Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wy Bærtæl van dar Oost ridder. oc Ingæborgh Nielsdater fornempdæ hær Bær tels husfrwæ. kænnes thet mæth thettæ wart opnæ breff. at wy mæth beradhit raadh. oc æfter waræ weners oc samfrændærs frii wiliæ. hawæ soold. skøt. oc afhænd mæktigh førstinnæ war nathighæ frwæ. dronning Margretæ thettæ. æfterskrifnæ gotz. swo som ær .i. Æwetofte vppa Hals næs thry bool iorthæ. halfannen øræ skyld minnæ. som nu skyldæ two læster korn. item .i. Æwetofte vppa Hals næs Haghendorp. een garth mæth two garthsædæ. som nw skyldær fæm pund korn\ alt thettæ forskrifnæ mæth aghræ. ængæ. skowæ. fiskæwatn. fægang. oc al. oc hwær synderligh thessæ forskrefnæ gotzes tiilhøring. woot. oc thivrt. øøthæ. oc bygd enktæ vndertaghit. ee hwad thet hælst heder. æller/ ær. mæth allæ breff. oc rætigheed. fran os. oc waræ arfwingæ. tiil fornempde war nathigæ frwe dronning Margretæs hand. oc hwæm. hon thet vnnæ. æller ladæ wil. vgenkallelighæ. tiil. ewerdeligh æyæs ♦ Oc kænnes wy thet mæth thettæ wart opnæ breff. at hon os thær allæ rethæ swo folt foræ gyorth hawir. at os fullelighæ. oc wæl. atnøyer. ♦ Och al thæn rætigheed. som fornempdæ war frw dronnings father konning. Waldemar oc hon æfter hanom til thet forskrifnæ gotz. til foren hafthæ. oc aff thet skødes weghnæ som min fornempde Ingeborgs father. hær Nicles Awessøn. aff Karstædeholm. fornempde konning Waldemar thettæ forskrifnæ. oc tiilfaren skøtæ ♦ Ath fornempde war nathighæ frw dronning Margretæ. oc hwæm. hon thet vnnæ. æller ladæ wil oc thæn ratigheed. til thettæ forskrifnæ. mæth thænnæ rætigheed nydæ. oc beholdæ scal. eewærdelighæ. oc thet skødæ. oc rætigheed. mæth thettæ skødæ. oc rætigheed. stæthæ wy. oc fulborthæ mæth thettæ wart opnæ breff. ♦ Oc bindæ wy os tiil. oc waræ arfwingæ. mæth thettæ wart opnæ breff. fornempde war frw dronning Margretæ oc hwæm hon thet vnnæ. æller ladæ wil. alt thet forskrifnæ gotz. mæth al siit tiilhøringæ. at frii. oc at hemlæ. fran allæ hindær oc atalæ. æfter thy som landz loghin tiilseyer. ♦ Oc vm fornempde war frw dronning Margretæ æller hænnes father. æller nokær ander. ee hwo the hælst. nokræ breeff vdgiueth hawir vppa nokith. aff thettæ forskrifnæ. som os. æller waræ arfwingæ matæ tilfrommæ kommæ. oc fornempde war frw dronning Margretæ. æller hænnes arfwingæ. æller hwæm hon thettæ forskrifnæ vnnæ. æller ladæ wil tiil skadhæ kommæ .i. thettæ forskrifnæ the breff. lysæ. wy døthæ. oc makt løsæ mæth thettæ wart opnæ breff. oc sculæ hær æfter engen makt hawæ. ee hwor the hælst finnes. ♦ Oc gøræ wy widerlicht. at wy. alt thettæ forskrifnæ tilforen. waræ nærmeer wenir. oc samfrænder laghbuthit hawæ. oc ær lyust Ingeburgh Niclesdater geengyæld. æfter hænnes eghen wiliæ. oc samfrænders rath. oc iaa. swo. at hon. oc the ladæ sægh fullelighæ atnøghæ foræ the fornempde gotz. ♦ Och tiil meræ beuaring allæ thissæ forskrifnæ stykkes. tha ladæ wy fornempde Bærtold vander Oost. oc Ingeburgh hans husfrwæ. waræ inzighlæ. mæth wilyæ. oc widscap hængis. foræ thettæ breff. ♦ Oc iak Pæther Niclessøn aff Hwsøæn. fornempde frw Ingeburgs brother. oc wy Twæ Galen. Stiigh Pætherssøn. Andærs Pæp. oc Iens Dwæ ridder. oc Pæther Dwæ kanik innæn Lwnd. fornempde frw Ingeburgs samfrænder. ladæ. oc waræ incighlæ. mæth wiliæ oc widskap tiil widnæsbyrth. at alt thettæ forskrifnæ. æfter war frii wiliæ. oc raadh. oc fulboorth .i. allæ madæ swo skedh ær. æfter thy som hær foræskriuet staar. oc hænges foræ thettæ breff. ♦ Oc hawæ wy forskrifnæ bethit ærlik fathær. hær Iæcob ærkebiscop .i. Lund. hær Prytbørn. aff Podæbusk. hær Iohan Olowssøn. hær Iens Lawessøn. hær Pæther Nielssøn aff Agarth. hær Byørn Olowssøn. hær Pæther Bassæ. hær Niels Awæssøn. oc hær Iæcob Kalff riddere. ladæ theres inziglæ hænges tiil wytnesbyrth. foræ thettæ breff. Datum.

26 Hals<n>ees] n mgl. en stav A.

17: Dipl. Dan. 3. rk. VII nr. 433.

Vi Bertold van Osten, ridder, og Ingeborg Nielsdatter, nævnte hr. Bertolds frue, bekender med dette vort åbne brev, at vi efter velovervejet råd og med vore venners og frænders frie vilje har solgt, skødet og afhændet til den mægtige fyrstinde, vor nådige frue, dronning Margrete, dette efternævnte gods: i Evetofte på Halsnæs tre bol jord minus halvanden øre i skyld, og som nu giver to læster korn i skyld; fremdeles en gård med to gårdsæder i Hågendrup, som nu giver fem pund korn i skyld; alt dette foranskrevne gods med agre, enge, skove, fiskevande, græsgange, alt og hver især hvad der hører til dette foromtalte gods af vådt og tørt, øde og bebygget, intet undtaget, hvad det end kaldes eller er. Vi afhænder det med alle breve og rettigheder fra os og vore arvinger til fornævnte vor nådige frue, dronning Margretes hånd, og hvem hun vil tilstå det eller overlade det uigenkaldeligt til evig besiddelse. Og vi erkender med dette vort åbne brev, at hun allerede har fyldestgjort os derfor, så at vi er fuldt ud og vel tilfredse. Al den rettighed, som vor fornævnte fru dronnings fader, kong Valdemar — og hun efter ham — tidligere havde til det nævnte gods, og angående det skøde, hvormed min fornævnte (hustru) Ingeborgs fader, hr. Niels Ågesen af Karsholm, tidligere skødede dette foromtalte til nævnte kong Valdemar, så at fornævnte vor nådige frue, dronning Margrete, og hvem hun vil tilstå det eller overlade det til også kan nyde retten til det foromtalte sammen med denne rettighed og beholde den til evig tid, så stadfæster og fuldbyrder vi med dette vort åbne brev hint skøde og hin ret sammen med dette skøde og denne rettighed, og med dette vort åbne brev forpligter vi tillige os og vore arvinger til at fri og hjemle vor nævnte frue, dronning Margrete, og hvem hun vil tilstå det eller overlade det til alt det foromtalte gods med alle dets tilliggender for alle hindringer og al tiltale, således som landets lov foreskriver. Skulle fornævnte vor frue, dronning Margrete eller hendes fader eller hvilken som helst anden, der har udgivet brev på noget af det foranskrevne, som måtte komme os eller vore arvinger til gavn, og fornævnte vor frue, dronning Margrete, eller hendes arvinger eller hvem hun vil tilstå eller overlade dette foromtalte til skade på grund af dette foromtalte, så lyser vi de breve døde og magtesløse med dette vort åbne brev, og hvor de end findes, skal de for fremtiden ingen gyldighed have. Vi gør vitterligt, at vi forinden har lovbudt vore nærmeste venner og frænder alt dette foromtalte (gods), og at der er lyst Ingeborg Nielsdatter betaling efter hendes egen vilje og hendes frænders råd og jaord, så at hun og de er fuldt ud tilfredsstillede for det fornævnte gods. Til større bekræftelse af alt dette foranskrevne lader vi fornævnte Bertold van Osten og hans hustru Ingeborg med vor vilje og vort vidende vore segl hænge under dette brev. Og jeg Peder Nielsen af Husøn, nævnte fru Ingeborgs broder, og vi Tue Galen, Stig Pedersen, Anders Pep og Jens Due, riddere, samt Peder Due, kannik i Lund, nævnte fru Ingeborgs frænder, lader også med vor vilje og vort vidende vore segl hænge under dette brev til vidnesbyrd om, at alt det foranskrevne i alle henseender er sket efter vor frie vilje, vort råd og samtykke, sådan som står skrevet ovenfor. Og vi fornævnte har bedt den ærlige fader hr. Jakob, ærkebiskop i Lund, hr. Predbjørn Podebusk, hr. Johan Olufsen, hr. Jens Lavesen, hr. Peder Nielsen af Ågård, hr. Bjørn Olufsen, hr. Peder Basse, hr. Niels Ovesen og hr. Jakob Kalv, riddere, om til vidnesbyrd at lade deres segl hænge under dette brev. Givet.