Tekst og udgave
næste

Gregorius episcopus seruus seruorum Dei. Sueino regi Danorum salutem et apostolicam benedictionem.

Cum adhuc in ordine diaconatus eramus. sepe dilectionis tue litteras et legatos accepimus. in quibus magnificentie tuę promptum erga nos animum fore intelleximus. Postquam uero quod digni non sumus ad locum altioris cure. ministeriique peruenimus. amorem tuum in subtracta uisitatione tepuisse deprehendimus. qui scriptis tuis tam diu carere nescio cur meruimus.

Nos equidem iam nunc non solummodo regum et principum. sed omnium christianorum tanto propensior sollicitudo coartat; quanto ex uniuersali regimine quod nobis commissum est omnium ad nos causa uicinius ac magis proprie spectat. Verum quia eminentiam tuę nobilitatis pre cęteris regnorum principibus tam peritia litterarum quam studio ecclesiasticę exornationis pollere intelleximus. multo fiducialius ad te scripta nostra dirigimus. existimantes in te tanto facilius lucrifacere; quanto in eruditione et prudentia morum amplius dinosceris profecisse. Rogamus igitur et sincera te caritate monemus. ut commissa tibi regni gubernacula secundum Deum amministrare studeas. et nomen regalis excellentię congrua ac consonanti uirtutum proprietate geras. quatenus eam per cuius principatum subiectis imperas. in corde tuo semper regnare iustitiam ostendas. Nosti enim quod gloria et uana huius mundi delectatio labilis est et deceptoria. Nosti quod uniuersa caro ad finem cotidie properat. quod nec uolenti aut nolenti mortis necessitas parcat. Nosti quod reges ęqua condicione. ut pauperes futuri sunt puluis et cinis. et quod omnes ad districtum iudicium futuri examinis uenturi sumus. quod nunc non solum nobis qui sacerdotes sumus. sed et regibus cęterisque principibus tanto concussius timendum et expauendum est; quanto pro nobis et subditis nostris rationem posituri sumus. Age ergo dilectissime ut ita uiuas. ita regnes. ut tunc ęterni regis et iudicis faciem securus aspicias. et pro bene gesta terrene dignitatis gloria. cęlestis regni sublimem et incomparabilem coronam Deo donante recipias.

De cętero notum sit tibi quod legatos ad te destinauimus. qui super his que pro honorificentia regni tui tum de metropolitana sede; tum de quibusdam aliis rebus in tempore domni nostri Alexandri papę ab apostolica sede et postulasti. et inuicem promisisti; tibi responsuri ac tecum acturi essent. Sed propter perturbationem Teutonicę terrę periculosum iter fore cognoscentes ad nos reuersi sunt. Quapropter si qua de his tibi cordi sunt. et si te ac regnum tuum sicut per legatos tuos aliquotiens accepimus apostolorum principi pia deuotione committere et eius auctoritate fulciri uolueris. fideles nuntios ad nos sine dilatione transmittere stude. quatenus per eos tuam in omnibus edocti uoluntatem. deliberato consilio quid tibi respondendum quidque super omnibus agendum sit perspicere ac prouidere ualeamus.

Preterea si sancta Romana mater ecclesia contra profanos et inimicos Dei tuo auxilio in militibus et materiali gladio opus habuerit. que spes nobis de te habenda sit. itidem tua certa legatione cognoscere cupimus. Est etiam non longe a nobis prouincia quedam opulentissima iuxta mare quam uiles et ignaui tenent heretici. in qua unum de filiis tuis si eum sicut quidam episcopus terre tuę in animo tibi fore nuntiauit apostolicę aulę militandum dares. cum aliquanta multitudine eorum qui sibi fidi milites essent ducem ac principem. et defensorem christianitatis fieri optamus.

Data Rome. viii. kal. Februarii. Indictione xiii.

12 Suei(n)o] Sueiuo a.

21 Gregorius med majuskler a.

27 cur rettet fra cui.

1 proprie rettet fra proprig a.

9 I marginen notategn med samtidig hånd a.

11 Samme notategn a,

22 Alexandri med majuskler a.

3-7 Notategn i marg. a.

24 cf. 2 Mac. 6,8: prompto animo; etc.

11 cf. Ezech. 20,4: universa caro.

12-13 cf. Gen. 18,,: cum sim pulvis et cinis.

Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Svend, Danernes konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Dengang vi endnu kun havde rang af diakon, modtog vi ofte breve og sendebud fra dig, kære søn, af hvilke vi forstod, at din stormægtighed vilde være redebon i dit sind mod os. Men efter at vi, skønt uværdig, er forfremmet til større pligter og en højere gerning, har vi bemærket, at din kærlighed er kølnet, idet du har unddraget os dine henvendelser, siden vi så længe har måtte savne dine brevskaber, uvist af hvilken grund. Os tynger nu omsorgen ikke blot for konger og fyrster, men for alle kristne med så meget desto større vægt, som alles tarv ligger os stærkere og mere inderligt på hjerte som følge af den altomfattende bemyndigelse, der er os betroet. Men da vi har forstået, at du, ædle og høje konge, udmærker dig frem for andre rigers fyrster både ved boglige kundskaber og ved din iver for kirkens forskønnelse, retter vi med så megen større tillid vort brev til dig, som vi mener, at vi desto lettere vil have fremgang hos dig, jo mere du vides at have gjort fremskridt i lærdom og livsvisdom. Vi beder dig altså om og formaner dig i oprigtig kærlighed til at bestræbe dig for at varetage det dig betroede riges styre efter Guds bud og føre det høje navn af konge under udfoldelse af alle de dyder, som navnet indebærer, så at du lægger for dagen, at den retfærd, i kraft af hvis grundprincip du byder over dine undersåtter, stedse råder i dit hjerte. Thi du ved, at denne verdens glans og tomme glæde er ubestandig og bedragerisk. Du ved, at alt kød hver dag haster mod enden, og at døden i sin ubønhørlighed hverken skåner en villig eller en uvillig. Du ved, at konger skal blive støv og aske, på lige vilkår med tiggere, og at vi alle skal stå frem på dommens dag, som ikke blot vi, der er præster, men også konger og andre fyrster i nutiden må frygte og bæve for med så megen desto større sønderknuselse, som vi skal stå til regnskab for os selv og vore undergivne. Højtelskede søn! Lev da dit liv og styr dit rige på en sådan måde, at du på den dag uden frygt kan skue den evige konges og dommers ansigt og som løn for, at du på rette vis har båret den jordiske værdigheds glans, kan modtage det himmelske riges ophøjede og uforlignelige krone af Guds hånd. Iøvrigt skal det være vitterligt for dig, at vi har skikket dig bud for at give dig svar og forhandle med dig om de ting til dit riges forherligelse — dels et ærkebispesæde, dels andre anliggender — som du i vor herre pave Alexanders dage har forlangt af det apostoliske sæde, og hvorom du på den anden side også har afgivet løfter. Men da vore sendebud indså, at rejsen vilde blive farlig på grund af urolighederne i Tyskland, er de vendt tilbage til os. Ifald nogen af disse sager derfor ligger dig på hjerte, og hvis du i from hengivenhed ønsker at overgive dig selv og dit rige i apostelfyrstens varetægt og støtte dig til hans myndighed, således som vi nogle gange har forstået af dine sendebud, skal du bestræbe dig for uopholdeligt at sende pålidelige sendebud til os, for at vi, belært af disse om dine ønsker i alle enkeltheder, efter grundig overvejelse kan erkende og udtænke, hvad vi skal svare dig og foretage os i alle disse anliggender. Hvis derudover den hellige romerske moderkirke får brug for din støtte med hensyn til krigsfolk og det verdslige sværd mod ugudelige mennesker og Guds fjender, ønsker vi ligeledes at erfare af dine visse sendebud, hvilke forhåbninger vi kan nære til dig. Der ligger også i vor nærhed ved havet en såre rig provins, som usle og dorske kættere sidder inde med; i denne ønsker vi, at en af dine sønner gøres til leder og fyrste og kristenhedens forsvarer, hvis du — hvad du efter udsagn af en biskop fra dit land skal have i sinde — skulde give ham i krigstjeneste ved den pavelige kurie sammen med en skare tro krigere.

Givet i Rom den 25. januar i den 13. indiktion.