Tekst og udgave
forrige næste

Tekst 1:

Possessionem Aswardebothe uenerabilis dominus pater Absalon per commutacionem optinuit/ a religiosis de Esrom pro terris in silua Ørwith que est non longe ab Esrom et fratribus Cartusiensibus quos ad has partes uocauerat ad inhabitandum tradidit Porro fratres illi qualitatem loci maturius explorantes causati sunt tandem huiusmodi possessionem eorum ordini ad inhabitandum omnino non congruere et ea relicta ad propria remearunt/ Memoratus igitur pater Absalon recogitans pie super nouella fundacione sua proposuit filiis suis in Sora possessionem eandem ad commutandum/ et commutauerunt sic Dederat alias monasterio idem ipse pater maiorem partem de uilla Vndløse/ Ad illam igitur partem datam emerunt fratres partem residuam a possessoribus pro lii marcis argenti ut commutacionem facerent equam et tradiderunt ei. Recepit itaque utrasque partes illas in Vndløse uillam scilicet Vndløse totam et assignauit monasterio predictum Asworthebode cum riuo Towebek in possessionem perpetuam. Preterea pagum unum ibidem optinuerunt fratres eodem tempore a domino Sunone filio Ebbe et a quodam Thorberno pia largicione aliumque pagum eciam ibidem optinuerunt ab aliis empcione sua. sicque totum Asworthebode et Asworthebodhe fang possident titulo iusto prout expressius habetur in autentico dicti patris Absalon et in priuilegio domini Lucii pape III quod est de anno domini 1181. Hanc uillam Vndløse reddidit postea monasterio iam archiepiscopus factus pro uilla Ellinge quam eciam similiter longe antea commutauerat monasterio pro alia possessione ut habetur in autentico ipsius et in eodem priuilegio Lucii et sic tandem facta est inde grangia Vndløse de qua habetur in priuilegio domini Urbani pape III/ quod est de anno domini 118<6>. Limites autem seu termini tocius Aswordebothe taliter distringuntur et sunt/ in parte aquilonari terminus est in Thornshøghe Næbbey in littore maris inter Tiswilde et Asworthebodhe etcetera ut in autenticis.

Tekst 2:

Bisp Absolonn aff Roschild gaff och schiødte till Soer closter enn bye, som kaldis Wndløsze.

A: tabt.

Reg.: Antvorskov kl. reg. (1607) V 21 med bemærkning Om forne breff findisz wiidere beschienn vide K 19. Under dette nr. følgende bemærkning: Item sambtøcke meenige conuent ødi Soer att alle de breffue, som lyder paa Vndløsze och findis hosz dennem, ey at schulle komme closterit til schaade i frembtidenn. 1529, trykt ÆA. IV 114 K. 23.

Tryk: ÆA. IV 161 V 14.

Tekst 3:

Erckebispenn Absolonn wdi Lund gaff thill Soer closter sin anpart aff Vndløsze och Asuartaboe.

A: tabt.

Reg.: Antvorskov kl. reg. (1607) V 19 med bemærkning Och haffuer abbeden aff Soer giffuet forne breff paa Vndløsze och Asuartaboe her thill Andtuorschouff closter.

Tryk: ÆA. IV 161 V 13.

2 dominus] tilf. o. l. ms.

19 dicti] rettet o. l. fra eiusdem ms.

21 uilla) herefter overstreget que dicitur ms.

22 similiter] tilf. o. l. ms.

- monasterio] herefter overstreget similiter ms.

25 118(6)] 1187 ms., med 7 på rasur.

27 Tiswilde] rettet fra Tiswille ms.

1. Referat i Sorø gavebog (omkr. 1210).

Den ærværdige herre fader Absalon erhvervede besiddelsen Asserbo ved mageskifte fra munkene i Esrom for jorder i skoven Ørvid, som ligger ikke langt fra Esrom; og han overdrog den besiddelse til karteuserbrødrene, som han havde kaldt til disse egne for at tage bopæl der. Derpå fremførte de brødre, der grundigt undersøgte stedets beskaffenhed, at denne besiddelse overhovedet ikke egnede sig for deres orden til bopæl, og efter at have forladt den, vendte de tilbage til deres eget land. Idet derfor omtalte fader Absalon på ny fromt tænkte på sin nye stiftelse, foreslog han et mageskifte af samme besiddelse med sine sønner i Sorø, og de mageskiftede således: Selv samme fader havde ved anden lejlighed givet klostret en større del af landsbyen Undløse. Til hin del købte brødrene derfor den resterende del af ejerne for 52 mark sølv, så de kunde gøre et ligeligt mageskifte, og de overgav ham den del. Altså modtog han begge anparter af Undløse, nemlig hele Undløse, og overgav klostret fornævnte Asserbo med bækken Tovebæk til evig besiddelse. Desuden fik brødrene på samme tid en særjord sammesteds ved from gavmildhed fra herr Sune, søn af Ebbe, og fra en vis Torben, og de fik også en anden særjord sammesteds fra andre ved køb, og således kommer de i besiddelse af hele Asserbo og Asserbo fang ved retmæssig adkomst, således som det udtrykkeligt findes udtalt i nævnte fader Absalons autentiske brev og i herr pave Lucius 3.s privilegium, som er fra det Herrens år 1181. Denne landsby Undløse gav han, der nu var blevet ærkebiskop, siden tilbage til klostret for landsbyen Ellinge, som han ligeledes på lignende måde længe før havde mageskiftet til klostret for en anden besiddelse, således som det findes i hans autentiske brev og i samme privilegium af Lucius, og således opstod sluttelig ladegården Undløse, om hvilken der findes omtale i herr pave Urban 3.s privilegium, som er fra det Herrens år 1186. Men grænserne eller skellene for hele Asserbo drages på denne måde og er (følgende): Mod nord går skellet fra Tornshøje, Næbbe ved stranden mellem Tisvilde og Asserbo o.s.v. som i de autentiske breve.

2. Antvorskov klosters registratur (1607).

Biskop Absalon af Roskilde gav og skødede Sorø kloster en landsby, som kaldes Undløse.

3. Antvorskov klosters registratur (1607).

Ærkebiskop Absalon af Lund gav Sorø kloster sin andel af Undløse og Asserbo.