Margrete, af Guds nåde datter af Valdemar Danekonge. Venlig hilsen forudskikket.

Vi takker Eder, kære hr. skaffer, for meget godt og gør vitterligt over for Eder, at vi ved Guds nåde har Åbo i ØsterlandN i vor varetægt, Gud være lovet. Ligeledes angående de andre træborgeN i ØsterlandN så har hr. Knut givet os sikker lovning på, at han vil overdrage (og give) dem i vor varetægt tre uger efter førstkommende påske. På samme tid har også Svend Sture lovet at overdrage den borg, som han endnu har i Norrbotten, i vor varetægt. Men som I selv godt ved, så er verden i mange sager udspekuleret, og hvis nogle erfarede, at vi til den tid ikke var i nærheden, hvem ved (da), om de så blev enige om noget andet. Nu ved I godt, at der er berammet et møde, der skal holdes til pinse, og vi befrygter, at tiden bliver for kort til, at vi både kan være her, indtil borgene er overdraget, og også komme betids til mødet i pinsen. Derfor så vi gerne, at I af dem, der skal sende deres folk til mødet, får deres hensigt at vide, og ufortøvet skriver os Eders trofaste råd tilbage, hvad det synes Eder og dem at være nyttigt (at gøre) i denne sag, således at vi kunne blive så længe i denne egn, at vi kunne gøre det mere sikkert på dette hav, før vi drog herfra. Skulle det synes Eder og dem (hensigtsmæssigt), som det står skrevet ovenfor, (nemlig) at man udsatte mødet fra pinse til Vor kære Frues dag i efteråretN, så ville vi straks, når der kom et svar herpå tilbage fra Eder til os, skrive til dem i Lübeck, til dem i Preussen og til dem i Stralsund for at meddele dem, hvorfor dette syntes os at være nyttigt, således som det står skrevet her ovenfor. Forekommer det, der står skrevet ovenfor, imidlertid Eder og dem ikke at være nyttigt, så vil vi heller ikke skrive derom; thi Gud ved så vist, at hvad vi hermed skriver til Eder, det gør vi i bedste mening; thi vi så gerne, at det kunne komme til en god afslutning, sådan som vi håber, om Gud vil, at det også godt må ske. Og lad ingen vide dette undtagen dem, som I godt ved er til gavn i denne sag, og (sørg for) at det forbliver hemmeligt; thi vi har ikke skrevet det til nogen dér i landet undtagen til Eder. Kun har vi skrevet et brevN til én i Lübeck og til én i Stralsund, for at de dér også lader det samme vide deres råd og skriver til os, hvad der forekommer dem at være nyttigt i sagen, således som vi også gerne så, at I gjorde det, og så at der ufortøvet kunne komme et svar tilbage til os både om disse og andre sager, som vi senest skrev (om) til Eder og også til flere folk. Givet o.s.v.N.