Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Alle men thette breff see eller høre. helser iach Hannes Knoop. byman i Malmøghe ♦ Iach gør thet witherlicht alle men thee nw ære och komme skulle. ath iach wetherkennis mich eett heedherlicht capittel i Lunde kirke. min gard i Malmøghe næst prestægarden i then samme stath westen til. och østen til næst bastwegarden. hwilken gard halffdeelen aff een ther heedher Hinzæ Laghe och annen halffdeel aff her Hinrich prest. hans søn meth rætt køp iach fick. meth alt och hwært synderlige then gard tilhører. til seett rwm alle wægne omkringh meth vthgang och* ingang\ for folt wærtt athhaffwe affhæntt. solt och skøtt. och i hand athaffwe antwordhet. til ewærdelich ayghe. ♦ Lather iach vpp fran mech och mine arffwinge. all rætt ther iach haffwer hafft. i hannum meth oppne breff eller annen skøtne. til thet samme capittel frii och frælselighe ath æyghe. ♦ Kuntgør iach openbare meth thette opne breff. thet samme wærtt swo ath mich follelighe nøwer. mich ath haffwe vppborith. for hwilkith thet samme capittel ladher iach alldelis leduch och løøss for mech och mine arffwinge ♦ Item binder iach mich til och mine arffwinge ath frii then gard thet samme capittel meth alt thet hanum til ligger for hwær mans tiltal. ♦ Bryster ther noghert i. tha binder iach mich til och mine arffwinge thet samme capittel aff skade ath taghe then teth kan sech bewise ath haffwe i kommith for nogher wanskelse skyld pa hemels wægne ♦ Item thet skæl och weelkor tillawth ath thet samme capittel skal ladhe holde. mine husfrwe Cristine hwes siel guth nathe och wore børn i Lunde koor. een aartidh for therris siele hær næst hwærtt aar. och for min første guth weel mich aff thenne wærden kalle. mich ath begaa een tid meth messer. som sedwan ær i Lunde kirke første thee fræye mech død ware ♦ Til alle tinge hær fore screffne. withne och meere bewarilsse mith inceigle ær fore thette opne breff hængt meth fleere skællige mens inceigle. som ære Anders Mortenssøn. Aghe Oleffsøn burgemestere i Malmøghe. Hennike Agessøn/ Gynter Lytbrichsøn Niclis Winter radmen i then samme stath och Tryels Gøtssøn byman i Lund ♦ Datum anno domini mcd. uigilia assumpcionis beate Marie uirginis.

8 och] och och ved linieovergang Aa.

27 och] herefter overstreget Tw Aa.

Jeg Jens Knop, bymand i Malmø, hilser alle, der ser eller hører dette brev.

Jeg gør vitterligt for alle, nulevende og fremtidige, at jeg anerkender, at jeg til det hæderværdige kapitel ved Lundekirken for fuld betaling har afhændet, solgt og skødet og til evig besiddelse i hænde overdraget min gård i Malmø, der mod vest ligger nærmest ved præstegården sammesteds og mod øst nærmest badstuegården, hvilken gård jeg fik ved retmæssigt køb, den ene halvdel af en, der hedder Henze Læge, og den anden halvdel af hans søn præsten hr. Henrik, med alt hvad der særligt hører til denne gård og til dens rum rundt omkring, med udgang og indgang. Jeg oplader al ret, som jeg har haft i den i kraft af åbne breve eller andet skøde, bort fra mig og mine arvinger til samme kapitel at besidde frit og frigjort. Jeg bekendtgør offentligt med dette åbne brev, at jeg har oppebåret den samme værdi, således at jeg er fuldstændigt tilfreds, hvorfor jeg på mine egne og mine arvingers vegne lader samme kapitel være fuldkomment kvit og fri. Fremdeles forpligter jeg mig og mine arvinger til for samme kapitel at fri denne gård med alt, hvad der ligger til den, for tiltale fra hvem som helst. Mangler der noget deri, da forpligter jeg mig og mine arvinger til at frigøre samme kapitel for den skade, som det kan bevises at være kommet i på grund af nogen mangel med hensyn til hjemmelen. Fremdeles er der tilføjet det vilkår og den betingelse, at samme kapitel skal lade holde en årtid for min hustru Kristine — Gud være hendes sjæl nådig — og for vore børns sjæle i Lundekirkens kor hvert år for fremtiden, og også for min sjæl, så snart Gud vil kalde mig bort fra denne verden, og de skal lade afholde en tidetjeneste med messer, således som det er sædvane, i Lundekirken, så snart de erfarer, at jeg er død. Til vidnesbyrd om og yderligere bekræftelse på alle de foranskrevne punkter er mit segl hængt under dette åbne brev sammen med segl tilhørende flere forstandige mænd, nemlig Anders Mortensen og Åge Uffesen, borgmestre i Malmø, Henneke Ågesen, Gynter Lybriktsen og Niels Vinter, rådmænd sammesteds, samt Troels Gødesen, bymand i Lund. Givet i det Herrens år 1400 dagen inden den hellige jomfru Marias himmelfart.