retmæssig løsesum for kongen, det vilde de gerne gøre. Alt det kunde ikke hjælpe. Derfor beder vi Eder alvorligt, kære gunstige venner, med ydmyge bønner om, at I for Guds, ærens og det almindelige bedstes skyld tænker på vore herrers og vort bedste, (og) at I holder Eders borgere og købmænd hjemme, og at de heller ikke støtter vor herres fjender og deres land med noget og ikke opsøger rigerne Sverige, Danmark og Norge, eftersom vi må åbne vor stad og havn for herrer, fyrster, riddere og væbnere og vor herrers venner, så de kan sejle ind og ud for at tilføje vor herre kongens og vores fjender ondt (og) skade rigerne Sverige, Norge og Danmark, hvortil ingen lyst eller overmod driver os, hvad Gud vel ved, men vi kan for ærens skyld ikke lade være med at blive ved denne krig til hjælp for vor herre. For hvis der sker dem skade, den kan vi ikke erstatte dem og vil også være uden efterfølgende rykning derom, da mange slags folk kommer med på egen hånd, som vi ikke kan styre. Desuden, kære venner, har vi sandfærdigt erfaret fra herrerne, deres råd, fra rådsudsendingene, der nu var til møde i Vordingborg, hvortil hr. Johan van der Aa, hr. Peter van Vreden og hr. Arnold Belster, vort råds udsendinge, var sendt med, at dronningen i nærværelse af alle herrerne, deres råd, riddere og væbnere og stæder sagde, at hvad man sagde af ondt om hr. Johan Tuckeswert, borgmester i Wismar, og hr. Johan van der Aa, der var forhandlere i drøftelserne i Nyköping, det gjorde man dem uret i, så sandt Gud og helgenerne hjælpe hende, da de ikke særskilt havde ført nogen forhandlinger med hende og hendes råd, ud over hvad hertug Johan og hans råd og hun og hendes råd havde samtykket i på begge sider, og hun havde heller ikke givet dem nogen gaver eller løn bortset fra de to heste, som de red på fra Nyköping til Lindholm til deres herres bedste, og ikke andet, så sandt Gud og helgenerne hjælpe hende. Givet på sankt Peter i lænkers dag under vort sekret.
Rådmændene i Rostock.
Forhandlingerne om kong Albrechts stilling, der 1392 8. marts, nr. 537, blev foreslået henlagt til trinitatis, 9. juni, flyttedes ifølge nærværende brev til Vordingborg »nu til pinse« og fortsattes måneden ud og videre ind i juli, cf. den foreløbige men ikke ratificerede aftale med kong Albrecht af 1392 10. juli, nr. 583, og overenskomsten med de holstenske grever af 1392 12. juli, nr. 584. Rostocks brev, der til slut også refererer rådernes erklæringer af 22. juli, nr. 591, må derfor også dateres til 1392.