© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Textgrundlag: a.
Illustri et amantissime domine Ingelburgi. dei gracia regine Francorum .G. dei paciencia Premonstrati dictus abbas. et eiusdem ordinis capitulum generale salutem. et cum oracionibus deuotam ad obsequia uoluntatem. Licet religiosas omnes personas scincere amplectamini et deuote; credimus tamen quod spetiali quadam affectione moueamini erga ordinem Premonstratensem. quam potius excitauit in uobis prout credimus zelus uester. quam aliquid quod ex nostris meritis emanauit. Cum igitur omnibus teneamur astricti. qui se nobis propitios exhibent et deuotos; tanto magis uobis esse uolumus et debemus obnoxii. quanto uestra dilectio nobis esse poterit amplius fructuosa. Sane petistis. ut orationes nostras uobis dudum concessas curaremus per nouas litteras innouare; quia forte priores littere non fuerunt ea qua deceret diligentia custodite, Nos autem parati uobis obsequi. non solum in hoc quod petitis. uerum etiam in omni eo quod nos possemus. et uestra gratum haberet deuocio uel acceptum; participacionem oracionum. et omnium spiritualium beneficiorum. que perpetuo in ordine nostro fient. secundum quod uobis ante annos aliquot est concessum; presentibus litteris duximus innouandam. Addentes. quod cum obitus uestri dies, nostro capitulo generali sub presencium testimonio litterarum innotuerit, tantum fiet pro uobis. quantum pro quolibet uno nostrum fieri consueuit. in missis orationibus et in psalmis.
21 Ingelburgi.] Ingelbg. med forkortelsestegn efter g a, Ing. b1a, c1a.
— G. (=Geruasius)] Geruasius b1a, c1a.
22 paciencia] prouidentia b1a, c1a.
24 religiosas] således b1a, c1a, mangler a.
— personas] synes rettet fra prosonas a.
— scincere=sincere.
25 spetiali] spirituali b1a, c1a.
25-26 Premonstratensem] Premonst med forkortelsestegn a, opløst Præmonstrati b1a, c1a.
26 prout] ut b1a, c1a.
27 aliquid] aliud b1a, c1a.
— nostris meritis emanauit] meritis nostris emanaret b1a, c1a.
28 et] ac b1a.
1 petistis] petiistis b1a, c1a.
— uobis dudum] dudum uobis b1a, c1a.
6 perpetuo] rettet fra perpetue a.
— in ordine nostro fient] fient in ordine nostro b1a, c1a.
8 Addentes] Addendtes med det sidste d underprikket a.
9 innotuerit] anbragt mellem dies og nostro b1a, c1a.
2 priores littere: tabt.
Til den berømmelige og højtelskede fru Ingeborg, af Guds nåde de Franskes dronning, sender Gervasius, ved Guds billigelse kaldet abbed af Prémontré, og samme ordens generalkapitel hilsen og hengiven tjenstvillighed under bønner.
Skønt I omfatter alle personer med inderlig hengivenhed, er det dog vor tro, at I over for præmonstratenserordenen bevæges af en ganske særlig kærlighed, snarere, efter hvad vi tror, kaldt til live af nidkærheden hos Eder end kaldt frem af nogen af vore fortjenester. Skønt vi jo er bundet og forpligtet over for alle, som viser sig nådige og hengivne mod os, ønsker og bør vi være Eder lige så meget mere forbundne, som Eders kærlighed vil kunne blive desto mere frugtbringende for os. I har nu bedt om, at vi ved et nyt brev vilde sørge for at forny de bønner, vi forlængst har bevilget Eder, eftersom det første brev muligvis ikke er blevet opbevaret med den omhu, som det sømmede sig. Men vi, som er rede til at tjene Eder ikke blot i dette, som I beder om, men også i alt, hvad vi måtte være i stand til, og I, hengivne dronning, måtte anse for kærkomment og velbehageligt, har ved dette brev ment at burde forny delagtigheden i bønner og alle åndelige velgerninger, som til evig tid finder sted i vor orden, i overensstemmelse med, hvad der er bevilget Eder for nogle år siden. Vi tilføjer, at der, når Eders dødsdag kommer til kundskab for vort generalkapitel under dette brevs vidnesbyrd, hvad angår messer, bønner og salmer, skal finde lige så meget sted for Eder, som det plejer at være tilfældet for en hvilken som helst af vore egne.
Den her foreliggende skrivelse hidrører ligesom tre andre breve om danske forhold og personer (nr. 169, Dipl, Danicum I:5 nr. 27 og 92) fra abbed Gervasius af Prémontrés embedskorrespondance.
Gervasius blev valgt til abbed i Prémontré og general for præmonstratenserordenen 1209 5. februar (Goovaerts, Ecrivains, artistes et savants de ordre Prémontré, I 305). Han indehavde denne stilling indtil 1220, da Honorius III udnævnte ham til biskop af Seez. Paven titulerer ham første gang som sådan 20. november nævnte år (Pressutti nr. 2895). De fire Gervasiusbreve må følgelig være udstedt i tiden [1209 5. februar—1220 20. november].
Terminus ante quem synes imidlertid at kunne rykkes noget frem for det foreliggende brevs vedkommende.
Gervasius' korrespondance er bevaret i tre samlinger, der indbyrdes er ret forskellige. To af disse kendes nu kun gennem ældre tryk, foranstaltet af Caillieu og Hugo, se ovenfor under b1a og c1a, medens den tredie findes i et middelalderligt håndskrift i England, se under a. De to trykte samlinger indledes med et forord af Gervasius' sekretær Hugo. Heri fortæller denne, hvordan korrespondancen er blevet til. Han slutter sit forord, der har karakter af en følgeskrivelse, med dateringen 1218 kort efter Johannes Døberens dag, 24. juni. En gennemgang af Gervasius' breve viser nu, at der er optaget adskillige skrivelser fra en senere dato end den ovenanførte i den engelske samling og den, Hugo har trykt. Disse to repræsenterer da rimeligvis senere udviklingstrin indenfor Gervasius' korrespondance — Hugos trykforlæg kan således først være tilvejebragt efter 1227 (jf. C. R. Cheney, Gervase, Abbot of Prémontré, a Medieval Letter-Writer. Bulletin of the John Rylands Library 33:1 (1951) 46). Caillieus samling derimod indeholder udelukkende breve, der er blevet til, inden sekretærens forord er skrevet. Denne samling, der også er den mindste, er da sandsynligvis den ældste, sikkert netop den Gervasius' sekretær har sendt ud.
Hvis denne argumentation holder stik, er det ensbetydende med, at de skrivelser, der findes i Caillieus samling har en terminus ante quem i forordets datering. Af de fire Gervasiusbreve, der vedrører Danmark, findes kun skrivelsen til dronning Ingeborg i nævnte samling. Denne må da efter alt at dømme være skrevet senest i sommeren 1218. Datering altså [1209-1218].