Til Sveernes konge og jarler og stormænd og til sammes ærkebiskop og alle dennes lydbisperN .

Da det bør være den vigtigste og højeste stræben for den sjæl, der er viet til Gud, at ordne alt til Guds ære og pris, hengiver sjælen sig ganske til den fryd, den føler i sit inderste, når den på nogen måde eller bare en lille smule føler at være Gud den almægtige til behag, idet den ligesom hensmeltet tilråber brudgommen og siger: Vi vil juble og glæde os i dig i erindring om dine yppighederN. Vor ringhed er blevet ægget af disse tankegange, og omend jeg ved, at jeg daglig synder i mange forhold, ja næsten i alt, og ikke, som ret er, hengiver mig til studiet af Guds ord, mistvivler jeg ingensinde om Guds miskundhed i dette særlige anliggende, fordi Han i velvilje har taget imod en manipelN fra vor hånd, nemlig den herre Fulko, biskop, forhen vor munk og opfostret af os i klostertilværelse, han, hvem Han har draget frem til det højeste præstedømme. Vi genkender os i ham og forventer, at hans hjerte ikke vil vige fra vor HerreN og fra hans bud. Da der altså tilbyder sig en kærkommen gunstig lejlighed til, at vi fortsat kan få nogen tid til at belære og føre ham frem til en dybere kærlighed til Gud, tager vi med tak og i fromhed imod det, eftersom vi mener, at vi ikke siden kommer til at se ham førend ved nådens troneN og ved uddelingen af den evige belønning. I den henseende samarbejder selve tidens ubehageligheder med vort ønske. Thi selv om vi begge kunde ønske det, vil han ikke kunne undgå de vanskeligheder og farer, som han står overfor. Thi oversvømmelserne er, som vi har hørt, så store, at den vej, ad hvilken man når frem til Eder, næppe engang er farbar, når vejrforholdene er bedst. Endelig foreligger der en tredie grund, fordi vor herre ærkebiskopN er draget til Rom og har overdraget os at være stedfortræder i hans embede. Men abbedværdigheden forslår på ingen måde ved kirkeindvielser, ved vielse af gejstlige eller ved konfirmation af kristne. Derfor opfylder vi gennem ham, som i alle henseender er lig med os, hvad vi ikke selv er i stand til. Men han vil komme til Eder, fuld af velsignelse, når forholdene bliver bedre. Lev vel.