||Et andet Instrument af samme Slags som det foregaaende

Jeg havde allerede tidligere, da jeg i min Ungdom opholdt mig en Tid i Augsburg i Øvre-Tyskland, skaffet mig et saadant Instrument, som dog blot var lavet af Træ og ikke havde noget Fodstykke, da det var saa let, at det uden et saadant kunde vendes og drejes paa enhver Maade. Men da jeg rejste derfra, lod jeg det blive tilbage som en Gave til denne mægtige Bys Borgmester Paul Hainzel, som fortjener højlig at mindes for sin store Interesse for disse Studier, og som var en nær Ven af mig. Men da saa kort efter min Hjemkomst til Fædrelandet den nye og overmaade beundringsværdige Stjerne havde givet sig til at lyse paa Himlen, lod jeg, for med Nøjagtighed at kunne maale dens Distancer fra de nære Stjerner i Cassiopeia, forarbejde et andet lignende Instrument til mig selv. Af dette har du her en Afbildning. Dets Bue, som er forsynet med Inddelinger, betegnes ved BC. Den omfatter kun en Tolvtedel af en Cirkelbue eller 30 Grader, fordi det kunde være tilstrækkeligt til de mindre Distancer som dem, vi har talt om, og fordi den saa ikke vilde være tung og uhaandterlig paa Grund af sin Længde. Men dog kan man ogsaa indsætte andre Buer i Stedet for den, enten længere eller kortere efter Behag. Sigtelinealerne AB og AC, der er forbundne med hinanden ved Centrum A, hvor de kan dreje sig om hinanden, og som spænder over Omkredsen ved B og C, er fire cubiti lange, tre Tommer brede og to Tommer tykke. De har nemlig et firkantet Tværsnit og er forfærdiget af meget tørt Valnøddetræ, som mindre end nogen anden Træsort lader sig paavirke af klimatiske Forhold. Men paa det Sted, hvor Sigtelinealerne er forbundne med hinanden omkring Centrum A, holdes de sammen med en Tap og et Hul og er helt flettede ind i hinanden og styrkes ogsaa ved nogle smaa Bronzeplader. Selve Buen er solidt bygget af Metal, men dog ikke altfor tyk eller bred, for at den ikke skal gøre Fortræd ved sin Vægt; for derved undgaas det, at de Forandringer, som foregaar med Træet, virker forstyrrende. Pinnacidierne ved BC er ogsaa af Messing og indrettede saaledes, at deres indre Side ogsaa svarer nøje til Sigtelinealernes indre Flade, og paa den anden, nederste Side er der en Skrue, hvormed det bevægelige Pinnacidium, efter at Observationen er foretaget, kan gøres fast, indtil Aflæsningen paa Randen har fundet Sted. Der findes ogsaa en anden lang Skrue ved DE, ved Hjælp af hvilken instrumentets Vinkel BAC kan trækkes sammen og udvides, efter som den Distance, der skal maales, udkræver det. Og skønt denne Skrue er lige, kan den ikke desto mindre gøre Fyldest overfor den krumme Bevægelse, der finder Sted ved DE omkring A som Centrum, da den paa den anden Side har nogle Møtrikker, der kan dreje sig om nogle smaa runde Tappe, som vi ogsaa har forklaret ved det forrige Instrument. Indenfor denne Skrue henimod Centrum og endnu nærmere ved Øjet er der |en Bue GLH, fastgjort til den første Sigtelineal ved G og gaaende gennem den anden ved L. Dens Opgave er at fastholde de to Sigtelinealer i deres Plan, for at de ikke paa Grund af deres Længde skal blive trukket et Stykke til Siden. Paa Bagsiden af den samme Bue kan ogsaa Instrumentets Vinkel holdes fast i sin Stilling. Afstanden fra Centrum er omtrent en Trediedel af Sigtelinealernes Længde, saa at man bekvemt ved at anbringe den ene Haand dér kan styre og fastholde Sigtelinealernes Bevægelse. Buen har desuden paa Bagsiden to Haandtag, som ikke kunde vises her. Noget Fodstykke havde jeg allerede den Gang ikke konstrueret til dette Instrument, men da det ikke var særlig tungt, kunde det, naar det blev lagt paa en Tværstøtte, der laa fast under det, uden synderlig Vanskelighed drejes ind i hvilke som helst Stjerners Plan og fastholdes dér, indtil Observationen var foretaget.

Instrumentet anvendes paa samme Maade som det forrige. Man anbringer Øjet ved I og drejer paa Haandtaget F, og idet man dermed drejer Skruen DE, indsnævres eller udvides Vinklen BAC, indtil de to Stjerner, hvis Distance man søger, skelnes nøjagtigt og centralt indenfor Pinnacidierne B og C. Saa viser nemlig den Bue, som er imellem de to Pinnacidier og de to Sigtelinealer, Observatøren det, som han ønskede at vide. Men eftersom Synscentret ikke kan falde sammen med Instrumentets Centrum, som Inddelingerne retter sig efter, da det faste Stykke fra A til I er til Hinder derfor, saa maa nødvendigvis de Distancer, som udmaales og aflæses paa Buen, medens Øjet befinder sig udenfor Centrum, være for store og større end de, der stemmer med selve Himlen.

For at raade Bod paa denne Ulempe havde jeg derfor konstrueret en Tabel og noteret den paa Bagsiden af Instrumentet, for at den altid kunde være ved Haanden; den viste Instrumentets Parallaxe, d. v. s. hvor meget der skulde trækkes fra for hver Grad, som Observationen angav, for at den sande og med Himlen stemmende Distance kunde fremkomme, netop den, som vilde findes ud fra Instrumentets Centrum, dersom Synscentret faldt sammen med det. Paa hvilken Maade denne Tabel er udarbejdet med Benyttelse af Læresætningerne om plane Trekanter, det er forklaret af os i det første Bind af vore “Progymnasmata instaurationis astronomicæ” i fjerde Kapitel S. 342; her findes forøvrigt fra S. 335 til S. 343 en grundig Beskrivelse af dette Instrument, hvortil jeg henviser den Læser, der ønsker at vide mere herom. Dér vil han ogsaa kort efter finde den nye Stjernes Distancer fra de nærmeste Stjerner i Cassiopeia og forskellige andre saa vel som nogle Distancer mellem Fixstjerner indbyrdes, maalte med stor Nøjagtighed med dette Instrument og benyttede til praktisk Brug. Jeg havde nemlig dengang ikke noget andet Instrument for Haanden, egnet til dette Formaal, siden jeg nylig var kommet hjem fra min Rejse i Tyskland og var mere optaget af kemiske Studier end af astronomiske.

|Endskønt dette Instrument ikke er saa fortræffeligt som de, jeg i de følgende Aar har udtænkt og ladet forfærdige med stort Besvær og store Bekostninger, og derfor senere har kasseret det, saa har jeg dog ment, at, hvordan det nu end er, og siden det ikke er ubekvemt at bruge, burde det afbildes og beskrives her sammen med de øvrige Instrumenter, for at jeg ogsaa kunde tjene dem, der ikke er i Stand til at konstruere saa indviklede og kostbare Instrumenter. De maa altsaa lade sig nøje med det og med større Rigtighed og Nøjagtighed, end det forhen blev gjort med en astronomisk Radius, undersøge Stjernernes Distancer; men det gælder bare om, at de paa rette Vis og uhindret tager Hensyn til den Parallaxe, jeg har talt om.