Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wy Albercht van godes gnaden der Sweden vnde der G{ov}ten k{ov}ning vnde wy Erik syn sone van den suluen gnaden hertoghe to Mekelenborch/ greue to Zwerin/ der lande Stargard vnde Rozstok here bekennen vnde betugen openbar in dessem yeghenwardigen breue. dat de erbaren manne heren. borgermestere vnde ratmanne der stede naghescreuen alse Lubeke. Stralessunt. Gripeswold. Thorun. Elbing/ Danzek vnde Reuele/ vele dage vnde degedinge vnde grot arbeyt vnde koste ghehat hebben. vmme vnse løsinge van der vencnisse. ♦ Des hebben se mit den erwerdigen heren sendeboden des orden in Prutzen. dat int leste also verne bearbeydet/ vnde also hoghe dar vmme ghebeden dat de hogheborene vorstynne vrouwe Margarete koningynne to Denemarken vnde to Norwegen vns den suluen steden to borghe gheboden heft vmb der stede vnde sendeboden bede willen vns daghe to gheuende t{ov}r tiit. vnde vppe vorwort alse hir na gescreuen steyt. ♦ Des hebbe wy mit vnsem leuen vedderen hertugen Iohanne van Mekelenborch dem olderen mit vnsen ghetruwen ratgheuen. ridderen, mannen vnde steden. de erbenomeden stede mit ganzem vlite. darvmb ghebeden dat se vmb vnser leue/ vruntscop vnde vordenstes willen vns hebben van der erbenomeden vrouwen koningynnen vtgheborget mit samder hand/ vnde gheannamet in guden truwen. vnde in rechten louen van desser tiit. bet to sunte Michels daghe. neghest to komende. vnde vort dre iar. neghest volgende. mit dessen vorworden vnde vnderschede. ♦ Weret also dat wy vns mit der vrouwen koninghinnen vorghescreuen binnen der tiit. nicht vorenigen konden mit minne/ recht edder vruntscop. dar er. edder den eren ane n{ov}gede na eren willen. so scolen de vorbenomeden stede binnen der tiit vns beyden leuendich wedder in antwarden. vp welker stede it er. edder den eren gedelikest is van dessen veer sloten en alse Wordingborch. Kaldingborch/ Helsingborch. edder Nyborch der vorghescreuen vrouwen koninginnen. edder den yenen dar se de stede nv an ghewiset heft. in ere were/ dat se edder de eren vnser mechtich sin. sunder arghelist edder sestich dusent l{ov}dighe mark vor vnse l{ov}singe to betalende vp der veer slote een dat se des gheldes mechtich sin. in der suluen wiis/ edder den Stocholm slot veste vnde stad. in Sweden belegen antworden vry vnde vnbeworen. in der vrouwen koningynnen hand/ edder der yenen dar se de stede nv an ghewiset heft sunder yenigerleye arch edder hulperede edder lenger vort{ov}gheringe edder rechtgank geystlik edder wertlik. ♦ Were oc dat got vorbede. dat vnser een alse wy koning Albercht. edder vnse s{ov}ne binnen der vorschreuenen tiit vorstoruen. so scolen de stede. den anderen de van vns leuendich blift. leuendich wedder in andworden. edder de vorscreuenen summen betalen/ edder den Stocholm antworden. in aller mate alse vorscreuen is/ ♦ Vorst{ov}rue wy ouer beyde. so scolen de stede betalen de erbenomeden summen. edder antworden den Stocholm alse vorscreuen is/ ♦ Iodoch beholden vnse erfnamen de l{ov}singe. oft se it k{ov}nen enden\ ♦ Oc scolen de vorbenomeden stede der vrouwen koningynnen edder den eren vorscreuenen. in dem lesten iare. van den dren iaren vorscreuenen vp der hilgen driual- dicheit dagh. edder tovoren witlik don in eren openen breuen. vp en van den veer sloten erbenomet welker dat se binnen der vorscreuenen tiit vntfan scal. alse vns beyden leuendich. oft wy beyde leuendich syn. edder de summen. edder den Stocholm in aller mate alse vorscreuen is. ♦ Vnde de summen erbenomet scal men betalen in desser wiis\ dat men vor islike lodige mark. de lodige mark to rekende. vp vif skilling. grot scal bereden. vif vnde vertich schilling Lubesch. in guden witten penningen alse nv to desser tiit. binnen der stad to Lubeke genge vnde geue sin/ vnde nicht erghere můnte to betalende. edder mit nobelen. vnde gholde. na werde des suluen gheldes. ♦ Vnde weret also. dat vnse erfnamen oft wy vorst{ov}ruen it konden enden. dat se binnen der vorscreuen tiit. de summen betaleden. in aller mate alse vorscreuen is. so scolen de stede vnsen erfnamen den Stocholm antworden. ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnde artikle de sint ghedegedinget. vnde ghehandelet twisken der erbenomeden vrouwen koningynnen. vnde vns mit vnsen vnde vnses leuen vedderen erbenomet. vnde vnser ghetruwen rathgeuen riddere. manne. vnde vnser stede medewetende/ vulbort. vnde behegelicheyt ♦ Vnde vmb vnser aller leue. vnde bede willen. so hebben de vorbenomeden stede. vns dar vp vtgheborget. vnde gheannamet in aller wiis. to holdende alse vorscreuen steyt\ ♦ Vnde dar vmme dat de vorbenomeden stede. erer truwe vnde woldat nicht vntghelden. vnde des loftes vnde borghetucht de se vor vns ghedan hebben/ in nenen schaden. edder beweringe komen. so hebbe wy mit wolbedachtem mode/ vnde vullenkomen rade. vnses leuen veddern vnser ghetruwen ratgheuen vnde stede vorscreuen. en den Stocholm. slot veste vnde stad. in Sweden belegen in ere were gheantwordet. to bewaringe vnde to pande to holdende in alsulker mate alse hir na ghescreuen steyt. ♦ Weret also dat wy vns binnen der vorscreuen tiit mit der vvouwen koninginnen. nicht vorenighen konden. in alsulker mate. alse vorscreuen is edder dat wy nicht wedder in. en qwemen/ edder de summen nicht betaleden. in aller mate alse vorscreuen is so scolen vnde m{ov}gen de erbenomeden stede van sich antworden den Stocholm. slot veste vnde stad. voreghescreuen. in der vrouwen koninginnen hand. edder der eren vry vnde vnbeworen. in aller wiis alse vorscreuen is. ♦ Vnde weret also des wy nicht en hopen. dat de Stocholm slot veste edder stad erbenomet weret vorpandet. edder yerigen to vorbunden. so scole wy vnde willen. losen en/ qwit. vnde vry maken. wanner. de vorscreuen seuen stede. vns darto eschen. ♦ Vortmer so hebbe wy. mit rade vnde vulbort vnses leuen vedderen\ vnser ghetruwen ratgheuen. vnde vnser stede vorgescreuen. dat den borghermesteren. ratmannen/ borgeren. vnde der ganzen menheit. to dem Stocholme. gheheten. vnde gheboden. dat se den seuen steden vorgescreuen. rechte panthuldinge ghedan heb- ben. sich an de stede to holdende. in eren vnde in ganzen truwen. vastliken by en to bliuende vnde nenem anderen heren to hůldegende noch to tostedende. vnde nummer van den steden to schedende bet also lange dat de suluen eres loftes benomen sin vnde dat se den Stocholm slot veste vnde stad erbenomet. mit erem guden willen. van sich. andworden. vnde dat se de borghermestere. ratmanne/- borgere vnde de ganze menheit to dem Stocholme. ganzliken qwit vnde loos laten. ♦ Vnde weret also dat got vorbede dat id dar to qweme dat de stede vorscreuen den Stocholmen. slot veste vnde stat. in der vorscreuen wiis van sik antworden. des scolen se nenerleye vorwiit hebben. oft ansprake\ maninge edder andegedinge mit geystlikem rechte edder wertlikem dar vmme liden van vns/ vnsen erfnamen. edder nakomelingen edder van vnser. edder erer wegen van yemende yenigerleye wiis. ♦ Vnde ok binnen der tiit. dat se den Stocholm in erer were. hebben scolen se nene ansprake. edder andegedinge mit geistlikem rechte edder wertlikem van vns. vnsen erfnamen. edder nakomelingen. van vnser vnde erer wegne nenerleye wiis liden des se in schaden vnde in beswaringe komen mochten. edder dar ane mochten ghehindert werden. dat se id nicht holden en konden to ende alse se in eren breuen der vrouwen koninginnen erbenomet besegelt hebben. wente wes de stede hir ane ghedan hebben. vnde noch don. dat don se in guden truwen vmb vnser leue. bede. vnde vmb vrede. vnde des ghemenen. beste willen. ♦ Vnde weret also dat se dar vmme in yenigerleye beweringe. beswaringe. edder scaden quemen mit rechte edder mit der daat. des scole wy/ vnse erfnamen/ vnde nakomelinge. mit vnsen medel{ov}ueren. alse mit vnsem leuen vedderen dem hertogen van Mekelenborch. vnsen ridderen; mannen/ vnde steden/ benomet in erem breue dar vp besegelt/ vnde willen mit samder hand de vorscreuenen stede benemen. dar van entledigens vnde se des ganzliken schadeloos holden. to ende vp vnse eghene arbeit vnde koste. ♦ Vortmer weret also. dat binnen der vorscreuenen tiit de Stocholm slot veste edder stad worde bestallet\ edder en van der hand qweme mit vorretnisse. edder arghelist/ edder mit macht en aff ghewunnen worde. edder in welkerleye wiis. en afghinge. so scole wy vnde willen mit vnsen leuen vedderen den hertogen van Mekelenborch/ mit vnsen ridderen/ mannen/ vnde steden. wanner wy dar to gheeschet werden mit ganzer macht/ mit liue vnde mit gude. vnvert{ov}gert en dar to truweliken wesen behulpen. vnde se vns wedder. dat den suluen steden de Stocholm slot veste vnde stad. wedder to der hand kome. vnde wy van erer hulpe nicht to schedende bet to der tiit dat se den Stocholm. slot veste vnde stad wedder in erer were hebben. vnde denne dar mede to holdende alse de erbenomeden stede. vmb vnser bede willen. der vorscreuenen vrouwen koninginnen. hebben ghelouet in eren breuen. de se er dar vp begeselt hebben. ♦ All desse vorschreuenen stucke vnde artikle vnde enen yewelken besunderen. hebben ghelouet vnde louen. in dessem yeghenwordigen breue. wy Albercht koning. vnde Erik syn sone. hertoge erbenomet\ vor vns. vnde vnse erfnamen/ vnde nakomelinge. by eren vnde by truwen. mit samder hand sunder yenigherleye arghelist. vnde hulperede\ vnde sunder allerleye t{ov}gheringe/ edder rechtghank. gheistlik edder wertlik. stede vnde vaste to holdende den borghermesteren\ ratmannen. borgheren vnde den ganzen menheiden der stede alse Lubekes Stralessund/ Gripeswold/ Thorun/ Elbing/ Danzek vnde Reuele. vorbenomet ♦ To tůghe vnde merer bewaringe. dat all desse vorscreuenen stůcke gheholden werden/ so hebbe wy vnse ingesegele mit vnsem guden willen vnde rechter witscop. ghehenget laten in dessen yeghenwordigen bref. ♦ Ghegeuen to Helsingborch na godes bord. drutteyn hundert iar. dar na in dem vif vnde neghentichsten iare. des neghesten sundaghes. vor sunte Micheles daghe. des hilghen ertzeengels.

Vi Albrecht, af Guds nåde de Sveers og de Goters konge, og vi Erik, hans søn, af samme nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre over landene Stargard og Rostock, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at de hæderlige mænd, herrer, borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, har haft mange møder og forhandlinger og stor møje og omkostninger angående vor udløsning af fængslet. Derfor har de sammen med de ærværdige herrer sendebude fra ordenen i Preussen til det sidste arbejdet så meget på og så indstændigt bedt om, at den højbårne fyrstinde fru Margrete, dronning af Danmark og af Norge, har tilbudt os til sikkerhed til de samme stæder på grund af stædernes og sendebudenes bøn om at give os en frist til den tid og efter de betingelser, som herefter står skrevet. Derfor har vi sammen med vor kære fætter, hertug Johan af Mecklenburg den ældre, tillige med vore tro rådgivere, riddere, mænd og stæder med stor flid bedt de fornævnte stæder om, at de for vor kærligheds, vort venskabs og vor fortjenestes skyld har udløst og taget imod os fra den fornævnte fru dronning med en samlet hånd og i troskab fra dette tidspunkt til næstkommende sankt Michaels dag og videre de tre næstfølgende år med disse betingelser og bestemmelser. Skulde det ske, at vi inden for dette tidsrum ikke kunde forlige os med den fornævnte fru dronning med mindelighed, ret eller venskab, der tilfredsstillede hende eller hendes efter hendes vilje, så skulde de fornævnte stæder inden for det tidsrum igen udlevere os begge i live, på hvilket sted det er mest tjenligt for hende eller hendes, af disse fire borge, nemlig Vordingborg, Kalundborg, Helsingborg eller Nyborg, til den fornævnte fru dronning eller til dem, som hun nu har henvist stæderne til, i hendes værge, så at hun eller hendes får herredømmet over os uden svig, eller betale 60.000 lødige mark for vor udløsning på en af de fire borge, at hun får rådighed over pengene på samme måde, eller overdrage Stockholm slot, befæstning og stad, beliggende i Sverige, frit og uden retskrav, i fru dronningens hånd eller til dem, som hun nu har anvist stæderne uden nogen svig eller udflugter eller længere forhaling eller rettergang, kanonisk eller romersk. Skulde det også ske, hvad Gud forbyde, at en af os, nemlig vi kong Albrecht eller vor søn inden for det forskrevne tidsrum afgik ved døden, så skal stæderne igen udlevere den anden, der forbliver i live, levende eller betale den forskrevne sum eller overdrage Stockholm, på alle måder som forskrevet er. Men afgik vi begge ved døden, så skal stæderne betale den fornævnte sum eller overdrage Stockholm, som forskrevet er. Dog beholder vore arvinger udløsningen, hvis de kan føre det til en endelig afgørelse. Endvidere skal de fornævnte stæder med deres åbne breve gøre vitterligt for fornævnte fru dronning eller hendes i det sidste år af de tre forskrevne år på den hellige trefoldigheds dag eller forinden på en af de fire fornævnte borge, hvad de inden for den forskrevne tid skal modtage, nemlig os begge levende, hvis vi begge er i live, eller summen eller Stockholm, på alle måder som forskrevet er. Og den fornævnte sum skal man betale på denne måde, at man for hver lødig mark - den lødige mark at regne til fem skilling grot - skal udrede 45 skilling lybsk i gode hvide penninge, som de nu er gængse og gangbare på denne tid i staden Lübeck, og ikke betale ringere mønt, eller med nobler og guld efter de samme penges værdi. Og skulde det ske, at vore arvinger eller vi afgik ved døden, kunde det da afgøres, at de inden for det forskrevne tidsrum betalte summen, på alle måder som forskrevet er, så skal stæderne overdrage vore arvinger Stockholm. Alle disse forskrevne punkter og artikler, de er aftalt og forhandlet mellem den fornævnte fru dronning og os med vort og vor kære fornævnte fætters og vore tro rådgiveres, ridderes, mænds og vore stæders medvidende, samtykke og velbehag. Og af kærlighed til os alle og foranlediget af vore bønner så har de fornævnte stæder udløst og taget imod os, at overholde det, som forskrevet står på alle måder. Og for at de fornævnte stæder ikke skal bøde for deres troskab og velgerning og ikke lide nogen skade eller hindring ved det løfte og den sikkerhed, som de har stillet for os, så har vi med velberåd hu og efter fortræffeligt råd fra vor forskrevne kære fætter, fra vore trofaste rådgivere og stæder overdraget dem Stockholms slot, befæstning og stad, beliggende i Sverige, i deres værge, at holde til sikkerhed og til pant på sådan måde, som herefter står skrevet. Skulde det ske, at vi inden for det forskrevne tidsrum ikke kunde forlige os med fru dronningen på sådan måde, som forskrevet er, eller at vi ikke kom tilbage igen eller ikke betalte summen, på alle måder som forskrevet er, så skal og kan de fornævnte stæder udlevere forskrevne Stockholm slot, befæstning og stad fra sig i fru dronningens hånd eller til hendes, frit og uden retskrav, på alle måder som forskrevet er. Og skulde det ske, hvad vi ikke håber, at fornævnte Stockholm slot, befæstning eller stad var pantsat eller på nogen måde bundet, så skal og vil vi indløse den kvit og frigøre den, når som helst de forskrevne syv stæder kræver det af os. Fremdeles så har vi med råd og samtykke fra vor forskrevne kære fætter, vore tro rådgivere og vore stæder budt og befalet borgmestrene, rådmændene, borgerne og hele samfundet i Stockholm (det), at de hyldede de syv forskrevne stæder som panteherrer og at holde sig til stæderne i ære og i fuldt troskab og at blive hos dem bestandigt og ikke at hylde, ej heller tilstede nogen anden herre og aldrig skilles fra stæderne, indtil de samme er fritaget fra deres løfte, og at de udleverer fornævnte Stockholm slot, befæstning og stad fra sig med deres gode vilje, og at de lader borgmestrene, rådmændene, borgerne og hele samfundet i Stockholm være kvit og fri. Og skulde det ske, hvad Gud forbyde, at det kom dertil, at de forskrevne stæder udleverede Stockholm slot, befæstning og stad fra sig på den forskrevne måde, det skal de ikke have nogen dadel for eller tåle nogen påtale, krav eller klage i henhold til kanonisk eller romersk ret fra os, vore arvinger eller efterkommere eller fra nogen på vore eller deres vegne på nogen som helst måde. Og inden for det tidsrum, hvor de har Stockholm i deres værge, skal de ikke tåle nogen påtale eller klage i henhold til kanonisk eller romersk ret fra os, vore arvinger eller efterkommere på vore eller deres vegne på nogen måde, hvorfor de kunde påføres skade eller hindring eller kunde forblive forhindret i at holde det eller komme til en endelig afgørelse, som de har beseglet det i deres breve til fornævnte fru dronning, thi hvad stæderne har gjort heri eller endnu gør, det gør de i god tro, af kærlighed og på grund af vor bøn og for freden og for det almene bedstes skyld. Og skulde det ske, at de af den grund mødte nogen slags besværligheder, hindringer eller skade, ad rettens vej eller i gerning, det skal og vil vi, vore arvinger og efterkommere sammen med vore medlovere såvel som med vor kære fætter hertugen af Mecklenburg, vore riddere, mænd og stæder, nævnt i deres brev, beseglet derpå, med en samlet hånd fratage de forskrevne stæder og befri dem derfra og holde dem helt skadesløse derfor til det sidste med vor egen møje og omkostninger. Skulde det fremdeles ske, at Stockholm slot, befæstning eller stad inden for det forskrevne tidsrum blev belejret eller kom dem af hænde ved forræderi eller svig eller blev dem fravristet med magt, eller på hvilken måde den end kom fra dem, så skal og vil vi sammen med vor kære fætter, hertugen af Mecklenburg, med vore riddere, mænd og stæder, når som helst det bliver krævet af os, med al magt, med kærlighed og med det gode ufortøvet og trofast være dem behjælpelige og de også os, så at de samme stæder igen får Stockholm slot, befæstning og stad i hænde, og vi ikke afstår fra deres hjælp indtil det tidspunkt, da de igen har Stockholm slot, befæstning og stad i deres værge og holder den, som de fornævnte stæder på vor bøn har lovet den forskrevne fru dronning i deres breve, som de har beseglet derpå. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver af dem enkeltvis har vi lovet og lover med dette nærværende brev, at vi fornævnte Albrecht, konge, og Erik, hans søn, hertug, for os og vore arvinger og efterkommere på ære og i troskab med en samlet hånd at overholde stadigt og fast over for borgmestrene, rådmændene, borgerne og alle samfundene i stæderne, nemlig fornævnte Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, uden nogen slags svig og udflugter og uden nogen forhaling eller rettergang, kanonisk eller romersk. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for, at alle disse forskrevne punkter bliver overholdt, så har vi ladet vore segl hænge under dette nærværende brev med vor gode vilje og rette vidende. Givet i Helsingborg år 1395 efter Guds fødsel den nærmeste søndag før den hellige ærkeengel sankt Mikkels dag.