||Murkvadranten eller den Tychoniske Kvadrant

Vi har ladet lave en meget stor Quadrant, som er fremstillet her ved Bogstaverne BDEC, kaldet “Muralis” eller “Tichonicus” efter den Mur, hvortil den er fæstet. Den er støbt af massivt Messing og meget fint poleret. Den er fem Tommer bred og to Tommer tyk, og dens Omkreds er saa stor, at den svarer til en Radius af næsten fem cubiti. Følgelig er dens Grader overordentlig store, saa at hvert enkelt Minut af dem endnu kan inddeles i sex Smaadele, og den kan altsaa overalt vise ti Sekunder tydeligt adskilte, saa at endog Halvdelen heraf, altsaa fem Sekunder, kan skelnes uden Vanskelighed; og det sker altsammen ved Hjælp af nogle Transversalpunkter, der er meget fint tegnede efter vor sædvanlige Fremgangsmaade.

Denne Quadrant er fastgjort til en Mur MPQ, hvis Plan ganske nøje peger imod Syd, og det er gjort med meget stærke Skruer, saa at den ikke med Magt eller Vold kan fjernes fra sin rette Plads, som i Forvejen er bestemt saaledes, at den ganske svarer til den himmelske Meridiankvadrant fra Horizonten til Zenith, men saaledes, at den er lige modsat denne. Paa en anden Mur LMNB, der er vinkelret paa den første og vender nøjagtigt mod Øst og Vest, findes der foroven, hvor Quadrantens Centrum er, en Messingcylinder, der er forgyldt for ikke at blive beskadiget ved Luftens Indflydelse eller paa en eller anden Maade tilsmudset. Den kan ses ved Bogstavet A i et kvadratisk Hul i den samme Mur, som udefra kan aabnes og lukkes ved en Lem, der passer til det, saa at man kan sigte paa begge Sider af den omtalte Cylinder, naar Himlen er klar, og hertil anvendes Pinnacidierne D eller E. Denne Quadrant har nemlig to, saa at man kan benytte sig af hvilket man vil, efter som det passer bedst til den Højde, der skal maales. Hvert af dem har et kvadratisk Plan saa bredt som en Haandflade, og hertil svarer ogsaa den omtalte Cylinder ganske nøje med sin Diameter, saa at man kan sigte gennem de parallele Sprækker, der er anbragt paa selve Pinnacidierne, paa alle fire Steder, saafremt man samtidig skal finde baade Højden og Passagen gennem Meridianen; hvis derimod alene Højden søges, foretager Observatøren, som er afbildet ved F, Observationen gennem den øverste og nederste Sprække og de tilsvarende Sider af Cylindren og dikterer den maalte Højde til en anden Medarbejder, der sidder ved Bordet G med et Lys, for at han kan indføre den i Observationsprotokollen. Men for at Tidspunktet for Observationen og selve det Øjeblik, Meridianen passeres, paa een Gang kan konstateres, vogter en tredie Medarbejder, betegnet ved H, paa Urene I og K, naar Observatøren ved F giver Tegn, og ogsaa dette Tidspunkt bliver indført i Protokollen af ham, der sidder ved G. Men de omtalte Ure er saaledes indrettede, at de ikke blot angiver de enkelte Minutter, men ogsaa Sekunderne indenfor dem, med størst mulig Nøjagtighed og efterligner Himmelomdrejningens Regelmæssighed. Selv om det er vanskeligt at faa dem til det, kan man dog ved Anvendelse af den fornødne Omhu til en vis Grad opnaa det, og hvis der har indsneget sig en Fejl, kan man bemærke den og |korrigere den. Derfor maa der mindst være to af den Slags Ure, for at det ene kan rette det andet, dersom det behøves. Vi raader over fire saadanne, af hvilke det ene, som er det største, klarer hele Sagen ved Hjælp af tre Hjul, af hvilke det største, som er støbt af massivt, rent Messing, har 1200 Tænder; det er nemlig to cubiti i Diameter, hvoraf man kan regne sig til Resten. De andre tre Ure er mindre og har Brug for flere Hjul; men Bygningen af alle dem skal vi, om Gud vil, beskrive ved en anden Lejlighed. Men de Billeder, man kan se indenfor Quadrantens Omkreds, er kun tilføjet til Pynt, og for at Rummet i Midten ikke skulde være tomt til ingen Nytte; men ogsaa at give en kort Forklaring af dem vil ikke være helt af Vejen, selv om det ikke ganske kommer Sagen ved. Under Bogstavet T er der malet et Portræt af mig, siddende paa en Stol ved et Bord i en lang fodsid Kaabe, i en noget tilbagebøjet Stilling, saaledes at jeg strækker den højre Haand ud mod Cylindren, som om jeg vilde pege paa den, og hviler den anden paa Bordet ved Siden af en Bog og nogle andre Genstande, som om jeg paa den Maade vilde angive for mine Medhjælpere, hvad der skal observeres, og hvortil Observationerne skal benyttes. Dette Portræt har den udmærkede Kunstner Thobias Gemperlin (som jeg i sin Tid havde taget med mig fra Augsburg til Danmark) udført med stor Dygtighed, og det med en saa træffende Lighed, at den næppe kunde være større. Og hele Legemets Størrelse og Væxt er gengivet i Overensstemmelse med Virkeligheden. Over Hovedet ved X er der opsat en forgyldt Messingglobus, inden i hvilken der paa en snild Maade er anbragt Hjul, hvorved den af sig selv kan løbe rundt og efterligne den daglige Omdrejning og tillige fremstille Solens og Maanens Løb i modsat Retning set fra Eclipticas Poler, saa at endogsaa Maanen viser sine vexlende Faser og forøger eller formindsker sit Lys. Men Solen, som - foruden sin egen Bevægelse - omkring Æquators Axe drejer sig i sit daglige Løb indenfor 24 Timer, viser tillige Dagens enkelte Timer og desuden Tiden for dens Opgang og Nedgang og sine begge Passager gennem Meridianen. Dette kunstfærdige automatiske Instrument, som jeg selv havde udtænkt og ladet forfærdige paa egen Bekostning, skænkede jeg underdanigst i Aaret 1592 til Hans Majestæt, Christian, dengang udvalgt Konge, min allernaadigste Herre, da han for syv Aar siden i sin Alders fjortende Aar ikke holdt sig for god til i sin Naade at besøge mig paa Uraniborg paa Øen Venusia (Hven) ledsaget, foruden af den øvrige Hofstat, af tre af de fornemste Rigsraader, som dengang stod for Regeringen; og den har han endnu i sit Eje. Men Hans Majestæt den udvalgte Konge skænkede mig til Gengæld allernaadigst en Guldkæde, et prægtigt Kunstværk, af den Slags, som han dengang plejede at bære, smukt forarbejdet og prydet med hans Portræt. Oven over denne Globus, som jeg lige har omtalt, er ved Bogstavet V fremstillet en Del af mit Bibliothek. Og ved Bogstaverne Y og Z hænger der to Portrætter, solidt anbragt indenfor en rund Ramme. Det ene forestiller Hans Majestæt den mægtige Danerkonge Frederik II, berømmelig Ihukommelse, det andet Hendes Majestæt Dronning Sophie, hans ophøjede Gemalinde, de, som begge altid med kongelig og naadig Gunst har støttet mig og mine Arbejder. Hvad man dernæst kan se malet indenfor, er først foroven ved Tallene l. 2. 3. 4 nogle af mine Instrumenter, som er afbildet dér; og saa nedenfor dette Bjælkeværk fremstilles mit Arbejdsrum, |hvor der ved 5 og 8 staar nogle Borde, hvorved mine astronomiske Medarbejdere plejer at sidde beskæftigede med at regne eller med andre herhen hørende Arbejder. I det virkelige Arbejdsrum var der fire saadanne Borde. Jeg plejede nemlig altid at holde mindst sex eller otte, undertiden ti eller tolv saadanne Medarbejdere, som jeg skaffede mig fra alle Kanter, foruden nogle Drenge og yngre Mennesker af samme Slags. Mellem disse Borde ved 6 og 7 ser man bagved en Søjle, der staar midt i det runde Arbejdsrum, den meget store Messingglobus paa sex Fod i Diameter, som jeg senere paa rette Sted skal afbilde og forklare. Endelig ses nedenunder alt dette ved Tallene 9. 10. 11 mit kemiske Laboratorium, som helt og holdent laa i en Kælder under Jorden; heri havde jeg ladet indrette 16 kemiske Ovne af forskellig Slags og Form. Thi ogsaa dette Studium har jeg lige fra min Ungdom interesseret mig stærkt for, ikke mindre end for Astronomien, og jeg har dyrket det med stor Flid og med ikke smaa Bekostninger. Paa sidste Plads ved mine Fødder, ved Tallet 12, ligger der en af mine Jagthunde, som var meget trofast og havde en fin Næse. Den er afbildet i den Skikkelse og Størrelse, hvori man saa den i Virkeligheden, et Billede ikke alene paa dens ædle Race, men ogsaa paa dens Sporsans og dens Trofasthed. Her har du saaledes det hele Billede fremstillet i al Korthed, for saa vidt som det var muligt at gengive det i saa lille en Maalestok. Det har jeg faaet tre udmærkede Kunstnere til at male. Mit Portræt har den omtalte Maler fra Augsburg udført, Bygningsværkerne og det, der findes indenfor dem, har min Arkitekt Johannes Stenvinchel fra Embden fremstillet. Men det, der er malet ovenover det, en Fremstilling af Landskaber og Bjerge, hvor man ogsaa kan se Solen gaa ned, har den kongelige Kronborg-Maler Johannes fra Antwerpen føjet til. Thi hver af de tre omtalte Kunstnere har udmærket sig frem for de andre netop i det, som han er Mester for. Endelig er der foroven ved RS en Indskrift over Portrættet og hele Maleriet, som du kan se.

Denne store Quadrants Anvendelse gaar ud paa med største Nøjagtighed at bestemme Stjernernes Højde indenfor en Sjettedels Minut, idet man sigter gennem et af Pinnacidierne ud ad den øverste og den nederste Sprække og ved Siden af begge Cylindrens Flader, der svarer til disse, og idet man aflæser selve Højden paa Quadrantens ydre Flade efter Stillingen af dette Pinnacidium. Man kan ogsaa finde Øjeblikket for Passagen gennem Meridianen paa begge Sider paa een Gang, ved Pinnacidierne og ved Cylindren, med Benyttelse af de nøjagtige Ure, som jeg har talt om. Men hvorledes man af den givne Højde og det Øjeblik, hvor en Stjerne passerer Meridianen, kan bestemme dens Plads med Benyttelse af Solens Gang, det er velkendt af Astronomerne. Jeg har næret meget stor Tillid til denne Quadrant, naar det gjaldt at bestemme Solens Gang ud fra dens Højde i Meridianen, idet Cylindrens kvadratiske Skygge faldt ind i det ene Pinnacidiums Indre i et ligeledes kvadratisk Rum, der nøjagtigt optog og rummede i sig denne Skygge. Ikke desto mindre har jeg ogsaa raadført mig med andre store Quadranter, for at der ved saa fine Undersøgelser ikke skulde opstaa den mindste Mistanke om Fejl.