||Stor azimuthal Halvcirkel

Vi har ogsaa udtænkt et andet Instrument, egnet til nøjagtigt at bestemme Højder tilligemed Azimuther, hvis Udseende kan ses af vedføjede Afbildning. Jeg har imidlertid fundet for godt her at anvende en hel Halvcirkel ABC i Stedet for en Quadrant og alligevel anbringe lnddelingernes Centrum ved A paa Diameteren AC, fordi paa den Maade de enkelte Grader paa Halvcirklens Omkreds bliver dobbelt saa store, som hvis Inddelingen blev foretaget fra dens Centrum. Det er nemlig kendt fra Euclids Elementer, at en Vinkel fra Cirklens Centrum til dens Periferi er dobbelt saa stor som den, der drages fra Periferien til Periferien selv, i følge det tyvende Kapitel i tredie Bog og de andre Kapitler, som fører til det samme Resultat. Midt i denne fra Centrum D til den øverste Top B gaar der et firkantet aflangt Rør, inden i hvilket der er en Lodline, hvis Bly tillige med et Stykke af Messingtraaden ses i Hullet D, naar Instrumentet er rejst lodret, saaledes at det helt stemmer med den lodrette Halvcirkels Plan. Men det Gitterværk, som man kan se gaa i begge Retninger paa begge Sider, i Form af Buer, er kun anbragt til Sikring for at holde denne vældige Halvcirkel fast i sit Plan og i sin cirkelformede Skikkelse; den maaler nemlig i sin Diameter AC sex cubiti [233 cm], Sigtelinealen YAV, som er anbragt paa den, er fra A til V ligesaa lang, som Halvcirklens Diameter, og desuden har den en Forlængelse AY, som er noget tykkere, for at Sigtelinealen saa meget lettere kan hæves og sænkes, idet den derved kommer i Ligevægt; af den Grund er der ogsaa paa den sat to Haandtag af massivt Metal ved Y. Men paa den anden Side har den en Fjeder med en Skrue ved X, hvor den kan holdes fast i den lille Quadrant NO, for at Sigtelinealen kan blive staaende i sin bestemte Stilling, hvor man vil have den, indtil Højden er aflæst, ligemeget hvilket Sted af denne Halvcirkels Rand den paa det Tidspunkt staar paa. Ogsaa dette halvcirkelformede Instrument er overalt beklædt med Messingplader, for saa vidt som det behøvedes, og det bærer foroven tre Figurer, dygtigt og kunstfærdigt udskaarne i stærkt Træ og anbragte dér paa deres Fodstykker, saaledes som det fremgaar af Afbildningen, og det er ikke blot til Pynt, men ogsaa for at de billedlig kan forklare noget ved det, som de forestiller. Den, der staar allerøverst, forestiller nemlig selve Urania i Astronomien. Det er en smuk og velskabt Jomfru, som løfter sit Ansigt op imod Himlen, idet hun betragter Stjernerne, og med sin højre Haand løfter Himmelomdrejningernes Kugle, medens hun med den venstre tager imod de Ting, som de to lavere staaende Kvinder, der maa tænkes at staa i hendes Tjeneste, rækker frem. Hendes Kjortel er blaa, indvævet med Guldstjerner og besat med Sølvfrynser. Men hun, der staar til venstre for hende, er et Billede paa Geometrien; hun har i sin højre Haand en Trekant, som hun holder op imod Astronomien, og i den anden en Passer. Herved |vil hun antyde, at hun tjener Astronomien ved Maaling og ved mekanisk Konstruktion og ved Siden deraf ved den lærde Trigonometri. Hun retter sit Blik mod Uranias Ansigt og ser med Ærefrygt op til hende. Hendes Klædnings Farve er noget brunlig, indvævet med Grønt, fordi hun har sit Navn efter det, som hører Jorden til. Paa Hovedet bærer hun en Laurbærkrans, hvorved hun tilkendegiver, at hun er stedsevarende og i Stand til at fatte den ubesmittede Sandhed. Den Jomfru, der staar paa den anden Side, den højre, forestiller Aritmetikken; hun ser ogsaa op til Astronomien, viser den Ærefrygt og tjener den. Hun har i den ene Haand noget Kridt, i den anden en Tavle, hvorved hun udtrykker, at hun fremstiller de Tal, som Astronomien behøver for at kunne blive forstaaet, og opløser i adskilte Størrelser det, som Geometrien forud beviste ved matematiske Relationer. Ogsaa hun bærer oppe paa Hovedet en Laurbærkrans, da hun ligesaa fuldt som Geometrien er evig og sandfærdig. Farven paa hendes Klæder er hvid, lignende Papir eller Pergament, beskrevet paa begge Sider med forskellige Tal. Meningen med alt dette er dels, at det skal smykke Instrumentet, dels at vise, at Astronomien er den øverste af alle frie Videnskaber og saa at sige deres Dronning, og at den har knyttet disse to, Geometrien og Aritmetikken, til sig som sine Tjenere frem for alle de andre Videnskaber, skønt den heller ikke ser ned paa dem. Nedenfor denne Halvcirkel er der en Azimuthalhorizont EFIGH, som maaler fire cubiti [155cm] i Diameter. Den er forfærdiget af massivt Staal og paa Oversiden tilpas inddelt i Grader og deres Underinddelinger. I Midten har den to stærke Jernstænger, der skærer hinanden over Kors i Centrum D, hvorom ogsaa hele Instrumentet drejer sig, og paa Bagsiden er der tillige anbragt nogle Jernstivere, som kan holde Instrumentet vinkelret paa den sammenhængende Horizont. Nedenunder Jernhorizonten er der fem Søjler, af hvilke den midterste, som er betegnet ved Q, staar lige under Centrum, medens de øvrige fire, som er betegnede ved P, bærer Omkredsen med ligestor Afstand mellem de fire forskellige Støttepunkter. Desuden har de alle fem oven paa sig nogle særlige Skruer, de saakaldte Skruer uden Ende, som er betegnede ved Bogstaverne R, hvilket ogsaa maa underforstaas for de øvriges Vedkommende [d. v. s. dem, der ikke ses paa Billedet]. De kan ved Hjælp af nogle smaa Haandtag ST, der drejes frem og tilbage, skubbes op eller ned, indtil Azimuthalcirklen, der hviler paa dem, er nøjagtigt parallel med Horizonten, og Halvcirklen, der staar paa den, staar i et vertikalt Plan. Disse Skruer kan nemlig uden Vanskelighed løfte eller drejes ogsaa sænke selv en meget stor Vægt og kan ogsaa paa anden Maade gøre stor Nytte ved mekaniske Arbejder.

Instrumentets Anvendelse fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed af selve dets Bygning. Det anvendes paa samme Maade, som naar man ellers drager Slutninger ud fra Azimuther og Højder, blot med den Forskel, at man her paa en Halvcirkel gennemfører og aflæser det samme, som man i andre Tilfælde opnaar med Quadranter eller Azimuthalsigtelinealer, som vi senere skal omtale. Dog vil jeg gøre den Bemærkning, at medens tidligere den Staalquadrant, indesluttet i et Kvadrat, hvorom vi har talt ved Beskrivelsen af den forrige Afbildning, fra Begyndelsen var indrettet saadan, at den med sin Underdel hvilede paa en Staalhorizont og blev drejet rundt paa den, som vi har ladet vise paa en anden Afbildning, |der dog ikke er gengivet her, fandt vi det senere mere praktisk, saaledes som den forrige Afbildning viser, at lade den dreje sig rundt frigjort fra denne horizontale Støtte, fordi den, siden den som sagt er helt af Staal, hvilede altfor stærkt og tungt paa Horizonten og derfor vanskeligt kunde drejes rundt, uden at hele Instrumentet kom i Bevægelse eller rystede. Alligevel er det muligt ogsaa at indrette dens Konstruktion paa den Maade, og saa behøves der ikke nogen rund Mur udenom, som kan tjene som Azimuthalcirkel, saa lidt som Jernkonstruktioner foroven og forneden, som paa det forrige Instrument. Maaske vil vi ogsaa engang give en Afbildning af denne Konstruktion tilligemed en Beskrivelse deraf, skønt den foran beskrevne Fremgangsmaade er langt bekvemmere og sikrere.