||Den tvedelte Bue til Maaling af smaa Distancer

Vi har nu talt om de astronomiske Redskaber, der paa forskellig Maade undersøger Stjerners Højde og Azimuth, og desuden om dem, der lærer os at kende deres Længde og Bredde og dertil deres Deklination og Rektascension. Tilbage staar endnu at beskæftige os med dem, der undersøger deres Distancer, og derefter vil vi tale om adskillige andre i Flæng. Hvad nu Stjernernes Distancer angaar, saa er der visse Folk, som i de senere Aar har konstrueret en astronomisk Radius, som i sig selv er ret haandterlig og let at flytte og desuden teoretisk set er vel egnet til matematiske Bevisførelser. Men i praktisk Henseende, og naar man ser nøjere til, yder den ikke det, som den tilsyneladende lover. Grundene hertil er flere, som jeg ikke vil opregne her, da jeg maaske andetsteds vil tale fyldestgørende om dem og om, hvorledes man skal raade Bod paa dem, saavidt det da er muligt. Foreløbig vil jeg tale om nogle andre, som jeg har udtænkt og hidtil anvendt, Instrumenter, som er bekvemme at bruge, og som yder den fornødne Sikkerhed. Og for nu først at nævne et Instrument, der kan maale mindre Distancer indtil en Tolvtedel af Cirkel-omkredsen eller, som det hedder, et Himmeltegn, saa er det saadant, som den vedføjede Afbildning viser.

Først er der en flad Sigtelineal, som begynder ved F og ender med Tværstangen AB; den er fire cubiti [155 cm] lang og bærer paa den omtalte Tværstang to Cylindre ved A og B, hvis Afstand fra det Sted, hvor Tværstangen er forbundet med Linealen, er den samme. Med dem som Centrum drages forneden fra Punktet F to Buer FC og FD, som hver for sig udenfor det Stykke, der er ligesaa langt som det halve af AB, regnet fra F i begge Retninger, og som skulle være betegnet ved KI (skønt Afbildningen ikke viser det rigtigt), er forsynet med en Inddeling, hvis Begyndelse regnes fra Buen IC eller KD, og som paa begge Sider stækker sig over femten Grader. Det øvrige, der betegnes ved CG og DH, og det, der findes derimellem ved L o. s. v., er et Gitterværk, der er føjet til for at tjene til Støtte og desuden til Pynt. Dette Instrument hviler paa et tykt, rundt Underlag, betegnet ved TRSQ, som i sin Midte, hvor dets Tyngdepunkt er, har et kvadratisk Hul ved E; paa dette Underlag bliver det gjort fast ved en ligeledes kvadratisk Tap. Underlaget er indrettet saaledes, at der ved S og T og ligeledes ved Q og R findes nogle runde Jernplader, som drejer sig i en rund Cylinder, der ligger under dem, og som er mindst et Spand [rimeligvis ca. 19 cm] i Diameter, idet der paa de fire Steder findes nogle smaa Fjedre, der holder den fast, saa at den let bliver staaende i en hvilken som helst Stilling. Paa denne Maade drejes hele Instrumentet kun op og ned. Men hvis det skal bøjes til Siden eller tilbage igen, saa kan det gøres ved, at man drejer Halvcirklen ONM rundt og gør den fast ved en lille Skrue ved N; paa den Maade vender ogsaa hele Instrumentet sig. Ogsaa ved Hjælp af Røret PV, hvori det staar med sin runde Axe, kan det drejes frem og tilbage i enhver Himmelretning. |Dette Rør hviler paa et andet Fodstykke, som er betegnet ved V og ved Bogstaverne X, og paa det drejes det ogsaa om i alle Retninger tilligemed hele Instrumentet, for saa vidt som det behøves, for at det kan indstilles i hvilke som helst Stjerners Plan, efter som Observationen kræver det. Den Axe, der findes inden i dette Rør, tillige med Røret selv og det Instrument, der hviler derpaa, kan ogsaa hæves højere op paa det Fodstykke, der bærer det, og saa fastgøres i denne Stilling, for saa vidt som det behøves. Der er nemlig indenfor det firkantet formede Fodstykke stukket et ligeledes firkantet kraftigt Stykke Træ ned, som kan løftes op og slippes ned og holdes fast, hvor man ønsker det, hvorved tillige hele Instrumentet kan hæves eller sænkes, efter som de Stjerner, hvis Distance skal maales, staar højere eller lavere paa Himlen. Men paa selve Instrumentet er de Rande, som er forsynede med Inddelinger, saa vel som Tværstangen og Cylindrene allesammen af Messing, men Gitterværket og Støtterne af kunstigt bearbejdet Jern. Det øvrige er behændigt sat sammen af Træ og paa de Steder, hvor det udkræves, beklædt med Metalplader, for at hele Instrumentet skal være solidt og egnet til at tage Observationer.

Instrumentet anvendes som sagt til bekvemt at maale mindre Distancer, siden dette ikke saa let kan besørges med en Sextant (hvorom senere), som ogsaa kræver to Observatører, eftersom de to Hoveder, der maa arbejde sammen ved Siden af hinanden, maa have tilstrækkelig Plads; men den Ulempe har vi ganske vist ved et andet Middel raadet Bod paa, hvorom senere. Men for at maale Stjernedistancer, der ikke er større end en Tolvtedel af Omkredsen, ved Hjælp af dette Instrument skal den ene Observatør fastgøre Pinnacidiet ved K eller I, som det nu passer bedst, og den anden flytte det Pinnacidium, som ikke er gjort fast, langs den ydre Rand, indtil de saaledes begge to kan se de to Stjerner, som de undersøger, paa begge Sider langs Cylindrene B og A, idet hver af dem retter Øjet mod sin Cylinder paa samme Side; saa skal de paa den nedre Rand aflæse den søgte Distance i Grader og Minutter efter Transversalinddelingen ud fra det dertil egnede Pinnacidium. Men dersom de to Observatører flytter begge Pinnacidier, er det muligt paa samme Maade at finde en endnu større Distance, som dog ikke overskrider den bestemte Grænse. Det følger heraf, at naar de to Observatører stiller hver sit Pinnacidium ved selve Inddelingernes Begyndelsespunkt, som er ved K og I, og saaledes fra begge Sider sigter efter de forreste Cylindre A og B, saaledes at hver af dem ser efter sin Cylinder, nemlig den der befinder sig paa den samme Side af den lange Sigtelineal, saa sigter de mod den samme Stjerne, eftersom deres Synslinier er parallele. Paa den Maade kan man prøve Instrumentets Paalidelighed, om det er i god Orden eller ikke. Men skønt dette Instruments Støtte eller Fodstykke er tilstrækkelig godt indrettet og passer til de Krav, der stilles til det, er dog den anden Fremgangsmaade, som benytter et kuglerundt Legeme (hvorom vi skal tale senere ved Beskrivelsen af Sextanten), endnu mere praktisk og gør det muligt, at Instrumentet hurtigere bliver indstillet i hvilke som helst Stjerners Plan. Men det gælder dog herved, at Forandring ikke blot fryder, men ogsaa gør sin Nytte.

Med dette Instrument har jeg først og fremmest undersøgt de indbyrdes Distancer mellem Stjernerne i Cassiopeja, |som det er udviklet i det fjerde Kapitel af vore “Astronomiæ instaurandæ Progymnasmata” S. 45 og følgende Side [skulde være 345, Opera Omnia II, 337 f], og sammenlignet dem med de tidligere fundne, saa længe den nye Stjerne, som særlig gav Anledning til at maale disse Distancer, endnu var synlig; og jeg fandt, at de var rigtigt bestemte. Hvis der er nogen, der har et Instrument, hvormed han mener, at han kan bestemme Stjerners Distancer, saa lad ham gøre Forsøget med de samme Stjerner i Cassiopeia og se, om han finder de samme Distancer imellem dem, som vi har noteret paa det anførte Sted, og det med en Nøjagtighed af et Minut eller endda et halvt. Ellers maa han vide, at det Instrument, han benytter, og den Maade, hvorpaa han anstiller Observationer, ingenlunde er i sin Orden.