||Stor Staalquadrant indesluttet i et Kvadrat, der ogsaa er af Staal, og samtidig kan drejes i Azimuth

Ogsaa denne Quadrant, der helt igennem er forfærdiget af massivt Staal og desuden omgivet af et Staalkvadrat, gør samme Tjeneste som det forrige, ja endda med større Nøjagtighed, eftersom det er ikke saa lidt større. Det maaler nemlig fra Centrum til Omkredsen næsten fem cubiti [194 cm] foruden det Kvadrat, der omgiver det, og som ligeledes er forfærdiget af massivt Staal. Men selve Quadranten er paa den Side, hvor Inddelingerne er, beklædt med en Messingplade paa en saa kunstfærdig Maade, at man skulde tro, at den var loddet til Jernet; og Grunden hertil er, at Messing bedre taaler fine Inddelinger end Staal, selv om det er nok saa glat, og ikke er saa udsat for at ruste. Men de enkelte Grader er inddelt ikke blot i enkelte Minutter, men hvert af dem igen i sex Smaadele, saa at Instrumentet viser ti Sekunder; og det er udført efter den særlige Metode, som vi ogsaa ellers anvender. Det Kvadrat, som omgiver Quadranten, er ganske vist ikke beklædt med Messing, fordi der sjældnere er Brug for det, eftersom Quadranten selv med tilstrækkelig Nøjagtighed giver, hvad der er Brug for, og Kvadratet, selv om det ikke skulde gøre nogen anden Nytte, omslutter det for at tjene til Støtte og for at gøre Omdrejningen bekvemmere; men alligevel er også dette forsynet med Inddelinger i selve Staalet, og det særdeles fine Inddelinger, ligeledes efter vor særlige Metode, saaledes at enhver af dets Sider, som omgiver Quadrantens Omkreds, baade den horizontale DC og den vertikale BC, indeholder Oplysninger, svarende til en femcifret Sinustabel, og Sigtelinealen, som strækker sig fra Centrum over hele Fladen, angiver den Højde, som søges ved Observationerne saa vel paa Quadranten som paa Kvadratet, paa den første ved Aflæsning af de ligestore Grader, paa det andet ved den trigonometriske Sinusregning; og alligevel naas i begge Tilfælde det samme Resultat. Ved Quadranten menes der AGME, ved Kvadratet ABCD, ved Sigtelinealen APQ, som også har et Pinnacidium og Dioptre ved P og desuden en Cylinder ved Centrum A, ligesom ved de forrige Instrumenter. Ogsaa det Stykke PQ af Sigtelinealen, der rager ud over Quadranten, kan forlænges saa meget, at det naar ud til det Hjørne af Kvadratet, der er længst fra Centrum, eller forkortes efter Behag. Dette Instrument har ogsaa sine Støtter og Gitterværk for at stive det af og holde det fast, dog ikke saa mange som det forrige, siden det er helt af Metal, og for at det ikke skal tynges for meget af deres Vægt, siden ogsaa disse, betegnede ved Bogstaverne GHNO og EKLM, der kan lignes ved Ribben og skærer hinanden over Kors, er forfærdigede af massivt Staal og holder hele Kvadratet tilligemed den deri indesluttede Quadrant fast i deres Plan og i deres rette Stilling. Desuden er denne Quadrant tilligemed sit Kvadrat fastgjort til en meget stærk Jernsøjle ved XY, sammen med hvilken det ogsaa saare bekvemt og let kan drejes rundt i alle Himmelretninger. |Denne Søjle drejer sig nemlig foroven i et rundt Hul, som er midt i et Jernsystem betegnet ved Bogstaverne a, og solidt anbragt paa tværs i Kælderens Mur, og forneden paa en Jernplade ved Y paa samme Maade som beskrevet ved det forrige Instrument, saaledes at hele Instrumentet ved Hjælp af Skruer, der er anbragt her paa fire forskellige Steder, kan indstilles rigtigt til Brugen og tillige, medens det drejes, kan fastholdes, saa at det ikke rokkes ud af det Plan, som det bør indtage. Men ogsaa den omtalte Plade er ved sine Skruer fastgjort til en rund Stenstøtte betegnet ved b, som ogsaa bærer hele Instrumentet og dybt nede i Jorden hviler paa en anden Stenbasis. Dette Instrument har ogsaa paa Kældermuren, der er rund i hele sin Omkreds, sin Azimuthalhorizont TVW, der helt er beklædt med Messing og anbragt omtrent paa Murens Midte, for at Observatøren, naar han staar paa det øverste Trin (for ogsaa dette Instrument har sine murede Trin, paa hvilke man maa gaa op og ned, efter som Observationen kræver det, og paa Grund af sin Størrelse er det nødt til at have dem), kan notere Azimutherne, som angives af Viserne R og S paa begge Sider. Denne Azimuthalhorisonts Diameter er saa stor, at man kan gaa indenfor den og helt omkring udenfor hele Quadranten med samt dens Kvadrat, og den maaler derfor i Diameter ni cubiti [350 cm]. I sig selv er hele dette Instrument saa fast sammenføjet og sikret ved Skruer, at naar det en Gang er opstillet rigtigt, behøver det næppe at frygte for ved Menneskers Vold at blive fjernet fra sin Plads. Saa meget om dette Instruments Forfærdigelse og Opstilling. Det er ogsaa ved den øverste Del af Muren beskyttet mod Vejrets Overlast ved et Tag, som er omhyggeligt konstrueret. Dette Tag har ogsaa sine Vinduer, der kan aabnes og paa Hjul, der bærer det, drejes rundt i alle Verdenshjørner, efter som Observationen kræver det, og desuden lukkes, medens Instrumentet bliver rigtigt indstillet, for at ikke Blæsten med Magt skal bringe dets Lodliner ved D ud af deres naturlige Stilling, og for at det endvidere, naar Instrumentet ikke er i Brug, kan beskytte det mod at blive beskadiget af Regn og Blæst. Og dette med Taget er nu ogsaa indrettet paa denne Maade ved den forrige Quadrant, som vi har sagt dér.

Dens Anvendelse er ligesom det forrige Instruments, naar det gælder at observere og notere saa vel Højder som Azimuther, for saa vidt som dette har Betydning for Astronomien, som forhen angivet. Men da denne Quadrant med sit tilhørende Kvadrat ikke blot er helt af Metal, men ogsaa større end den forrige, viser den endnu lidt nøjagtigere end denne saa vel Højder som Azimuther, saaledes at det med den er muligt at finde disse endog indenfor en Sjettedel af et Minut, og her kræves der navnlig en saa stor Nøjagtighed, saaledes som det nok er Umagen værd, naar man skal udforske Solens Bevægelse paa Grundlag af dens Højde og dens Deklination.

Til Slutning vil jeg endnu tilføje, at disse to Quadranter, den forrige, altsaa den drejelige, og denne Staalquadrant, der ogsaa kan drejes rundt, foruden hvilke vi ogsaa raadførte os med den meget store Messingquadrant “Muralis” eller “Tychonicus” (hvorom |senere), har vi navnlig stolet paa, naar det gjaldt nøjagtigt at finde Solens Deklination for deraf uden Vildfarelse at bestemme dens Plads og hele dens Bane. Det samme har vi ogsaa besørget ved nøjagtig Udforskning af Stjernernes Deklination under deres Passage gennem Meridianen, en Sag, hvor der udkrævedes den største Præcision. Thi naar disse tre store Instrumenter var rigtigt indstillede og gjort i Stand til Brug, viste de den samme Højde selv indenfor en ubetydelig Brøkdel af et Minut, og paa alle Punkter stemte de overens. Og for dem vidnede ogsaa Sextanter og andre Instrumenter, der blev taget i Brug sammen med dem.