Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Gerhardus, biskop af Osnabrück, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vore ærværdige brødre Theodericus, biskop af Lybæk, og Albertus, biskop af Livland, og vor elskede søn Hartwicus, domdekan, og de andre kanniker ved kirken i Bremen har gennem deres breveN meddelt os, at nogle af dem, fordi det ikke kunde imødekommes, dengang da de havde andraget os om at få Valdemar, den tidligere biskop af Slesvig, til ærkebiskop, afgav deres stemmer på vor elskede søn Burchardus, domprovst ved samme kirke. Men da dennes valg ikke blev stadfæstet, har de sørget for at drage omsorg for deres kirke ved, så vidt det stod til dem, at optage forhandlinger om en anden og som følge heraf for en tid tilbage måttet udstå alvorlige og besværlige forfølgelser, ikke blot på deres ejendele, men også på deres personer fra de lægmænds side, som stadig af forskellige årsager optræder som tilhængere af førnævnte Valdemar, og herunder lider de endnu. Men eftersom den lange tid, der er gået indtil nu, i højeste grad har været til skade for denne kirke, der står uden hyrde og næsten er bragt til undergang, og en fremtidig udsættelse kunde blive endnu mere fordærvelig, har disse førnævnte hellere villet falde i hænderne på mennesker frem for at undlade at stille sig selv, og hvad deres er, som en mur for Guds husN, og de har anset det for nødvendigt uforfærdet at fastholde, hvad de er begyndt på. Derfor har både de selv og nævnte provst ved særlige breveN i ydmyghed andraget os om, at vi vilde værdiges at godkende dig, der er nabo til dem og i alle henseender velbekendt for dem, som deres ærkebiskop, for at førnævnte kirke ved dig kan blive ordnet og bragt tilbage til sin tidligere tilstand, og for at også lægmændenes frækhed kan blive tøjlet, da du er en mand af gode sæder og stor kunnen, udmærker dig ved din fornemme byrd og indtil denne dag har forsvaret den kirke, der var dig betroet, som en mand. Idet vi altså ønsker, at der skal drages omsorg for denne kirke, der så længe har stået alene, har vi ved vort brevN befalet vore elskede sønner Conradus, udvalgt biskop af Minden, og Wernerus, abbed i Liesborn, Münster stift, og Volcmarus, værge i Münster, at de, når de har efterforsket og erfaret sandheden i denne sag, såfremt det forholder sig som anført, på vor myndighed skal pålægge dig at drage til førnævnte kirke i Bremen for i Herrens navn at modtage styrelsen af den. Derfor befaler vi dig, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du, når du får pålæg herom af forud omtalte eksekutorer, drager til nævnte kirke og i Kristi navn påtager dig og i troskab forvalter styrelsen af den. Vi har nemlig ment på grund af tvingende omstændigheder at burde vise dig denne særlige nåde, at du, indtil du modtager palliet, må beholde og styre kirken i Osnabrück som dens egen hyrde, idet vi befaler førnævnte eksekutorer, at de også skal pålægge gejstligheden, ministerialerne og menigheden ved førnævnte kirke, indtil du modtager palliet, som hidtil at betragte dig som deres egen hyrde og vise dig den skyldige lydighed og hæder, og med tilsidesættelse af appel tøjler dem, der handler herimod, med kirkens straf. Endvidere har vi ment ved vort brevN at burde pålægge vore ærværdige brødre, lydbiskopperne under Bremens kirke, og kapitlet i Bremen og kirkens ministerialer, at de, efter at du på vor befaling, bekendtgjort for dig af de førnævnte eksekutorer, er draget til førnævnte kirke for at styre den, skal vise dig den skyldige lydighed og ærbødighed og betragte dig i ydmyg hengivenhed som deres hyrde. Givet i Lateranet den 30. oktober i vort pavedømmes trettende år.