Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Wie Gerhardt van gades gnaden hertoch tho Schleswigh graue tho Hollsten Stormarn vndt Schowenborgh bekennen vnd betiigen apenbar in dieszem breve dadt wie gedegedinget hebben mit dem ehrlicken herren dem dohmpraweste vnd dem capittull tho Schleszwich umb die articule de hier naschreven stahn in dieszer wise ♦ Thom ersten male dadt des capittuls lansten de scholen vnse dinge såcken vnd welckerley de se schuldigen will edder welckerley den se schuldigen willen vmb all sulcke weltlicke sacke de men mit geistliken rechte van rechtes wegen nicht richten schall dar mach men se midt dem landtrechte up den dingen vorvolgen alse in dem lande ein recht ist vndt deszglicken scholen der dohmherren lansten wedder dohn wen se tho schuldigende hebben ock up den dingen ♦ Averst wes der dohmherren lansten brecken vp den dingen dat sie 40 marck bröcke edder darentbauen edder darbenedden edder wes se anders verbrecken in de herschop dat schall de prawest vndt dat capittull upbören van ehren lansten vnd anders nemand ahne in halsz vndt handt dat schåle wie vnd vnse ambdlude richten men ehre gudt vndt geldt dat se in de herschop brecken dat schall fallen in dat capittull ♦ Weret ock dat den lansten der dohmherren neen recht geschehen konte up den dingen alse in dem lande ein recht ist aver wen se clagen alsze in dem lande ein recht isz so mogen de dohmherren ehre lansten tho rechte helpen mit geistlicken rechte ♦ Vortmer so schall nenerley den andern vor ienigen geistlicken rechte vorvolgen umb alle sulcke sacke de men mit geistlicken rechte van rechtes wegen nicht rechten schall men der dohmherren lansten ehrer ein den andern vnder <twischen> ♦ Auerst alle sacke de men van rechtes wegen mit geistlicken rechte richten magh dar scholen wie edder vnse amptlude de prælaten vnd dohmherren nicht an hinderen ♦ Des tho tuge hebben wie vnse ingesegell hengen laten <vor> diszen breff de geschreven isz tho Gottorff na gades gebort drutteinhundert in dem negen vndt negentigsten iare.

9 in] an B.

11 Donsenrode] Dozenrode B.

— Poghewisch de ynghere] Pogwisch de junghere B.

12 Niclawes] Nicolaus B.

— van] B, an A.

— Aleuelde] Aluelde B.

13 Niclawes Beckor] Nicolaus Bekker B.

— Egherd] Eghard B.

14 Krummedyk] Crummedik B.

— Poghewisch] Pogwisch B.

12 schall] tilf. i marg. Aa.

18 vnder <twischen>] vnderwisen Aa. For rettelse, cf. 1399 14. marts nr. 27 s. 29 l. 5, cf. også Esben Albrectsen, Herredømmet over Sønderjylland 262.

21 <vor>] mgl. Aa.

Vi, Gerhard, af Guds nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, bekendtgør og bevidner åbent i dette brev, at vi har forhandlet med den ærværdige herre, domprovsten, og kapitlet i Slesvig om de artikler, der herefter står skrevet på følgende måde. For det første, at kapitlets bønder skal søge vore ting, og hvem der end vil sagsøge dem, eller hvem de end vil sagsøge om sådanne verdslige sager, som man ifølge lov og ret ikke skal dømme i efter gejstlig ret, deri skal man retsforfølge dem på tingene efter landretten, således som det er ret i landet, og det samme skal kannikkernes bønder til gengæld også gøre på tingene, når de skal sagsøge nogen. Men hvad kannikkernes bønder (gør sig skyldige i) på tingene, det være sig 40 mark bøde eller derover eller derunder, eller hvad de ellers gør sig skyldige i til herskabet, det skal provsten og kapitlet og ingen anden oppebære af deres bønder, bortset fra hals- og håndsret, det skal vi og vore embedsmænd fælde dom over. Men det gods og de penge, som de fortaber til herskabet, det skal tilfalde kapitlet. Skulle det endvidere ske, at kannikkernes bønder ikke kunne opnå nogen ret på tingene, som det er lov i landet, når de anklager nogen, som det er lov i landet, så tilkommer det kannikkerne at hjælpe deres bønder til (deres) ret efter gejstlig ret. Endvidere så skal ingen forfølge den anden ved nogen gejstlig ret for alle sådanne sager, som man ifølge lov og ret ikke skal dømme efter gejstlig ret; men (det må) kannikkernes bønder indbyrdes. Men alle de sager, som man ifølge lov og ret skal dømme efter gejstlig ret, dem skal vi eller vore embedsmænd ikke hindre prælaterne og kannikkerne i. Til vidnesbyrd om dette har vi ladet vort segl hænge under dette brev, der er skrevet på Gottorp i året 1399 efter Guds fødsel.