© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varianter efter C ifølge Hanserec. samt efter B, D og E:
Anno domini m.cccc in festo purificacionis Marie domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum Lubeke ad placita congregati uidelicet de Hamborch domini Kerstianus Miles et Meynardus Buxtehude/ de Bremis Reynerus Dene/ de Rostok Iohannes van der Aa et Hinricus Witte de Stralessundis Wulffardus Wlfflam/ de Wismaria/ Hermannus Meyer et Conradus Buek de Prussia de Elbingo Iohannes de Thorn/ de Mari meridiano de Campen Roleuus van Wilsem/ de Dauantria Euerhardus Louwencamp/ de Zutphania Lubbertus de Drynen/ de Herderwik Hinricus Witte/ de Lubeke domini Hinricus Westhof Goswinus Clingenberg Bruno Warendorp/ Hinricus de Hachede Bertoldus Kerkring Hermannus Yborch et Hermannus Dartzow pertractauerunt negocia infrascripta
<1-9> .....
<10> Vortmer/ vm des willen dat de vrowe koninginne sik vaken er desser tid alse se ok nu to desser dachuard bi heren Wlf Wlfflamme sik to der stede hulpe boden heft vnde b{oe}t vnde ok datme mit er eens ward de were vppe de vitalienbrodere in der Westerzee to lecgende na inholde enes recesses to Nicopinge vorramet vp vnser vrowen dach natiuitatis negest geleden ♦ Darumme hebben er de stede breue gesant van lude alse hir na gescreuen steit ♦/ Hochgeborne clare vorstinne (etc. = nr. 225).
<11> Ok hebben de stede geramed de were in de Osterzee to lecgende/ vnde na deme dat vppe deme dage to Nicopinge eengedregen ward/ mit der vrowen koninginnen de were in de zee to lecgende alse vorscreuen is/ vnde alse dat recesse to vnser vrowen dage natiuitatis tho Nicopinge engedregen vdwiset so sind de stede to rade worden der vrowen koninginnen breue to sendende vnde se bidden dat se dar to sende veftich gewapent/
<12-13> Vnde dar up hebben se der were geramet alse hir vorescreuen steit also dat de van Lubek vdmaken scolen xx gewapend/ de van Hamborch x gewapent/ de van Rostok xii gewapent/ de vamme Sunde vnde Gripeswolt xxii gewapent/ de van der Wismar viii gewapent/ de van Prussen xxx gewapent de van Campen Deuenter Zutphan Herderwik vnde Elborch x gewapent de stede van Liflande xv gewapent also dat de van Lubeke Hamborch/ Wismar vnde de van der Suderzee vorscreuen en grot schip to samende vdmaken scolen vnde de van Rostok Sund vnde Gripeswolt en clene schip/ de van Prussen vnde de Liflandeschen stede to samende en grot schip vnde desse vorscreuene wepener scolen de helfte schutten wesen mit eren vullen harrensche ok schalme nene schepes kindere in den tal der weraftigen lude rekenen vnde me schal alles dinges rede wesen/ also dat en islik yo vtsegele in der pasche wekene sunder togeringe vnde me schal sik vinden by Bornholme
<14> Vortmer schal en islik sinen houetluden beuelen oftme in der Osterzee nicht van roueren vorneme dat se mechtich sin dor den Sund edder anders worme se vresschen kan to sokende/
<15> Dit hebben de van Hamborch to rucge togen in erem rade darumme to sprekende/
<16-17> .....
<18> Vortmer so openbareden vor den steden de vogede van Campen vnde Herderwik wo se tachter weren van den vredeschepen de se <vtgemaket hadden> na vulbord der menen stede vnde medewetent der menen vogede vnde coplude vppe Schone to herueste negest geleden de vitalienbrodere to sokende vnde de schepe to veligende na vdwisinge der schrift de van den vogeden vppe Schone engedregen ward/
<19-23> .....
<24> Vortmer so dunket den steden nutte wesen na dem dat de vrowe koninginne hulpe doen wil de zee to bevredende datme nen puntgelt nemen schal nu tor tid van den inwonren des rikes to Denemarken wo se des bewisinge hebben dat se des rikes inwonre sind iodoch hebben se dat to rucge togen
<25> .....
20 domini] mgl. E.
21 uidelicet] scilicet E.
— Hamborch] Hamborgh E.
23 Rostok] Rozstok B, D, E.
— Wulffardus Wifflam] Wlfardus Wulfflam B, Wlffardus Wlfflam D, Wlfardus Wlflam E.
24 Wismaria] Wysmaria E.
— Conradus] Cunradus E.
— Prussia] Prusia E.
25 Thorn] Thornn B,D, Thorun E.
— Roleuus] Rolauus B, D, E.
— van] de D.
Wilsem] Wilsen B.
— Euerhardus] Euerhdus E.
26 Louwencamp] Louwenkamp B, E.
1 Westhof] Westhoff B, D, Westhoeff E.
— Goswinus] Gosswinus E.
— Clingenberg] Clingenbergh B, Clinberch D, Klingenbergh E.
2 Hachede] Hachene B, C, D, E.
— Yborch] Yborgh E.
— Dartzow] Dartzowe D, E.
3 infrascripta) negocia tilf. D.
5 er] vor B, D, E.
6 Wlf] Wlff D.
— Wlfflamme] Wiflamme B, Wulflame E.
— sik] mgl. B, D, E.
8 vorramet] geramet E.
9 er] tilf. o.l. Aa.
9-10 van lude] ludende B, D, E.
12 Nicopinge] Nycopinge B, D.
13 Nicopinge] Nycopinge B, D, Nigekopinge E.
17 se der] de stede desser D.
— vorescreuen] gescreuen E.
19 Rostok] Rozstok B, D.
— Gripeswolt] Gripeswolde B, E.
20 Prussen] Prusen E.
21 Herderwik] Herderwich E.
— Liflande] Liiflande D.
22 Wismar] Wysmar D.
— Suderzee] Zuderzee B.
— vorscreuen] mgl. D.
23 Rostok] Rozstok B, E, Rosstok D.
— Gripeswolt] Gripeswold D.
24 de] vnd de D, E.
— Prussen] Prusen E.
— de Liflandeschen stede] de stede van Liflande (Liiflande D) B, D, E.
25 wepener] wapent C.
26 vnde] ok so E.
1 rede wesen] mgl. D.
2 Bornholme] Bornholm E.
3 Vortmer] herefter tilf. so B, E.
— islik] stad tilf. B, E.
— sinen] eren B.
— houetluden] houetmannen B, E.
4 mechtich] herefter tilf. sodane lude B, D, E.
— sin] mgl. E.
— se] vrech tilf. E.
6 Hamborch] Hamborgh E.
8 <16-17>] mgl. Aa, B, D.
9 vnde] herefter tilf. van B, E.
9-10 Herderwik] Herderwich E.
10 tachter] to achter E.
— <vtgemaket hadden>] disse el. lign. ord mgl. Aa, B, C, D, E, således også rettet Hanserec.
13 Schone] Schonen B.
15 Vortmer so] Item E.
— wesen] mgl. E.
16 døen indtil bevredende] to der were wert donde E.
— nemen schal] mgl. E.
17 rikes to Denemarken] rykes Denemarken E.
— wo se des bewisinge hebben] dar se breue bringen E.
— hebben] bringe B, bringen C, D, E.
18 dat] mgl. B, id E.
8 og 13: 1399 [Efter] 8. september, cf. nr. 101.
13: kendes ikke.
I det Herrens år 1400 på Maria renselsesdag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i Lübeck til forhandlinger, nemlig fra Hamburg de herrer Kristian Ritter og Meinhard Buxtehude, fra Bremen Regner Dene, fra Rostock Johan van der Aa og Henrik Witte, fra Stralsund Wulf Wulflam, fra Wismar Herman Mejer og Konrad Buk, fra Preussen fra Elbing Johan v. Thorn, fra Zuidersøen fra Kampen Rolef van Wilsem, fra Deventer Evert Lewenkamp, fra Zutphen Lubbert van Drynen, fra Harderwijk Hendrik Witte, fra Lübeck de herrer Henrik Westhof, Goswin Klingenberg, Bruno Warendorp, Henrik van Hachede, Bertold Kerkring, Herman Yborg og Herman Dassow, og gennemdrøftede nedenfor anførte sager.
<1-9>.....
<10> Fremdeles på grund af, at fru dronningen ofte før denne tid og nu ved dette møde har tilbudt og tilbyder sin hjælp til stæderne ved hr. Wulf Wulflam og endvidere, at vi blev enige med hende om at lægge forsvaret mod fetaljebrødrene på Vesterhavet efter indholdet i en reces aftalt i Nykøbing på sidst forgangne Vor Frues fødselsdag, derfor så har vi sendt hende stædernes brev med den ordlyd, som herefter står skrevet: Højbårne berømmelige fyrstinde (o.s.v. = nr. 225).
<11> Endvidere har stæderne aftalt at lægge forsvaret i Østersøen, og efter at det på mødet i Nykøbing blev aftalt at lægge forsvaret på havet sammen med fru dronningen, som foreskrevet er, og som recessen, der blev vedtaget til Vor Frues fødselsdag i Nykøbing, viser, så har stæderne besluttet at sende fru dronningen breve og bede hende om at sende 50 bevæbnede mænd dertil.
<12-13> Og derpå har de fastsat forsvaret, som her står skrevet, således at de fra Lübeck skal udruste 20 bevæbnede, de fra Hamburg 10 bevæbnede, de fra Rostock 12 bevæbnede, de fra Stralsund og Greifswald 22 bevæbnede, de fra Wismar 8 bevæbnede, de fra Preussen 30 bevæbnede, de fra Kampen, Deventer, Zutphen, Harderwijk og Elburg 10 bevæbnede, de livlandske stæder 15 bevæbnede, således at de fra fornævnte Lübeck, Hamburg og Wismar og de fra Zuidersøen tilsammen skal udruste et stort skib og de fra Rostock, Stralsund og Greifswald et lille skib og de fra Preussen og de livlandske stæder tilsammen et stort skib, og af disse fornævnte krigere skal halvdelen være skytter med deres fulde harnisk, og man skal ikke regne skibsmandskabet med i antallet af bevæbnede folk, og vi skal være parat i alle henseender, således at enhver kan sejle sikkert ud i påskeugen uden tøven, og man skal mødes ved Bornholm.
<14> Fremdeles skal enhver befale sine høvedsmænd, hvis man ikke hører om røvere i Østersøen, at de skal have beføjelser til at søge efter dem gennem Øresund eller andetsteds, hvor de hører om dem.
<15> Det er de fra Hamburg taget tilbage til deres råd for at tale (med det) derom.
<16-17>.....
<18> Fremdeles så bekendtgjorde fogederne fra Kampen og Harderwijk for stæderne, at de var bagefter med fredeskibene, som de havde udrustet i Skåne efter samtykke fra hansestæderne og med hansefogederne og -købmændene som medvidende sidst forgangne efterår for at søge efter fetaljebrødrene og sikre skibene efter indholdet i den skrivelse, som blev vedtaget af fogederne på Skåne(markedet).
<19-23>.....
<24> Fremdeles så synes det stæderne at være nyttigt, eftersom fru dronningen vil yde hjælp til at fredeliggøre havet, at man nu for tiden ikke skal tage nogen pundtold fra indbyggerne i Danmarks rige, hvis de har bevis for, at de er rigets indbyggere; dog har de trukket det tilbage.
<25>.....