Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Omnibus presens scriptum cernentibus. frater Nicholaus abbas in Sora. quondam abbas/ monasterii in Aaskloster in Norrahallandia salutem in domino et infrascriptam cognoscere ueritatem. ♦ Tenore presencium constare uolumus uniuersis presentibus et futuris. nos presentes fuisse. sciuisse et audiuisse. presentibus eciam fidedignis domino Laurencio plebano ecclesie in Hualingæ/ memorate terre Hallandie et domino fratre Nicolao Iohannis professo/ protunc in dicto monasterio Aas/ ceterisque discretis uiris. clericis et laycis/ quod discreta matrona Ragnildæ/ relicta Nicholai Hofman/ compos mentis sue et corporis omnem hereditatem et possessiones ipsam per mortem. dilecti filii Swnung Hofman. contingentes. uidelicet in terra Scanie/ nobili uiro Benedicto Thuresson militi/ presencium exhibitori cum omni iure sibi in eisdem bonis competenti pure et plane assignauit libere pro usibus suis ordinandas/ et in perpetuum possidendas/ quod nos in uerbo ueritatis protestamur/ ♦ Datum anno domini mo ccco nonagesimo secundo. crastino omnium sanctorum nostro sub sigillo in testimonium omnium premissorum.

Broder Niels, abbed i Sorø, fordum abbed i Ås kloster i Nørrehalland, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud og sandfærdig erkendelse af det nedenfor anførte.

Vi vil, at det med dette brev skal stå fast for alle, nulevende og fremtidige, at vi var til stede, erfarede og hørte, ligeledes i nærværelse af de troværdige mænd, hr. Lars, sognepræst ved kirken i Valinge i omtalte land Halland, og hr. broder Niels Jensen, på det tidspunkt munk i nævnte Ås kloster, og de øvrige gode mænd, gejstlige og lægfolk, at den gode frue Ragnhild, enke efter Niels Hofman, sund på sjæl og legeme, klart og entydigt overgav hele arven og de besiddelser, der tilkom hende ved hendes elskede søn Svenning Hofmans død, nemlig i landet Skåne, til den velbyrdige mand Bengt Tureson, ridder, nærværende brevviser, med al den ret, der tilkom hende i samme gods, frit at råde over til egen nytte og at besidde til evig tid, hvilket vi erklærer med sandfærdige ord. Givet i det Herrens år 1392 dagen efter allehelgensdag under vort segl til vidnesbyrd om alt det fornævnte.