||Staalsextant til Udmaaling af Distancer ved en enkelt Observatør

Jeg havde allerede tidligere konstrueret en anden Sextant, forfærdiget af massivt Staal og indrettet saaledes, at een Observatør ved Hjælp af den tilstrækkelig let kunde undersøge Stjernernes Distancer. Desuden kan dette Instrument, ikke alene selve Sextanten, men ogsaa dens Fodstykke, ved Hjælp af passende Skruer skilles ad og sættes sammen igen, saa at det kan lægges i en Kasse og, om fornødent, flyttes til andre Egne, som jeg ogsaa gjorde det i min Ungdom for omtrent 24 Aar siden, da jeg rejste gennem Tyskland. Dets Konstruktion fremgaar saa nogenlunde af selve Afbildningen; en udførligere Forklaring, som her gentages i Hovedtrækkene, skal vi hente fra anden Bog af vore “Progymnasmata”, hvor henimod Slutningen det samme Instrument er baade afbildet og beskrevet. Selve Sextanten betegnes ved ABCD, og dens Centrum er ved A, medens den dertil svarende Bue BD er delt i 60 Grader og deres enkelte Minutter ved Transversalstreger efter den Sædvane, som vi er fortrolige med. Instrumentets Sigtelinealer AB og AC er forbundne med hinanden i A ved en rund Tap, saa at de kan fjernes fra hinanden og nærmes til hinanden ligesom Benene paa en Passer, hvilket gøres med en Skrue, betegnet ved Bogstaverne GH, som skønt den er lige, dog på de Steder, hvor den er forbundet med Sigtelinealerne, bevæger sig fast i Møtrikker, der kan dreje sig i alle Retninger, således at den alligevel kan gøre Tjeneste til Trods for, at Instrumentet foretager en krum Bevægelse. Instrumentet bærer ogsaa to Haandtag, betegnede ved Bogstaverne IK, som man fatter, naar man sigter. B og C er to Pinnacidier; naar Øjet, der befinder sig tæt ved Centrum ved A, retter sig mod dem, observerer det to Stjerner paa een Gang, idet Vinklen BAC ved Hjælp af Skruen GH bliver udvidet eller indsnævret; i saa Fald viser Buen BC den søgte Distance, blot at Instrumentets Parallaxe, der fremkommer herved, maa trækkes fra. Forøvrigt har jeg senere fundet et andet Middel, hvorved man kan sigte parallelt ligesom med andre Dioptre og Pinnacidier; så behøver man ikke at trække Parallaxen fra. Men da denne indretning af Dioptrene ikke er fremstillet her, har jeg bestemt at forklare den ved en anden Lejlighed, hvor denne samme Sextant bliver udstyret med dem. Endvidere har den et Fodstykke, hvorpaa Sextanten endnu lettere kan indstilles i et hvilket som helst Plan. Begge denne Sextants Sigtelinealer AB og AC maaler omtrent tre cubiti [117 cm], og samme Længde har dens Bue BD, som de spænder over. Hele denne Sextant er kunstigt forarbejdet af massivt Staal; kun Pinnacidierne er af Messing. Den hviler paa en Støtte eller et Fodstykke for derved at blive lettere at anvende og mere haandterlig, naar der skal observeres; og hermed forholder det sig saaledes. For det første staar den med sin korsformede Basis VXYZ fast paa Jorden, og lige over den er der ligesom et hult Ben ved T, i hvilket der er stukket en lang Skrue ned ved Q, og den kan ved Hjælp af en anden Skrue uden Ende, der ligger indenfor ved P, hæves eller sænkes, efter som det behøves, og dermed ogsaa selve |Sextanten. Begge disse Skruer er af massivt Jern, ligesom ogsaa hele det øverste Stykke af Støtten. Men det runde Stykke Jern HO, der er hult indvendig, drejer sig om en anden aflang Axe, der er forbundet med selve Skruen Q ved en Knop, der ses sammesteds, saaledes at det, om man ønsker det, kan holdes fast ved en Skrue ved O. Selve dette runde Stykke Jern er foroven forsynet med en firkantet Knop, hvorfra der udgaar en Spids, med hvilken der er forbundet et andet langt Stykke Jern, betegnet ved Bogstaverne LM, som bærer selve Sextanten, der er fastgjort til det ved L. Henad dette kan Sextanten glide, saaledes at den kan naa helt ud til dets yderste Ende. Denne Knop er firkantet og indvendig indrettet saa kunstfærdigt med smaa Hjul, at naar man drejer dens Skrue ved N, saa giver den omtalte Spids ved Hjælp af det indre Hjul det flade Stykke Jern LM med hele den hermed sammenhængende Sextant en Hældning sidelæns i den ene eller den anden Retning stemmende med de to Stjerners Stilling. Ogsaa ved Hjælp af Buen SR, der paa en særlig Maade ved S er forbundet med og stukket ind i det omtalte runde Rør OH, kan Centret, der befinder sig ved A, tillige med selve Sextanten hæves og sænkes, efter som Stjernens højere eller lavere Stilling kræver det, og fastgøres paa den nævnte Bue ved en Skrue, der er anbragt paa Bagsiden ved 9. Men alt dette kan man langt bedre forstaa, naar man ser Instrumentet for sine Øjne og beføler det med Hænderne. Med dette Instrument, som jeg har ladet forfærdige for mange Aar siden, har jeg maalt Stjerners Distancer, og jeg brugte det navnlig til Observationer af kometen fra Aar 1577. Derfor bliver ogsaa denne Sextant, som sagt, afbildet og udførligere beskrevet ved Slutningen af den anselige Bog, som vi har forfattet om denne Komet. Dersom nogen ønsker det, kan han læse mere om den sammesteds fra S. 459 til 461 [Opera Omnia IV, S. 369-371].

Instrumentet anvendes til at maale Stjerners Distancer indtil en Sjettedel af Cirkelomkredsen, og det kun med een Observatør, som efter at have nærmet Øjet til Centrum A og efter ved Hjælp af Støttens Skruer at have indstillet hele Sextanten i de paagældende Stjerners Plan drejer Skruen GH til den ene eller den anden Side og saaledes udvider eller indsnævrer Vinklen BAC, indtil de to Stjerner skelnes med fuldstændig Nøjagtighed gennem Pinnacidierne BC; saa vil nemlig Inddelingen paa Buen BD vise den søgte Distance. Men fra Begyndelsen havde dens Omkreds ikke blot den almindelige Inddeling, men ogsaa den Nonnianske. Men da Erfaringen lærte mig, at en anden Inddelingsmaade, nemlig den ved Transversalpunkter, er meget bekvemmere og nøjagtigere, opgav jeg senere de tidligere anvendte Metoder og benyttede denne og lod Sextantens Omkreds forfærdige af Messing, for at den ikke, saaledes som Staal, skulde være udsat for at ruste, og fuldstændiggjorde Inddelingen paa den efter min Sædvane, idet jeg ordnede ti Punkter paa skraa for hver Sjettedels Grad; paa den Maade var den bekvemmere at benytte. Men hvilken Betydning Stjerners Distancer har for astronomiske Spørgsmaal, det kan man faa at vide baade af mine egne og af andre Forfatteres Skrifter. Nytten af dem er nemlig meget omfattende, og de Observationer af den omtalte Komet, som er behandlede i det andet Kapitel af den ovenfor citerede Bog, foretagne netop med denne Sextant, frembyder Exempler paa saadanne Opgaver, som i næste Kapitel løses ved Beregning af sfæriske Trekanter.

|Da engang i Aaret 1580 den udmærkede Matematiker Paul Wittich fra Breslau havde faaet denne Sextant at se hos mig, gjorde han senere den berømmelige Fyrste, Landgrev Wilhelm af Hessen m.m., glorværdig Ihukommelse, bekendt med den i Kassel, og denne lod dernæst sin dygtige Mekaniker forfærdige et lignende Instrument, idet der dog blev foretaget nogle Ændringer, enten af Ting, som Wittich ikke rigtig kunde huske, eller fordi de var af en anden Mening. Thi i Stedet for Skruen G anbragte de en Kæde, ved Hjælp af hvilken Instrumentets Vinkel udvides eller snævres ind. Men Inddelingsmetoden bevarede de uforandret, saadan som Wittich har lært den hos mig. Denne Konstruktion er der senere ogsaa andre, som har efterlignet, og nogle har endda tillagt sig selv Æren for Opfindelsen, saaledes som det er gaaet med meget andet, som hører mig til. Men dette Instruments Værdi er paa en glimrende Maade blevet bekræftet derved, at de Distancer, der ved Hjælp af det er blevet fundet i Kassel, lige paa Minuttet, ja paa et halvt Minut, stemmer med dem, som vi har fundet i Danmark med vore Sextanter, som man kan se af det første Bind af vore astronomiske Breve.