Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wi Lawi meth gwths nathæ biskop ii Wiborgh. Pæther Anderson kaldes Mwnk. Iens Nielson af Loistrwp. Cristeer Nielson. Iessæ Nielson. Martin Olwson. Olw Kaat. Yti Nielson. Iessæ Pawlson af Hoornum. ok Nissæ Syminson. helser allæ thettæ breef seer ælder hører. ewinneligh meth gwth ♦ Thet skal allæ widerlich wær. baathe nw æræ ok kome skwlæ. at æf wors hærræ aar. thwsind thry hwnd<r>ith. halfæmtæsin tywæ. pa thet nindæ aar. then mandagh nest foræ sancta Iohannes dag. ther kallis mithsomersdagh. pa Rinds hæriths thingh. skikindes for os. ok andre goothæ mend. tha neer waræ. skelwiis mænd. swm ær Pæther Somer. Thomas Thrwelson. ok Pæther Thrwelson. brøther. ther kaldes Getstethæ. witherkændæ thæm. ien ærligh mand hær Cristeern Wendelbo ridder. tywæ ok hwndrith løthigh mark. ii goothæ silfpænningæ skyldigh at wæræ. ♦ For hwilkæ pænningæ. the ien skeligh mand Iessæ Ienson kalindes Føøræbaaz pa then forsawth hær Cristern hans wegnæ. alt theræ gooths ii Getstæthæ. ok allæ anner stææthæ hwaræ thet ii Rinds hærith liger. rørind ok wrørind. agher æængh skow ok fiskæwand. ok meth allæ sinæ tilligels æntæ wnnen taghith. til paant sattæ. ok hwort aar skyld ok afgift af thet forsawth gooths wp at bæræ. ok wornith ii ok af æfter sinæ nyttæ at skikkæ. so lengæ til thet forsawth gooths. for the forsawth pænningæ af then forsawth hær Cristern Wendelbo ælder hans arwingæ. meth them ælder theræ ræætæ arwingæ lowligh af worther løøst. ♦ Item til bwndæ the them ok theræ arwingæ. then for sawth hær Cristern. thet forsawth gooths fri ok at frælsæ for allæ mends til talæ swm woor lanræt wth wiis. ♦ Thet hørthæ wy. ok sawæ. ok withnæ thet meth wor ingsiel. hær foræ hængth ♦ Giwit aar ok dag swm for ær sawth.

22 hwnd<r>ith] hwndith A, hundrith Aa.

24 andre] over n overflødig forkortelsesstreg A.

32 afgift] med f (2.) på rasur A.

2 af] tilføjet o.l. A.

Vi Lave, med Guds nåde biskop i Viborg, Peder Andersen, kaldet Munk, Jens Nielsen af Låstrup, Kristian Nielsen, Jens Nielsen, Morten Olufsen, Oluf Kåd, Yde Nielsen, Jens Povlsen af Hvornum, og Niels Simonsen, hilser alle, der ser eller hører dette brev, evindeligt med Gud.

Det skal være vitterligt for alle, såvel de nulevende som fremtidige, at i det Herrens år 1399 mandag før sankt Hans dag, som kaldes midsommerdag, var skikket for os og andre gode mænd, som da var til stede på Rinds herredsting, de forstandige mænd Peder Sommer, Thomas og Peder Troelsen, brødre, som kaldes Gedsted, og de erkendte at være den ærlige mand, hr. Kristian Vendelbo, ridder, 120 lødige mark i gode sølvpenge skyldig; for hvilke penge de pantsatte alt deres gods i Gedsted og alle andre steder i Rinds herred, rørligt og urørligt, ager, eng, skove og fiskevande, med alle tilliggender, intet undtaget, til den forstandige mand Jens Jensen, kaldet Førbas, på fornævnte hr. Kristians vegne; og han skal hvert år oppebære skyld og afgift af det nævnte gods og indsætte eller afsætte vornede efter sit behov, indtil det nævnte gods bliver indløst på lovlig vis for de nævnte penge af dem eller deres rette arvinger fra nævnte hr. Kristian Vendelbo eller hans arvinger. Fremdeles forpligter de sig og deres arvinger til at fri og frigøre hr. Kristian det nævnte gods for tiltale fra hvem som helst, sådan som landets lov foreskriver. Det hørte og så vi, og vi bevidner det med vore segl, der er hængt herunder. Givet fornævnte år og dag.