Vi Salomon, abbed, og hele klostersamfundet i Esrum kloster på Sjælland erkender med dette vort åbne brev angående dette efterskrevne gods, som vor nådige frue, dronning Margrete, til ære for Gud og vor frue har skænket vort fornævnte Esrum kloster for hendes herres, hendes egen, deres faders og moders og forfædres og deres søns sjæle, således som hendes brev derpå lyder, nemlig tre bol jord minus halvanden øre skyld i Evetofte på Halsnæs og en gård i Hågendrup med tre gårdsæder, som ligeledes ligger på samme Halsnæs, — denne gård i Hågendrup, som nu skylder fem pund korn om året i landgilde — med agre, enge, fiskevande, græsgange, skove, møller og møllesteder, vådt og tørt, øde og bebygget, og alt og hver enkelt tilliggende og tilbehør til det forskrevne gods, intet undtaget, hvad det end hedder eller er. Alt dette forskrevne har vi nu tilstået og overladt vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, at besidde og beholde, nyde og bruge efter sin vilje og til sit gavn, efter at hr. Jakob Knudsen, som er provst i Roskilde, er afgået ved døden, uigenkaldeligt så længe hun lever, om hun da lever længere (end han), eller også, at hun kan overlade alt dette forskrevne til en person, som hun vil tilstå det, efter nævnte hr. Jakobs død, fremdeles at besidde og beholde, nyde og bruge, så længe den person lever, i hendes sted, og at vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, eller denne person skal være forpligtet til hvert år inden kyndelmisse at give os her i vort kloster en mark korn i landgilde deraf, så længe hun eller denne person lever, og når hun og den person, som hun vil tilstå det efter fornævnte hr. Jakob Knudsens død, som ovenfor omtalt, er døde, da skal alt dette fornævnte gods med alle dets tilliggender straks komme tilbage til vort fornævnte kloster, frit og frigjort, uden nogen hindring eller længere forhaling og uden svig. Til større sikkerhed for, at alle disse forskrevne punkter skal forblive bestandige, faste og ubrydelige i alle henseender, som forskrevet står, så lader vi fornævnte abbed og klostersamfund med vilje og vidende vore segl hænge under dette brev, og vi har bedt de hæderlige fædre, biskop Peder af Roskilde, abbed Niels af Sorø og abbed Esbern af Knardrup om til vidnesbyrd at lade deres segl hænge under dette brev. Givet i Esrum i det Herrens år 1400 på selve martyren sankt Valentins dag.