||Zodiakal-Armille-instrument

De forhen omtalte Instrumenter har navnlig det Formaal, at ved dem Højder og Azimuther, dels hver for sig, dels i Forening, kan observeres paa Himlen. Men eftersom Anvendelsen af dem til astronomisk Brug for en væsentlig Del kræver trigonometrisk Beregning, som ikke saa let er tilgængelig for Alle og netop særlig besværlig for visse Folk, der skyr Arbejde, er der udtænkt andre Redskaber, ved Hjælp af hvilke Stjernernes Længde og Bredde, de to Bestemmelser, som navnlig søges, kan findes med ganske ringe Ulejlighed og uden besværlige Beregninger. Blandt dem finder jeg, at navnlig to har været i Brug hos de Gamle. Det ene af dem kaldte de Armillar-Instrumentet; det blev benyttet af Hipparchus og Ptolemæus og de har følgelig givet det Navn. Det andet kaldes Torqetum, et Instrument, der efter min Mening er opfundet af Araberne eller Chaldæerne og benyttet af dem. Det kan med sine plane, cirkelrunde Flader gøre samme Gavn som det foran nævnte med sine Armiller. Men dette sidst nævnte Instrument har jeg endnu ikke villet konstruere, fordi det, hvis det skal have den fornødne Størrelse, vil tynges af sin egen Vægt og være uhandleligt at anvende. Men hvis der er nogen, som ønsker at vide, hvorledes det er konstrueret, saa kan han se efter i Appianus’ Opus Astronomicum Cæsareum ved Slutningen eller i Schoners lille Bog om det samme, foran den berømte Regiomontanus’ og hans Discipel, Nürnbergeren Walters Observationer, og der vil han faa sit Ønske opfyldt. Men et Armillar-Instrument har jeg allerede tidligere ladet fremstille, hvorved jeg dog for at kunne være mere sikker paa, at det vilde være bekvemt at benytte, forandrede nogle af Hipparchus’ og Ptolemæus’ Indretninger. En Afbildning af det kan du se her. Dette Instrument bestaar af ikke mere end fire Armiller (medens mine Forgængere har anvendt fem eller sex), af hvilke den første EBCNH forestiller Meridianen, og den skal være stillet saaledes, at den stemmer med Himmelmeridianen. Paa den findes ved C og D Æquators Poler, som kan hæves og sænkes, indtil de nøjagtigt stemmer med Bredden af det Sted, hvor Observationen foretages. Dette kontrolleres ved Lodlinen BS, der er fastgjort foroven ved Zenith, hvor Meridianens Inddeling viser Komplementet til Polhøjden, og forneden befinder den sig ogsaa i samme Afstand fra den anden Pol. Denne Meridian indeslutter i sig alle de andre Armiller, af hvilke den første er GFIH, som vinkelret paa sig bærer den anden Zodiacalarmille POQN, hvis Poler er ved IK, i ligesaa stor Afstand fra de før omtalte Jævndøgnspoler, som Forskellen er mellem Eclipticas og Æquators Poler, eller Dyrekredsens største Deklination, som vi adskillige Gange har fundet nu for Tiden at være nøjagtigt 23° 31½′ , lidt forskellig fra vore Forgængeres Bestemmelse. Gennem denne Dyrekredses Poler gaar et rundt Messingrør IAK, som ved sit Centrum A bærer en Cylinder; herved har vi foretaget en praktisk Tilføjelse til det Instrument, som de Gamle anvendte. Der drejer sig ogsaa en anden Armille, |som tjener til at bestemme Bredden, omkring de samme Poler af Dyrekredsen, men dog indenfor denne; den er betegnet ved KLRM. Desuden bærer selve Zodiacalarmillen sine fire Pinnacidier, der efter vor Sædvane er forsynede med Sprækker; af dem ses de tre ved Bogstaverne Q, medens det fjerde ikke kan ses. Ogsaa Breddearmillen bærer fire Pinnacidier af samme Slags ved R; ogsaa her er det fjerde skjult. Alle Pinnacidierne er af Messing, ligesom ogsaa alle Armillerne er beklædte med Messing og paa deres Yderside har en Gradinddeling ved vore sædvanlige Transversalpunkter. Men selve Meridianen er af massivt Staal for med saa meget større Sikkerhed at kunne bære de indvendige Armiller; og den maaler i Diameter tre cubiti, hvoraf man kan slutte sig til Omfanget af de indre, der støder op til den. Dernæst har disse Armiller et Fodstykke forarbejdet af stærkt, massivt Jern, som de helt og holdent hviler paa; det betegnes ved Bogstaverne VTDWYZ. Heri er der ved S et Hul til Lodlinens Bly. Paa den nederste Del af dette Fodstykke b bliver Jernringen paa fire Steder, der ligger lige langt fra hinanden, gennemboret af nogle Skruer, som oven paa fire Stensøjler, der er forsynede med smaa Jernplader ved a, kan løfte og sænke hele Instrumentet saaledes, at alle dets Armiller i deres Plan og Retning nøje svarer til de Himmelkredse, som de forestiller. Der er ogsaa tilføjet fire Jernstivere X, for at ikke Fodstykket og dermed hele Instrumentet paa Grund af dets Størrelse skal rokkes til den ene eller den anden Side. Tilføjet er desuden nogle Trin d, paa hvilke man, om fornødent, kan staa op, naar man skal observere eller aflæse. Ogsaa dette Instrument kræver et særligt lille Taarn, hvis Tag under Observationerne halvvejs kan fjernes, medens saa den anden Halvdel efter Behag kan drejes rundt.

Anvendelsen af disse Armiller ligesom af de andre Ptolemæiske gaar ud paa at bestemme Stjernernes Længde og Bredde. Men dette kræver to Observatører, af hvilke den ene efter at have stillet et hvilket som helst Pinnacidium paa Zodiacalarmillen fast paa det Punkt, der angiver en eller anden kendt Fixstjernes Længde, gennem begge Par Sprækker betragter den samme Fixstjerne paa begge Sider langs Axen IK og samtidig holder alle Armiller saaledes fast, at Ecliptica Armillens Plan fuldstændig falder sammen med Himlens Ecliptica. Imens flytter den anden Observatør et hvilket som helst af de øvrige Pinnacidier paa Dyrekredsen, saaledes som det passer bedst for den Stjerne, hvis Længde han søger at finde, indtil han nøjagtigt ser denne Stjerne lige godt gennem begge Sprækker langs den nævnte Axe; saa viser nemlig dette Pinnacidiums Stilling, som aflæses paa Zodiacalarmillen, den søgte Længde. Naar man fremdeles skal finde Bredden, skal Bredde-Armillen indstilles efter den samme Længde med Hensyn til Ecliptica, som man har fundet, at Stjernen har, og derefter skal man flytte et af dens Pinnacidier op eller ned, indtil denne Stjerne ses gennem begge Sprækker saa vel foroven som forneden ved Siden af Cylindren ved A. Saa vil nemlig selve Pinnacidiet vise den søgte Bredde, som skal aflæses paa den omtalte Bredde-Armille |op eller ned fra Ecliptica, efter som Bredden er sydlig eller nordlig. Saaledes vil saa vel Længden som Bredden af den Stjerne, man har sat sig for at bestemme, let blive klar. Skønt nu dette Armillar-Instrument er skikket til hurtigt og let at bestemme Stjernernes Pladser og, efter at være konstrueret af os i den Skikkelse, jeg har beskrevet, mindre end andre lader de Armiller, det bestaar af, rokkes ud af det rette Plan, er det alligevel ikke i Stand til saa nøjagtigt at garantere, at der ikke indsniger sig en Fejl paa et Minut eller to, især fordi Zodiacal-Armillen ikke overalt drejer sig rundt i Ligevægtsstillingen, men som Følge af sin Vægt fjerner sig selv og de andre et Stykke udenfor deres rette Planer, og det endda paa forskellige Maader. Følgelig benyttede vi sjældnere den Slags Armiller, navnlig naar der udkrævedes den største Præcission; men vi har foretrukket at udtænke andre Æquatorial-Armiller, der er fri for denne Fejl, en Fejl, som der heller ikke paa nogen Maade kan raades Bod paa ved Anvendelse af større Zodiacal-Armiller, fordi Armillernes Vægt saa bliver saa meget større. Anvender man nogle mindre, bliver Fejlen ikke saa mærkbar; men paa Grund af deres mindre Omfang tillader de ikke, at Observationen giver en Nøjagtighed af et Minut.