Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Margareta dei gracia Waldemari Danorum regis filia ♦ Vruntliken grud tovoren ♦ Wy danke iw leue her schaffer vor vele gudes vnde dun iw witlik dat wy van godes gnaden Abo in Osterlande in vnser were hebben god hebbe loff ♦ Item vmme de anderen holten slote in Osterlande dar heft her Knut vns wissen vor setter dat he se vpantwerden sal in vnse were iii weken na paschen negest komende ♦ By der suluen tiid heft ok Swen Stur gewisset vp to antwerden dat slot dat he noch heft in dem Nordenboden in vnse were ♦ Doch alse gy suluen wol prouen konen so is de werlt behende in menghen stucken vnde oft etlike proueden dat wy denne nicht alse na weren by der tiid we wet oft de denne wat anders to rade wurden ♦ Nu wete gy wol dat dar een dach vorramet is vp pinghsten to holden vnde wy vruchten dat de tiid to kort wert dat wy nicht beyde hir sin bet dat de slote vp geantwerdet sint/ vnde ok betiiden komen to pinghsten to dem dage ♦ Hirumme zeghe wy gerne dat gy dat to weten kregen van den ghenen de de eren to dem dage senden scholen vnde schreuen vns varlosen wedder eren willen vnde iuwen truwen rad wat iw vnde en darumme nutte dunket wezen dat wy id vp dessen ieghen also lange vorhelden dat wy id mochten wat reyner maken in desser zee {ee}r wy van hir toghen ♦ Duchte iw vnde en alse vorscreuen steit dat man den dach van pinghsten vorlengende vp vnser leuen vrouwen dach in dem herueste so wolde wy van staden an wen vns een antwerde hir aff van iw wedder queme scriuen to den van Lubeke to den van Prusen vnde to den van Sunde en witlik to dunde worumme vns dyt nutte wezen duchte alse hir vorscreuen steit ♦ Dunkt ok iw vnde en nicht also nutte alse vorscreuen steit so wille wy ok nicht dar van scriuen wente god wol wet wat wy iw hir ane to scriuen dat du wy in dem besten wente wy gerne zeghen dat id vp enen guden ende komen mochte alse wy hopen oft god wil dat dat ok wol scheen mach vnde latet dyt nemande vorstan ane den ghenen de gy wol weten de dar to nutte sin vnde dat id henelik bliue wente wy hebbe id nemande to gescreuen dar im lande ane iw ♦ Ane enen breff hebbe wy gescreuen to eneme van Lubeke vnde to enem van Sunde dat se ok dit sulue dar vorstan laten in ereme rade vnde scriuen vns to wat en darumme nutte dunkt wezen/ alse wy ok gerne zeghen dat gy deden vnd dat vns varlosen een antwerde wedder komen mochte beide van dessen vnde anderen stucken alse wy lest iw vnde ok meer luden to schreuen ♦ Datum etcetera.

1 kort] herefter vistnok slettet is Aa.

— nicht] Hanserec. foreslår i note tilf. konen.

3 ghenen] rettet o.l. fra ghen Aa.

15 id(1.)] herefter gennemstreget nutte bliue Aa.

19 beide] beiden Aa.

16: kendes ikke.

Margrete, af Guds nåde datter af Valdemar Danekonge. Venlig hilsen forudskikket.

Vi takker Eder, kære hr. skaffer, for meget godt og gør vitterligt over for Eder, at vi ved Guds nåde har Åbo i Østerland i vor varetægt, Gud være lovet. Ligeledes angående de andre træborge i Østerland så har hr. Knut givet os sikker lovning på, at han vil overdrage (og give) dem i vor varetægt tre uger efter førstkommende påske. På samme tid har også Svend Sture lovet at overdrage den borg, som han endnu har i Norrbotten, i vor varetægt. Men som I selv godt ved, så er verden i mange sager udspekuleret, og hvis nogle erfarede, at vi til den tid ikke var i nærheden, hvem ved (da), om de så blev enige om noget andet. Nu ved I godt, at der er berammet et møde, der skal holdes til pinse, og vi befrygter, at tiden bliver for kort til, at vi både kan være her, indtil borgene er overdraget, og også komme betids til mødet i pinsen. Derfor så vi gerne, at I af dem, der skal sende deres folk til mødet, får deres hensigt at vide, og ufortøvet skriver os Eders trofaste råd tilbage, hvad det synes Eder og dem at være nyttigt (at gøre) i denne sag, således at vi kunne blive så længe i denne egn, at vi kunne gøre det mere sikkert på dette hav, før vi drog herfra. Skulle det synes Eder og dem (hensigtsmæssigt), som det står skrevet ovenfor, (nemlig) at man udsatte mødet fra pinse til Vor kære Frues dag i efteråret, så ville vi straks, når der kom et svar herpå tilbage fra Eder til os, skrive til dem i Lübeck, til dem i Preussen og til dem i Stralsund for at meddele dem, hvorfor dette syntes os at være nyttigt, således som det står skrevet her ovenfor. Forekommer det, der står skrevet ovenfor, imidlertid Eder og dem ikke at være nyttigt, så vil vi heller ikke skrive derom; thi Gud ved så vist, at hvad vi hermed skriver til Eder, det gør vi i bedste mening; thi vi så gerne, at det kunne komme til en god afslutning, sådan som vi håber, om Gud vil, at det også godt må ske. Og lad ingen vide dette undtagen dem, som I godt ved er til gavn i denne sag, og (sørg for) at det forbliver hemmeligt; thi vi har ikke skrevet det til nogen dér i landet undtagen til Eder. Kun har vi skrevet et brev til én i Lübeck og til én i Stralsund, for at de dér også lader det samme vide deres råd og skriver til os, hvad der forekommer dem at være nyttigt i sagen, således som vi også gerne så, at I gjorde det, og så at der ufortøvet kunne komme et svar tilbage til os både om disse og andre sager, som vi senest skrev (om) til Eder og også til flere folk. Givet o.s.v..