||Azimuthal Messing-Kvadrant af Middelstørrelse

Denne Quadrant ABC [Bogstaverne i denne Figur svarer ikke altid til Teksten], som er bygget af en massiv Messingplade, har fra sit Centrum til Omkredsen AB en Størrelse af halvanden cubitus [58 cm]. Den er omtrent en halv Fingerbredde tyk. Indenfor Omkredsen indeholder den ikke blot vor sædvanlige Inddeling ved Streger og Transversalpunkter (hvorom er talt paa andet Sted), men ogsaa den berømte spanske Matematiker Nonnius’ Inddeling, som han har offentliggjort i sin lærde lille Bog “Om Tusmørket”. Jeg har omtalt den ved det foregaaende Instrument, men her er den dog udvidet paa en anden og mere praktisk Maade, saa at den indeholder flere Underinddelinger, især med saadanne Tal, som bekvemt kan deles med flere hele Tal. I den Henseende var den Nonnianske Inddeling forbundet med en ikke ringe Vanskelighed, da den allerede i sig selv ikke slaar til overfor alle Minutter i hele Quadranten og end mindre kan vise ogsaa disses Sekunder, som det var hans Hensigt. Det kan nemlig snarere gøres ved Beregning end ad mekanisk Vej, ligesom det ogsaa ellers ofte hænder, at Begyndere tager fejl paa denne Maade i denne Kunst. Der er ogsaa paa Quadrantens Bagside anbragt en indridset Tabel, som forklarer Inddelingerne og uden yderligere Beregning med største Lethed gør dem anvendelige. Dens Sigtelineal DE er helt af Staal, for at den desto snarere altid kan holde sig lige; men den er desuden forgyldt, for at den ikke skal ruste. Ved DE har den to Dioptre af Messing, af hvilke de nederste ved E er forsynet med nogle Sprækker, der er parallele med det forreste Pinnacidium ved D, og det førstnævnte skal Observatøren holde Øjet op til, for at han med saa meget større Nøjagtighed og ud fra et Centralpunkt skal kunne skelne Stjernerne overalt omkring det forreste Pinnacidium uden nogen Usikkerhed. Denne Fremgangmaade har vi anvendt ved omtrent alle Instrumenter. Selve Sigtelinealen er med Vilje gjort længere end Quadrantens Radius ved AE, hvilket tildels har til Hensigt, at man, medens man sigter, med Lethed kan løfte og sænke den med Fingrene ved den nederste Ende ved E, indtil den nøjagtige Højde foruden Azimuth af den Stjerne, der skal observeres, bliver fundet. Den bliver ogsaa staaende fast overalt, hvor den er blevet flyttet hen, derved at en fin Staalfjeder paa den anden Side af Quadranten ved D holder den i denne Stilling og passer godt paa den, for at Observationen kan blive saa meget nøjagtigere og lettere. Paa den Maade opnaar man nemlig i Reglen det samme, som hvis Quadrantens Radius havde Længden DE. Hertil kommer, at Støtterne forneden ikke maa genere, og Instrumentet bliver lettere at haandtere. Denne Forklaring af selve Quadranten maa nu være tilstrækkelig. Med de Støtter, som jeg taler om, forholder det sig saaledes. For det første kan selve Quadranten, der er fastgjort til et rundt og aflangt Stykke stærkt Jern, ved Hjælp af en lille Skrue ved H (saa at man, om man ønsker det, kan tage den ud) dreje sig i et Rør, der udvendig er omgivet af de bugtede Slanger, som man kan se, og som baade tjener til Sikring og til Pynt. Røret har forneden en anden Sigtelineal, som kan ses ved K og M, og tilligemed Quadrantens Plan kan drejes i en hvilken som helst Himmelretning oven paa Azimuthalhorizonten NOP, som er af Staal, og ved samme Operation viser den tillige ved sin Viser K den observerede Stjernes Azimuth sammen med Højden, saaledes at Højderne kan maales paa Quadranten foroven og Azimutherne paa den omtalte Azimuthalcirkel. |De tre Skruer, som man kan se ved de nævnte Bogstaver, og desuden en fjerde, der er skjult paa den anden Side, bevirker, at denne Staalhorizont kan stilles nøjagtigt i den sande Horizonts Plan, og at tillige selve Quadranten foroven saa vel kan stilles efter Horizontens vandrette Flade som rettes mod Zenith med begge sine Sider. Men for Resten er der ogsaa en anden Skrue ved I, som kan korrigere den indenfor nok saa smaa Afvigelser, saafremt det behøves, saa at den, hvilken Stilling den end indtager, nøjagtigt kan dække en hvilken som helst vertikal Cirkels Plan. Fremdeles hviler disse Staalskruer, som bærer hele Instrumentet, paa fire Marmorstøtter, af hvilke de tre synlige er angivet ved Bogstaverne XYZ; den fjerde paa Bagsiden er ligesom disse, men næsten ikke synlig. Endelig befinder der sig indenfor disse fire en Skammel eller et Fodstykke betegnet ved QRS, paa hvilket man, naar Observationen er foretaget, kan stige op og staa for bekvemt og nøjagtigt at kunne notere den Højde, man har observeret i Quadrantens Omkreds. Disse Angivelser om Instrumentets Bygning maa nu være tilstrækkelige; hvis der ellers er nogle Smaating, man ønsker Besked om, kan de let erkendes, naar man med sine egne Øjne og med aarvaagen Opmærksomhed betragter Afbildningen.

Dens Anvendelse er meget omfattende og indbefatter alle de Tilfælde, hvor der ved Observation af saavel Planeters som Fixstjerners Højde og Azimuth er noget, der kan bringes i Overensstemmelse med astronomiske Observationer og ved Trigonometriens Hjælp omsættes i Tal og tjene denne Videnskab. Herom bør man raadføre sig med Fagbøgerne og desuden efterse det, som vi hist og her har fremstillet i vore Bøger desangaaende, saaledes som Sammenhængen krævede det, navnlig i det andet Bind af “Progymnasmata astronomica”, som giver en klar Beskrivelse af Kometen fra Aar 1577. Thi ved de Observationer af denne, som er anført i nævnte Bog og benyttet til Bevisførelsen, har denne Quadrant gjort særlig Nytte, da jeg paa den Tid ikke raadede over de andre større og anderledes byggede, som senere blev konstruerede. Denne var alligevel god nok, eftersom den i tilstrækkelig Grad er i Stand til at skelne imellem de enkelte Minutter saa vel med Hensyn til Højde som til Azimuth. Den bliver ogsaa forklaret i den omtalte Bog henimod Slutningen; paa S. 461 og de tre følgende Sider [Opera Omnia IV, 371 f] bliver nemlig denne Quadrant beskrevet noget fyldigere i forskellige Henseender, og tillige bliver sammesteds den baade særdeles praktiske og særdeles nøjagtige Inddeling af Omkredsen ved Hjælp af Transversalpunkter, som vi har været den første til at anvende paa Cirkelbuer, udførligere forklaret og illustreret ved en omhyggelig Tegning. Ogsaa dens Diopter bliver der paa S. 462 afbildet og beskrevet, hvorved der bliver givet en klar Fremstilling af Pinnacidiernes og Sprækkernes Indretning, som jeg jævnlig taler om, og det øvrige herhen hørende. Hertil henviser jeg altsaa den Læser, der interesserer sig derfor, og der vil han ogsaa finde mere angaaende den mekaniske Konstruktion af dette og af andre Instrumenter, som der ikke var Plads til altsammen at omtale paa dette Sted. Og hvad der der er udviklet om Anbringelsen af Inddelingen og Pinnacidierne, ønsker jeg skal forstaas som gældende alle andre Instrumenter, hvorpaa disse Ting skal anbringes, for at vi ikke baade her og andre Steder skal blive nødt til at plage os med at gentage det. Kun den ene Ting vil jeg baade for dette Instruments Skyld og for de andres minde om paa dette Sted, at det altsammen maa være saa fuldkomment som muligt i enhver Henseende, og at der derfor skal anvendes dygtige mekaniske Arbejdere, som forstaar at udføre den Slags Arbejder med Kunst eller kan lære sig til det. Og hvis de ogsaa første Gang ikke kan udføre det altsammen præcist, |maa Konstruktøren ikke være ked af paany at gentage Arbejdet og paa enhver Maade forbedre Manglerne, indtil der ikke er nogen Fejl tilbage. Det gør Observationerne selv tilstrækkelig klart for den kyndige, forudsat at de bliver varieret. Som Følge heraf har vi ladet de fleste af de Instrumenter, som vi beskriver i denne Bog, forny baade to og tre Gange, ikke uden store Bekostninger; ja vi har endog ladet dem bygge helt om. Vi har ogsaa bygget Møller, som dels blev bevæget af Heste, dels af Vand, med det Formaal at dreje Instrumenterne, men det var ganske vist i Reglen ingen Nytte til; og vi har haft mange andre Udgifter hertil, hvad man ikke saa let kan bedømme ved Betragtning af selve Instrumenterne.