Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Anno pontificatu loco indictione et die predictis coram et presentibus predictis reuerendus pater dominus Petrus episcopus Roskildensis per reuerendum patrem dominum Boecium episcopum Arusiensem in Dacia procuratorem suum obligantem se eciam tanquam principalem et priuatam personam promisit camere et collegio pro suo communi seruicio mille florenos auri de camera et quinque seruicia consueta. ♦ Item recongnouit camere tantummodo pro communi seruicio domini Nicolai predecessoris sui alios mille similes florenos et quinque seruicia consueta soluendo medietatem promissi in festo apostolorum Petri et Pauli proximo futuro et aliam medietatem in simili festo anno reuoluto et recongnita in similibus modis et terminis successiue et <promisit> producere mandatum sufficiens ratihabicionis obligacionis huiusmodi uel de nouo se obligando in primo termino solucionis fiende quia mandatum non erat sufficiens ♦ Alioquin etcetera et Iurauit etcetera.

År 1395 efter vor herre Jesu Kristi fødsel i den 3. indikation i den højhellige fader i Kristus og vor herre hr. Bonifacius 9., af Guds forsyn paves sjette pontifikatsår den 3. juli over for og i nærværelse af fornævnte lovede den ærværdige fader hr. Peder, biskop af Roskilde, gennem sin befuldmægtigede den ærværdige fader hr. Bo, biskop af Århus i Danmark, der ligeledes forpligtede sig som hoved- og privatperson, over for kammer og kollegium som sit servitium commune 1000 kammerfloriner i guld og de fem sædvanlige servitier. Fremdeles anerkendte han dog blot over for kammeret som sin forgænger hr. Niels' servitium commune andre lignende 1000 floriner og de fem sædvanlige servitier, halvdelen af det lovede at betale til førstkommende apostlene Petrus og Paulus' dag og den anden halvdel til en lignende dag efter et års forløb og det anerkendte på lignende måde og til lignende terminer derefter, og han lovede at fremføre fyldestgørende befaling om godkendelse af denne forpligtelse eller forpligte sig på ny ved den første termin for den betaling, der skal ske, fordi befalingen ikke var fyldest gørende. I modsat fald o.s.v. og han svor o.s.v..