Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a:

In nomine sanctæ et indiuiduæ trinitatis.

Ego P., dei gratia sanctæ Roskildensis ecclesiæ episcopus, sperans me in resurrectione partem cum his habiturum, qui domum domini bonis terrenis ampliare studuerunt, quin etiam dilatato corde multiformem quorundam perpendens. expensam, in multitudine undique confluentium nationum pro redemtione animæ meæ meorum<que> successorum decimam in Bylløse, diocæsi nostræ attinentem, ecclesiæ b<e>ati Kanuti Ringstadis in usus fratrum ibidem Christo Iesu militantium annuatim pro duabus marcis argenti, iure perpetuo contuli [pos]sidendam. Sed ne id a posteris in irritum ducatur literis ac sigilli impræssione dignum duxi roborandum. Uerum si quis, quod absit, auaritiæ anhelans æstu, uel in uirtute diuitiarum confisus pari se merito remunerandum diffidit hæcque adnihilare studuerit, offensam domini nostri ac loci illius in<curri>sse simul et anathematis cauterio se non dubitet innodatum.

15 .P. = Petrus. 17 perpendens] herefter overstreget expendens a. 18 meorum<que>] memorum a. 19 b<e>ati] batia. 24 in<curri>sse] intrasse a, men cf. diplomforlægget.

15-16: Cf. Luc. 14,14: retribuetur. .. tibi in resurrectione iustorum og Apoc. 20, 6: beatus et sanctus, qui habet partem in resurrectione prima. 16-17: Cf. Psal. 25,8: Domine, dilei decorem domus tuæ. 17: Cf. 2. Cor. 6, 11: cor nostrum dilatatum est. 20: Cf. 2. Tim. 2,4: militans deo.

I den hellige og udelelige treenigheds navn.

Jeg Peder, af Guds nåde biskop af den hellige kirke i Roskilde, der håber, at jeg ved opstandelsen vil få del med dem, som har beflittet sig på at øge Guds hus med jordisk gods, jeg, der også med vidtåbent hjerte nøje betænker de mangeartede udgifter for visse personer på grund af den store folkemængde, der strømmer til fra alle nationer, har til frelse for min og mine efterfølgeres sjæle overdraget den tiende i Benløse, der hører til vort stift, til St. Knuds kirke i Ringsted til brug for de brødre, der sammesteds strider for Jesus Kristus, at besidde med rette evindeligt mod for fremtiden at yde to mark sølv årligt. Men for at dette ikke skal gøres ugyldigt af senere slægter, har jeg anset det for rigtigt at bestyrke det med brev og segl. Men hvis nogen - det Gud forbyde - der er opflammet af havesygens begær eller som stoler på sin rigdoms magt, nærer den tro, at han ikke vil få løn i forhold til sine fortjenester og stræber efter at tilintetgøre dette, skal han ikke være i tvivl om, at han samtidig med at have pådraget sig vor Herres og det steds helgens vrede også er brændemærket ved banlysning.